Hvorfor inspirerede rollen som Frøken Jensen dig?
”Jeg spiller hende som barn, voksen og gammel og var ikke klar over, hvilken vild historie hun havde, inden jeg satte mig ind i det. Hun kom fra fattige kår som datter af en vognmand og værtshusholder. Forældrene døde, mens hun stadig var lille, og hun kom i pleje hos sin stedmormor og hjalp i en alder af 11 til på værtshuset, hvor hun lærte at lave lidt mad. Hun sparede penge sammen, og med hjælp fra familien kom hun efter sin konfirmation på Zahles husholdningsskole i København.
Herefter havde hun plads i forskellige husholdninger, blandt andet tjente hun et år i London, inden hun kom hjem og fik stillingen som husbestyrerinde hos familien Melchior, der bestyrede en drengeskole på Nørregade i København. Manden var netop blevet enkemand, og Frøken Jensen overtog styringen over den rodede husholdning. Hun lavede madplaner og økonomiske planer og skrev derudover klummer til husmødre for at få enderne til at mødes. Og med de penge finansierede hun sønnen Lauritz’ mesterlære som operasanger, mens faren en overgang var ved at gå rabundus.
Der er ikke noget, der tyder på, at de havde et forhold, de sov hver for sig, kan man se i rejsebeskrivelser. Vi insinuerer i stykket, at der var et tæt forhold til en veninde. Men det er bare noget, vi finder på.”
Har I råvarer med på scenen?
”Stykket lægger vægt på musik, kærlighed og mad. Der er ikke decideret mad på scenen, men vi har en pianist og en violinist og et kor med – som i et græsk drama eller en kabaret – der synger om legering og andre køkkenteknikker. Det er ret betagende. Og så har vi kogegrej. Rivejern, grydeskeer og så videre. Fra tinkrus til fint porcelæn, efterhånden som forestillingen skrider frem og ender i Dragør, hvor Lauritz får et sommerhus, efter at han er blevet en stor operasanger og en rig mand. ”
Hvad er dit forhold til ’Frøken Jensens Kogebog’?
”Min mor fik den af sin mor. Den var fedtet og brunlig, kan jeg huske, og min mor havde god brug for den, for hun var vist ikke specielt god til at lave mad, da hun og min far først flyttede fra landet ind til Vejen, hvor de havde fået arbejde som skolelærere. Hun slog simple ting op i den, hvordan man jævner en sovs for eksempel. Det er meget enkelt beskrevet hos Frøken Jensen.
På den måde har hun gjort livet nemmere for mange kvinder. Det var nu ikke, fordi mine forældre ikke gik op i, hvad vi puttede i munden. Min far anlagde køkkenhave, og vi havde ærter, salat, bønner, hindbær, kirsebær, ribs, jordbær og så videre. Og viktualiekælderen var fyldt med asier, rødbeder og andre syltede og henkogte ting. Vi børn hjalp meget til med høsten og nipperiet. Det kunne godt være lidt hårdt af og til.”
Hvad var den første ret, du lærte at lave?
”Da jeg flyttede til Aarhus og læste engelsk på universitetet, boede jeg sammen med en veninde fra gymnasiet, Hannah, hvis mor var husholdningslærerinde, og hun lærte mig at lave fyldte hjerter med flødesovs og kartoffelmos. Ved siden af studierne fik jeg job som handicaphjælper for en ung kvinde, Lone, og sammen lavede vi en forestilling, der hed ’Cirkus Fantaspastisk’. Efter den blev jeg bidt af skuespillet og flyttede til København for at gå på Statens Teaterskole. Jeg havde få penge, så jeg spiste masser af makrel i tomat, men lavede også varm mad til mig selv hver dag. Jeg husker specielt en kinesisk ret med scrambled eggs, nudler og hvidløg.”
Har du en go-to-ret i dag?
”Det er mest min mand, der står for maden, og han laver falafler fra bunden og bager med surdej. Men hvis det er mig, så laver jeg en kyllingefrikassé, en kartoffelsuppe med porrer og pastinak eller koteletter i fad, hvor jeg dog bruger svinemørbrad. Da børnene var små, var der cocktailpølser i, men det har jeg droppet efter at have kigget på, hvad der egentlig er i sådan en lille pølse.”
Hvilket måltid vil du altid huske?
”Da jeg var barn, fik vi tit brunkål med et stykke rugbrød til. En simpel ret med kål, lidt kød, lidt flæsk og lidt gulerødder. Jeg elskede det, og lugten af brunkål bringer mig i dag tilbage, så jeg kan se min mor og min far sidde lige over for mig.”
Forestillingen ’Frøken Jensens Kogebog’ spiller på Randers Teater indtil 28. september.
