1. SKINNERNE
Var tidligere lavet af 30-60 meter lange stykker, der blev holdt sammen med korte, flade stålstykker, såkaldte lasker, som gav et bump, når toget kørte over dem. I dag bruger man typisk skinner med en længde på 150 meter, som er svejset sammen og giver en mere komfortabel kørsel.
2. BEFÆSTELSEN
Forankrer svellen til skinnen og sikrer, at skinnen ikke kører til siden.
3. SVELLERNE
I dag bruger man primært beton, hvor man tidligere brugte træ. Beton er tungere og giver et mere stabilt spor, og træsvellernes levetid forkortedes, da man af miljøhensyn holdt op med at imprægnere dem.
4. BALLASTEN
Under sporet ligger underballasten, som består af grus og skærver. Mellem svellerne ligger overballasten, skærver, der holder sporet på plads under påvirkningen fra togtrafik og temperaturudsving.
I ALT SLAGS VEJR
Om sommeren kan varmen få skinnerne til at udvide sig og løfte sig. Om vinteren trækker skinnerne sig sammen og kan i værste fald blive revet over. I Danmark er skinnerne lavet til at kunne tåle temperaturer op til 55 grader og ned til minus 25 grader. Tidligere var skinnebrud meget udbredt om vinteren, men i dag har man måleudstyr, der kan finde spændingerne i god tid. Om efteråret kan løvfald gøre skinnerne glatte og gøre det vanskeligt både at bremse og accelerere ordentligt. Man har gennem tiden både højtryksrenset skinnerne med varmt vand og behandlet dem med en pasta, der forbedrer friktionen mellem hjul og skinne – uden dog at finde mirakelkuren mod dette naturfænomen.
LUNT I SVINGET
Når man kører rundt i en kurve, skal sporet hælde, så det modvirker centrifugalkraften og ikke bliver skubbet ud. I en kurve, der svinger til venstre, hæves den højre skinnestreng – og omvendt. I fagsproget kaldes det overhøjde, og den maksimalt tilladte overhøjde i Danmark er 160 mm.
MÅNESKINNEARBEJDE
En stor del af vedligeholdelsen sker om natten, hvor togtrafikken ikke er så hyppig. Der sker blandt andet reparationer af mindre skinnefejl ved svejsning samt udskiftning af dele af sporskifter, der er slidt. Derudover sker der også sikring af sporets stabilitet, hvilket gøres ved, at hele sporet løftes op, og skærverne bliver pakket ind under svellerne. Hver tredje måned kører et stort måletog, som bliver lejet fra Holland, rundt for at måle fejl i skinnerne og beliggenheden, såsom revner og pletter i overfladen. Én gang om året kører en anden målevogn over skinnerne med lydhoveder, der sender ultralyd ned i skinnen på samme måde, som man skanner gravide, for at undersøge, om der er indre fejl i skinnen.
