1. TILLADELSE TIL AT KØRE
Banedanmark giver signal til lokomotivføreren, der sidder i togets førerrum, om at banen er fri, og at toget skal køre. På de fleste stationer sker det ved en grøn lampe, der blinker, et såkaldt perron-udkørselssignal.
2. SIGNAL TIL TOGFØREREN
Lokomotivføreren signalerer via betjeningspanelet til togføreren, der står på perronen, at hun er klar til at køre.
3. DØRENE LUKKES
Et minut før afgang fløjter togføreren og lukker alle dørene undtagen én, som holdes åben. 15 sekunder inden afgang lukkes den sidste dør.
4. KLAR TIL AFGANG
Når alle dørene er lukket, og togføreren har sikret, at der ikke sidder nogen fast i dørene eller mellem toget og perronen, gives der signal til lokomotivføreren via betjeningspanelet.
5. TOGET KØRER
Lokomotivføreren modtager signalet fra togføreren og starter toget.