’Danmarks sønner’ foregår i en uspecificeret, men ikke så fjern fremtid, hvor man markerer årsdagen for en islamistisk terrorbombe i København, samtidig med at højreekstremister heiler i gaderne og hælder syre i ansigtet på folk med indvandrerbaggrund. I midten af det hele står du som statsministerkandidaten Martin Nordahl. Hvad tiltrak dig ved rollen?
”Det er en vigtig historie om problematikker, vi bliver nødt til at forholde os til. Vi står midt i dem. Ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden sker der nogle skred, hvor vi polariseres på forskellige sider af politiske og kulturelle spektre. Måske drevet af den samme angst. Eller den samme idealisme. Det er det overordnede tema for filmen, som jeg gerne ville være med til at forløse. Og for mit eget vedkommende er det en film, der trækker mig i en ny retning. Det er ikke en komedie, men en politisk thriller. Som skuespiller synes jeg, det er spændende at blive udfordret og vise mig i en rolle, publikum ikke har set mig i før.”
Mohammed Ismail Mohammed spillefilmdebuterer som den unge mand Zakaria, der radikaliseres.
Hvordan ser du den her figur, den islamfjendske Martin Nordahl? Han er jo en af dem, der polariserer?
”Jeg skal selvfølgelig prøve at forstå den her mand. Og forsvare ham og vise de mekanismer, der får ham til at handle, som han gør. Jeg behøver ikke at være enig med ham, men man må finde de facetter, der gør ham til et helt menneske. Han er barsk, men jeg vil ikke kalde ham en skurk. Han er et menneske, der føler sig truet. Han er bange for at miste det, han kender, det, han tror på.”
Han er også selv truet, rent fysisk. I filmen ser vi, hvordan en terrorcelle planlægger et attentat mod ham …
”Ja. Han er bange. På sin families vegne, men også på sit lands.”
Diskuterede du og Ulaa Salim, filmens instruktør og manuskriptforfatter, hvor rabiat Nordahls retorik skulle være?
”Der er jo en skærpet retorik både herhjemme og i mange lande, der omgiver os, og som vi sammenligner os med. Fire måneder efter at vi var færdige med optagelserne, ringede Ulaa og sagde, at vi var nødt til at lave nogle scener om, fordi det, vi havde sagt, var for blødt i forhold til, hvordan retorikken i den hjemlige debat havde ændret sig. Jeg kan ikke huske de eksakte ord, men de skulle i hvert fald skærpes. Det er svært at ramme tonen i en samtidsfilm, når samtiden hele tiden flytter sig.”
Martin Nordahl siger blandt andet om muslimer, at de svindler, myrder og voldtager. Der er ekkoer fra blandt andre Donald Trump og Lars Hedegaard. Har I forsøgt at give publikum bestemte associationer?
”Ulaa har ikke villet skydes i skoene, at Martin Nordahl skulle være mere skarp end virkeligheden, så han har været meget grundig i sin research. Nordahls retorik er summen af, hvordan man taler om de her problematikker rundt omkring i andre lande, men også i vores hjemlige politik. Alt, hvad jeg siger i rollen, er ting, som nogen har sagt, men jeg skal ikke gøre mig klog på præcis, hvem der har sagt hvad.”
Zakaria øver sig i at håndtere en pistol.
Midt i sine ret krasse udtalelser, for eksempel at man skal have ret til at skyde muslimer ned, hvis de lægger hånd på politifolk eller brandvæsen, bevarer Nordahl fatningen og en afbalanceret stemmeføring. Han er ikke nogen hidsig folkeforfører a la Trump. Hvilke tanker gjorde I jer om hans fremtoning?
”Jeg tror, at de, der hyrede mig til rollen, har tænkt, at det gav et ekstra lag til den at anbringe Rasmus Bjerg, den her joviale skuespiller, den her glade mand, i sådan en kontekst. Og måske har de ret. Martin Nordahl skal jo ikke være en tegneseriefigur af en ond satan. I Danmark har vi den her lange velfærdsstatstradition for at forsøge at forstå hinanden. Og jeg kan ikke komme på nogen politikere i det her land, som jeg udelukkende synes er nogle dumme svin. Jeg ser mennesker, der tror på noget og kæmper for det, og man kan være enig med dem eller ej. Men jeg ser ikke nogen monstre eller tosser som i USA. Der er vi ikke nået til, selv om vi måske fjerner os hurtigere fra hinanden, end vi har gjort i mange år.”
Den her film trækker dig i en retning, siger du. Er det en retning, du har tænkt dig at forfølge?
”Det er ingen hemmelighed, at jeg går efter den her slags roller nu. Det, man allerhelst vil som skuespiller, er at hoppe rundt mellem de forskellige genrer. Det kræver, at producenter, instruktører og publikum tror på, det kan lade sig gøre. Jeg har lavet teater i mange år og på den måde dyrket en faglig forfængelighed ved at lave store dramaer og tunge fortællinger. Men der åbnede sig en kattelem med John Mogensen-filmen, hvor et bredere publikum tog til sig, at det kan jeg også. Sjov mand, det vil jeg altid være. Men det er skønt at få lov at dyrke noget andet. Det gør mit udsyn som skuespiller bredere.”
Otte nye biograffilm får premiere 11. april. ’Danmarks sønner’ er en af dem.
