LATINERKVARTERET, AARHUS
”Jeg droppede ud af 3. g i Vejle og flyttede sammen med min bror i Aarhus. Mens vi boede her, kom Spleen United i gang, og en hel masse ting faldt i hak. Min far bor nu i lejligheden og trives godt i den altid afslappede Aarhus-vibe.”
JELLING SKOV
”Som barn var friheden stor dernede, og efter vi havde set ’Twin Peaks’, begyndte vi også at kigge os lidt over skulderen. Det er mere end 10 år siden, jeg var der sidst, men den sidste tid er skoven begyndt at dukke op i mine tanker. Jeg kan huske, der i mange år boede en gammel mand derinde i et telt. Han gik rundt med høreværn på for at få ro.”
SEJERØBUGTEN
”I jagten på endorfin-bomber leverer den varen. Jeg har et sommerhus i området og er blevet afhængig af at kunne forsvinde fra Vesterbro og få hovedet under vand.”
Bjarke Niemann, 42 år, er forsanger i Spleen United og aktuel med ’The Blur of Zebras’, bandets første album i 12 år.