ALBERTSLUND
”Når jeg i de første par år efter, at jeg var flyttet fra Albertslund, kom tilbage for at optræde, kunne man mærke, at der var tryk på de forreste rækker i salen. Der sad de gamle rødder, der havde varmet op på Cafe Felix i centeret, og lukkede lort ud. Der er en særlig humor i Albertslund. Noget ærkekøbenhavnsk. Måden, man trækker ordene ud, når man siger noget så simpelt som ’Ja’ ku’ fa-an-me godt spise en fra-ansk hot-do-og’. Man taler med en vægt, der får hvad som helst til at lyde enormt vigtigt. Det er den særlige tone og jargon, jeg har sat på spidsen med figuren Jason fra ’Terkel i knibe’, og jeg taler også selv sådan, når jeg får et par bajere eller er sammen med de gamle drenge. Jeg kan næsten altid høre det, når nogen kommer fra Albertslund. De par gange, jeg har taget fejl, har folk vist sig at være fra Bagsværd eller Amager.
Albertslund har en stor plads i mit hjerte, selv om jeg ikke længere er på fornavn med centerslagteren. Det har ikke været mit hood i mange år, og de fleste, jeg kendte, er flyttet derfra, men jeg har en enkelt klassekammerat fra folkeskolen, der stadig bor på Galgebakken. Ham besøger jeg af og til med mine børn. Så tager vi også en tur til Friluftsbadet Badesøen eller op på Herstedhøje og kigger ud over Vestegnen og ind over København. Albertslunds skyline er forandret, der er kommet flere høje huse nede ved centeret. Andre steder ligner sig selv, men på en falmet måde. ”
AARHUS
”Før jeg begyndte at tage til Jylland for at optræde, havde jeg aldrig været uden for Albertslund. Første gang, jeg var af sted, var, da jeg i 1991 røg i finalen i freestyle til DM i rap, der det år var flyttet til Aarhus fra København. Jeg kan huske, at Jazzy H ikke gad tage med derover, det var for langt væk. Det foregik på spillestedet Vestergade 58, og blandt andet battlede jeg mod en 13-årig Clemens i skovmandsskjorte. Jeg kom i mine MC Hammer-bukser, og mit hår sad som en frikadelle i panden, der var et råbekor, der buhede af mig, jeg var på udebane og til grin. Men jeg kan huske, at flere af modstanderne havde skrevet rim om mig. Det viste, at de betragtede mig som en værdig modstander. Per Vers vandt det hele, og jeg fulgtes med Humleridderne hjem i nattoget, hvor jeg fordøjede oplevelsen. Alle andre ville nok have taget et crew med, men jeg var lidt genert dengang. Jeg har i det hele taget aldrig haft et entourage, når jeg optræder. Jeg tager tit min mor med i dag. I de mellemliggende år har jeg været i Aarhus rigtig mange gange for at lave standup. Det er et dejligt sted at være turist. Geografisk er det hyggeligt, at det hele ligger så tæt, folk er søde, og det giver lige lidt ekstra flavor, at de taler jysk. Jeg elsker latinerkvarteret og åen og gågaden og har været på tonsemange barer i årenes løb. Jeg har haft mine traditioner. Engang skulle jeg altid på Jacob’s BarBQ i Vestergade og på Royal Casino. I dag er det nogle andre ture, jeg har typisk min familie med, og vi er ikke så sent ude om aftenen. Men jeg skal altid lige op i ARoS’ regnbue.”
NORDBY, FANØ
”Man er nede i gear, lige så snart man er kommet af færgen. Fanø er et sted, jeg først er begyndt at komme de senere år. Jeg tager derover nogle uger, når jeg skal udvikle et nyt show, og mit seneste show er også blevet til der. Der er et kulturhus, der hedder Realen, hvor jeg får lov at optræde en eller to gange om dagen. Jeg optræder ellers tit for et ret stort publikum, men her er der kun en lillebitte scene og plads til cirka 200 mennesker. Så kan man jamme lidt med folk, mærke, hvad der fungerer, og justere det, der ikke gør, til næste dag. Jeg tager ofte fat i noget lokalt i mine jokes. Dyrelivet. Tyskere, der går ud i vandet og farer vild. Eller det faktum, at de to ender af øen ikke holder så meget af hinanden. Jeg kombinerer arbejde og hygge og tager min familie med og bor i sommerhus. Så nyder vi klitterne og lyngen og kaninerne, og ser man en sæl, eller besøger vi en bunker, så er det lidt ekstra forkælelse.”
