1. SLÅ PÅ TRÅDEN …
betyder at ringe sammen. Udtrykket stammer fra telegraftiden, hvor telegrafisten sad og slog sine morsetegn, som blev sendt som elektriske impulser gennem kablerne, så indkodning og afkodning dannede et alfabet og et sprog. Man var altså ’på tråd med hinanden’ langt før nutidens trådløshed.
2. TRÆKKE STIKKET …
betyder at lukke for kontakten til andre, for eksempel for at slappe af eller koncentrere sig. Udtrykket er fra dengang, fastnettelefonen kun fungerede, når dens stik var sat i en (særlig) kontakt i væggen.
3. AT HAVE EN (KUNDE) I RØRET …
refererer til dengang, telefonen var forsynet med en rørformet tragt, som man holdt til øret og munden under en telefonsamtale.
4. JEG LÆGGER PÅ …
giver mening for dem, der har talt i fastnettelefon, hvor man lagde telefonrøret på plads oven på telefonapparatet, når man sluttede en telefonsamtale. Det gør man ikke længere, men udtrykket er blevet hængende.
5. EN STREG I REGNINGEN …
betyder en uventet og uønsket hændelse, handling eller lignende. Forklaringen er, at man tidligere kunne gøre en regning, et regnestykke eller et regnskab ugyldigt ved at sætte en streg igennem.
6. PENGE UD AD VINDUET
Billedet af et vindue med mønter og sedler, der ryger ud, er ikke så nemt at overføre på digitale køb, MobilePay, netbankoverførsler, dankortbetalinger med videre.
7. TRÆKKE VEKSLER PÅ …
betyder at stille lidt for store krav til nogen eller kræve for meget af andre. Veksler havde i gamle dage funktion af gældsbreve. Den person, der udstedte vekslen, forpligtede sig selv eller en anden til at udbetale til en tredje person. Veksler kunne bruges som betalingsmiddel eller som middel til at opnå kredit indtil slutningen af 1900-tallet.
8. HAVE LIDT PÅ KISTEBUNDEN …
stammer fra gammel tid, hvor man brugte kisten som opbevaringssted for penge og kostbarheder.
9. KASSEN ER TOM …
betyder, at der ikke er flere penge. Pengekasser og kasseapparater er der ikke mange tilbage af, men udtrykket lever stadig helt fint.
10. SMÆK FOR SKILLINGEN …
betyder rigeligt af det, man forventer, efter at man har brugt energi eller penge på sagen. Skillingen var en møntenhed i Sverige, Norge og Danmark. I Danmark blev den afskaffet i 1874. Og smæk har efter al sandsynlighed betydet ’stor mængde’. Det kan dog også have betydet slag og prygl.
11. PENGE PÅ LOMMEN
Tiden med formuer placeret sammen med lommeuld i bukserne er vist overstået.
12. SPYTTE I KASSEN / BØSSEN …
betyder at give et tilskud eller bidrage til noget. Kassen er pengekassen, og det at spytte har haft en positiv betydning. Man spyttede efter hinanden for at bringe held og lykke, man spytter som bekendt i næverne, før man tager fat, og i nordisk mytologi spyttede aser og vaner i et kar, når de skulle slutte fred.
13. SKÆRE DET UD I PAP …
betyder at forklare noget på en meget grundig og letforståelig måde. Papir og pap er dog ikke det, vi anvender allermest mere. Og skære gør vi slet ikke – i så fald klipper vi.
14. FYRET PÅ GRÅT PAPIR
Udtrykket kommer fra en ældre skik i hæren, hvor en afskedigelse skrevet på gråt papir viste utilfredshed med den afskedigedes opførsel eller evner, mens en afskedigelse på hvidt papir var det normale.
15. SLETTET MED ET PENNESTRØG
Penne og pennestrøg hører fortiden til. At noget blev slettet med et pennestrøg, betød en overstregning eller udslettelse af en skreven bestemmelse med betydningsfulde virkninger. Det betyder det stadig – også selvom vi i dag er mere digitale end penneførende.
16. FARE I BLÆKHUSET …
betyder, at man straks skriver et vredt eller kritisk indlæg imod noget. På den tid, hvor man skrev med blæk, havde man en beholder med låg til det blæk, man skrev med. Fare skal her forstås som ’straks’ eller at skynde sig.
17. TRYKSEKSTEN …
er et kraftigt tryk eller slag og et gammelt dansk fagudtryk fra bogtrykkerfaget. Når en bog skulle trykkes, skete det på store papirark. De største ark var på 16 sider, og det krævede et ekstra kraftigt tryk, når papiret i håndpressen skulle presses ned mod satsen. Ellers blev sværten ikke afsat ens på alle 16 sider.
18. DET MÅ JEG LIGE SLÅ OP …
betyder at åbne en bog, et opslagsværk eller en avis på en bestemt side. Selvom vi overvejende er digitale, når vi søger efter noget, er udtrykket fulgt med. Udtrykket er dog i stærk konkurrence med ’at google’.
19. BRUGE HORNET
I bilens barndom var hornet faktisk et horn, det vil sige et langt, kunstfærdigt bøjet rør, der mundede ud i en tragt.
20. VI BÅNDER DET …
betyder at optage på lyd- eller videobånd. Udtrykket er blevet hængende, selvom optagelserne er digitale.
21. SPOLE
En del mennesker siger stadig spole – ”spol lige tilbage til der, hvor …” – selvom det er Netflix, de ser, og der absolut ikke er hverken en båndoptager eller film på spole til stede.
22. RULLE VINDUET NED
Ganske vist kører der stadig få gamle biler rundt med håndtag, hvormed man ruller vinduet ned. Men i de fleste biler ’ruller’ man ikke, men trykker på en knap. Den teknologiske udvikling har dog hos mange ikke påvirket det faste udtryk.
23. DER FALDT TIØREN …
betyder, at man omsider fatter en indlysende sammenhæng. I gamle telefondage kostede det 10 øre at ringe, men først skulle man kontakte telefoncentralen og bede om forbindelse til det nummer, man ville i kontakt med. Når telefondamen sagde ”Klar”, kastede man tiøren i. Efter et par sekunder havde hun registreret, at tiøren var faldet, og først da satte hun stikket i til det ønskede nummer. I øvrigt forsvandt tiøren (sammen med femøren) fra vores pengepung i 1989.
