SAND HISTORIE
På lokomotiver, dobbeltdækkervogne og S-tog er der monteret en lille sandkasse på undervognen. Når løvfaldssæsonen nærmer sig, bliver der påfyldt sand, som kan blive drysset ud på skinnerne foran toget, mens det kører. Lokomotivførerne skal manuelt aktivere sandet ved at trykke på en knap i kontrolpanelet. Sandet giver et bedre ’vejgreb’, som gør det nemmere for togene at sætte i gang og bremse, når skinnerne er glatte.
KULDEDRØMME
Løvfaldsperioden begynder normalt i oktober og varer cirka 6-7 uger. Hård blæst og frostgrader vil gøre løvfaldssæsonen kortere, hvorimod et vindstille og lunt efterår vil forlænge sæsonen. DSB og Banedanmark foretrækker derfor på kundernes vegne blæsevejr og frostgrader.
BLADSMØRERE
Problemet med løvfald er ikke, at der kan falde mange blade på én gang, men at bladene indeholder en væske, som bliver trykket ned på skinnerne, når toget kører henover. Hvis det regner, vil det forstærke effekten og give togene svært ved at få den rette kontakt med skinnerne. Det kan give fornemmelsen af, at der er smurt brun sæbe på skinnerne, og det tager længere tid for toget at komme op i fart og bremse igen.
SKARPRETTER
I løvfaldsperioden vil hjulene på toget være ekstra udsat for slitage på grund af hårde opbremsninger, hvor hjulene bliver slidt. Derfor skal togene oftere forbi værkstedet. Justeringen af hjulene kalder man også for hjulafdrejning, som foretages på hjuldrejebænken i København, Taastrup eller Aarhus. Togsættene bliver kørt ind i noget, der minder om en vaskehal, og bliver så løftet og spændt fast, hvorefter hjulene bliver slebet med drejestål. Så er de klar til at komme tilbage på skinnerne.
MÅNESKINSARBEJDE
Tidligere brugte man en såkaldt løvfaldstrolje, en vogn med en højtryksspuler, der spulede de fedtede skinner med vand med et tryk på 100 bar. Troljen kørte om natten på de mest udsatte strækninger. Det har dog vist sig, at effekten ikke kunne dokumenteres, og derfor spules der ikke længere.
Fire strækninger er særligt ramt af løvfald, da de ligger i skovområder eller kuperet terræn: Helsingør – København H, Fredericia – Aarhus H, Vejle – Jelling, Odense – Svendborg. Kilder: Banedanmark og Tony Bispeskov, informationschef i DSB.
