Blandt jeres forskellige HF-retninger har i en, der hedder Efterskoleklassen. Hvad er det?
”Når man har været væk hjemmefra i 15-16-årsalderen, føler man på en måde, at man er blevet voksen. Så kan det være svært at komme tilbage og bo hjemme og skulle indordne sig. Vi så, at mange tidligere efterskoleelever syntes, det var så svært, at de endte med at falde fra. Så vi har samlet alle dem, der har gået på efterskole, i en særlig klasse. Mange unge tuder, når de skal forlade deres efterskole. Det ved efterskolerne, og det ved vi. Vi giver dem nogen at tude sammen med. Og forældrene er lykkelige.”
Hvordan adskiller den sig fra en normal klasse?
”Fagligt er det som en normal HF, men vi gør mere ud af den fælles fortælling om efterskoleåret og erfaringerne derfra. I historieundervisningen taler vi om efterskolens historie, hvordan den relaterer til højskolebevægelsen og Grundtvig. Så får de et perspektiv, som en 15-årig måske ikke har tænkt så meget over. Desuden kan de noget særligt, efterskoleeleverne. De har lært at rydde op efter sig og få ting til at ske, og efter en uge sammen har de det, som om de har kendt hinanden i årevis. Hvert år er det en overraskelse at se, hvor hurtigt det går, og hvor meget de trives. Og så vil de rigtig gerne synge morgensang. En tradition, der ellers er ret uddød i den gymnasiale sektor.”
Så der går kun elever, der tidligere har gået på en efterskole?
”Ja. Nogle søger to og to sammen, men de fleste kender ikke hinanden i forvejen. De i alt 28 pladser i klassen bliver besat af elever fra omkring 20 forskellige efterskoler.”
Der er rift om pladserne?
”Vi samler generelt vores HF-elever i klasser efter interesser. Man kan blandt andet komme i Film & Musik i New York-klassen og i World Aid-klassen. Men efterskoleklassen er den, der er først udsolgt. Nogle gange, når der er nok, opretter vi to efterskoleklasser.”
Hvor de stakkels tidligere efterskoleelever er omgivet af lidelsesfæller. Er det det, man kalder curling?
”Det er en cadeau til det, efterskolerne kan. Når man har været et år sammen, 24 timer i døgnet, kan det være som at komme fra en puppetilstand tilbage ud i virkeligheden. Vi curler dem ikke. Jeg tror, de taler om oplevelserne med at være på efterskole og komme hjem derfra de første tre dage. Derefter er de bare glade for hinanden. De kommer for fællesskabsfølelsen.”
Og forlader de jer med samme vemod, som da de skulle rejse hjem fra efterskolen?
”Der er mange store knus. Men på det tidspunkt er de begyndt at gruppere sig alt efter, hvad de har tænkt sig at læse bagefter. De er blevet nogle modne unge mennesker og ikke længere helt så sårbare og tryghedssøgende.”
