Foto: Carsten Stormer, The Why
VÆKSTHORMONER
Indonesien har med sine godt 273 millioner indbyggere ikke noget udbredt genbrugssystem for plastik, og forureningen eskalerer. Strande, have, bugter, skove er belagt med og filtret ind i plastik. Det overlades til børn og aktivister at indsamle, sortere og genbruge plastaffaldet. De helbredsmæssige konsekvenser af plastik kendes endnu ikke til bunds, men forskere har sat hormonforstyrrende stoffer i plastik i forbindelse med blandt andet brystkræft, dalende fertilitet og diagnoser som ADHD.
Foto: Carsten Stormer, The Why
SKRALDELANDE
Op gennem 00’erne og 10’erne sendte vestlige lande med USA i spidsen hvert år millionvis af tons plastikaffald til Kina. Men i 2018 lukkede Kina plastikimporten for at fokusere på sine egne problemer med plastikaffald. Herefter har Vesten eksporteret plastik til sydøstasiatiske lande som Malaysia, Filippinerne (billedet) og Vietnam, der efterfølgende har lukket for plastikimporten for ikke at drukne. I 2020 landede en fjerdedel af Europas plastikaffald ifølge Europa-Kommissionen i Tyrkiet, hvor myndighederne forsøger at kontrollere, at det, der kan, bliver genanvendt, og at resten destrueres mest forsvarligt. Efter at Greenpeace afslørede omfattende afbrændinger og dumping af plastik, lukkede Tyrkiet for en del af importen, dog ikke for plastikflasker.
Foto: The Why, Ardea Picture Library/Ritzau Scanpix, Dimitar Dilkoff/AFP/Ritzau Scanpix
ONDT I MAVEN
Plastik havner i verdenshavene ad forskellig vej. Størstedelen er brugt emballage, som smides i floder eller ved kyster og ender i havet. Ifølge en undersøgelse fra universitetet i Cadiz udgør plastikflasker og deres låg en fjerdedel af alt havaffald. Plastikken bliver vært for alger, og når algerne nedbrydes, udsender de en skarp lugt, som mange havdyr forbinder med de små krebsdyr, som normalt lever af alger. En forsker fra University of California sammenligner lugten med en middags-gongong. Affaldet ligner desuden levende dyr, og for eksempel havskildpadder forveksler plastikposer med vandmænd. Ifølge FN skaber verden næsten 300 millioner tons plastikaffald om året, hvoraf otte millioner tons ender i havene. Ifølge Ellen MacArthur Foundation og World Economic Forum bliver blot to procent af den plastik, vi bruger, genbrugt.
Foto: The Why
BLIND PASSAGER
Plastikaffald er et lukrativt marked, som tiltrækker organiseret kriminalitet. Ifølge OLAF, EU’s kontor for bekæmpelse af svig, er der omkring 11-12 milliarder dollars på spil om året på verdensplan. Bulgarien (billedet), EU’s fattigste land, er et populært mål for plastikaffald. Her bestikker kriminelle grupperinger myndigheder til at se gennem fingre med reglerne om genanvendelse, så plastikaffald kan slippe ind i landet og blive ’genbrugt’. Plastikhandlere svindler blandt andet ved at skjule plastik, der ikke kan genbruges, inderst i containerne bag den plastik, der kan genbruges. Eller også sender de plastaffaldet videre til forbrænding i cementindustrien, der står for otte procent af klodens CO2-udledning. Hvis ikke plastikken dumpes i naturen.
Foto: The Why
FLASKEDRENGE
I mange fattige lande er børn et vigtigt led i at indsamle og genbruge de voksende plastikmængder. Generelt kan genbrugsfaciliteterne i udviklingslande ikke holde trit med produktionen og forbruget. Uformelle affaldssamlere samler, hvad de kan. Resten af plastikaffaldet bliver brændt eller dumpet. Ifølge bystyret i Ugandas hovedstad Kampala (billedet) bruger man over 14 millioner kroner om året på at fjerne plastikaffald, der blokerer byens afløbssystem. Uganda har længe forsøgt at forbyde brugen af plastikposer – ligesom nabolandene Kenya og Rwanda – men mangler fortsat at gennemføre et egentligt forbud.
