BURKHARD SERESSE
21 år, studerende, Flensborg Station
Jeg er på vej til Aarhus for at besøge en veninde. Vi har boet sammen i kollektiv i Halle i Tyskland, hvor jeg studerer, men for tiden er hun på udveksling i Aarhus. Det er mange år siden, jeg sidst var i Danmark, og jeg har aldrig været i Aarhus, men nu har jeg kigget på fotos. På billederne minder den mig lidt om min hjemby Kiel. Det ser ud til at være en pæn by.
Jeg studerer kirkemusik, hvorunder man lærer at spille orgel. Tidligere spillede jeg meget klaver. En dag var der en, der spurgte, om jeg havde prøvet orglet, og så blev det min retning. Orglet kan både være mere højlydt og mere sagte end klaveret. Orglet er alsidigt. Min uddannelse er meget professionsrettet mod at blive organist, men kirken mister tilslutning og penge i Tyskland. På den måde er min uddannelse mindre fremtidsholdbar.
Jeg har forskelligt med i tasken, som min veninde savner hjemmefra. For eksempel pebermyntelikør, en midttysk specialitet. Det smager lidt som tandpasta.
__________________________________
RITA JACOBSEN
42 år, eventmanager, Kolding Station
Jeg er på vej til fest på mit arbejde. Jeg er i virksomhedspraktik i Food 2030, et EU-initiativ, der skal gøre vores fødevaresystemer mere bæredygtige. 13 byer i Europa er forsøgsbyer, i Danmark er det Kolding. Jeg er ved at starte workshops om madspild, lokale råvarer, emballage og el-besparelse op med flere kantiner.
Tidligere har jeg arbejdet i restaurationssektoren og blandt andet været med til at starte flere kaffebarer. En del år arbejdede jeg i eventafdelingen hos Peter Larsen Kaffe. Jeg drikker selv mest sort kaffe. For mig kommer smagen meget an på ristningen. Hvis den er for mørk, mister du nuancerne, er den for lys, bliver det lidt som te.
Jeg bor i Lunderskov med min mand og vores børn på fem og otte år. Jeg prøver at spise vegetarisk, men der er stadig lidt vej for resten af familien. Min seneste hobby er at reparere vores tøj. Jeg var forfærdet over mit tøjforbrug og ryddede ud i skabet. Nu sætter jeg pris på det, der er tilbage. Nederdelen her har jeg ikke haft grund til at reparere endnu.
__________________________________
ARNE ROOST
76 år, pensionist, Padborg Station
Jeg er ude at gå en tur med min kone, Bente. Hendes knæ har brug for det på grund af slitage, fald og skiskader. Vi går tit inden om stationen, for så kan man træne trapper.
I mange år havde jeg et speditionsfirma med min enæggede tvillingebror. Vi gik i skole sammen, stod i lære sammen, sov på samme stue som soldater. Folk kunne ikke kende os fra hinanden. I dag er der måske et par kilo mere på ham. Men det skal du ikke skrive. For 14 år siden gik jeg på pension. Jeg var meget aktiv i vores 1.750 kvadratmeter have i Bov, indtil vi for to år siden fik tilbudt en lejlighed her i Padborg og solgte huset.
Nu er jeg blevet en slags vicevært i bygningen. Jeg har også været mange år i Lions Club, hvor jeg hjalp med at rejse penge til humanitært arbejde – både i nærområdet og til verdens nødhjælpsorganisationer. Og så var jeg frivillig brandmand i 39 år. Man ved aldrig, hvad man kommer ud til. Ofte forhindrer man ulykker, andre gange er det grimt, og folk dør. Da jeg var omkring 70, syntes jeg, jeg var blevet for gammel.
