DEM, INGEN SAVNER
’Wind River’ (2017) er en moderne western, der udspiller sig i et indianerreservat i det kuldslåede og sneklædte Wyoming. Hertil ankommer en uerfaren kvindelig FBI-agent (Elizabeth Olsen) for at opklare drabet på en teenagepige. Pigen er tilsyneladende blevet mishandlet og voldtaget, inden hun er flygtet barfodet ud i den iskolde nat, hvor hun er frosset ihjel.
Sagen viser sig at være lige så kringlet at finde rundt i som egnens store vildmark, og først da en lokal jæger (Jeremy Renner) træder i karakter, begynder konturerne af en større forbrydelse at tegne sig. Den debuterende instruktør Taylor Sheridan vandt instruktørprisen i Cannes for dette rystende, stemningsfulde drama, der gør det klart, at mordet på pigen har rødder i et samfundsmæssigt problem, nemlig det hvide USA’s behandling af en af landets mest marginaliserede befolkninger, de indfødte amerikanere. Pointen slås fast lige inden filmens afsluttende rulletekster, hvor det fortælles, at man fra officielt hold fører statistik over savnede personer i USA – bortset fra savnede indianerkvinder.
Kan blandt andet streames på Filmstriben.
FØDT TIL AT FEJLE
’Demon Copperhead’ er en vred, stærk og glimtvist morsom murstensroman, der skildrer et udkants-USA i bjergegnen Appalacherne, hvor opioid-feberen brænder stærkt, og hver dag er en kamp for overlevelse. Her bliver romanens fortæller Damon Fields født på toiletgulvet i en trailerpark af en enlig teenagemor, der er misbruger og ryger ind og ud af afvænningsklinikker. Hun er ikke ”en del af ligningen”, som han siger. ”Det var mig, der havde den sværeste opgave.”
Damon, der kaldes ’Demon’ på grund af sit røde hår, må nemlig klare sig selv både hjemme i traileren med sin stedfar og i skolen og senere hos plejefamilierne, på footballbanen og i de tilfældige job, han siden får. De små samfund omkring ham er plaget af fattigdom og vold, alkohol og stoffer, og spørgsmålet er, om Damons ukue-lighed, intelligens og humor er nok til at knække misbrugsmønsteret og sikre ham en nogenlunde anstændig form for tilværelse. Barbara Kingsolvers bog vandt USA’s fornemste litterære pris, Pulitzerprisen, sidste år og er netop udkommet på dansk. Første sætning: ”Først blev jeg jo født.”
Udkommet på Gyldendal.
Foto: Gene Page/Hulu
BEDØVENDE LIGEGLAD
’Dopesick’ (2021) handler om USA’s omfattende opioidkrise, der ødelægger hele samfund og årligt sender tusinder i døden. Tv-serien udspiller sig – ligesom den handlingsmæssigt beslægtede roman ’Demon Copperhead’, i Appalacherne, hvor den håbløse tilværelse ofte dulmes med druk og smertestillende piller. For mange starter afhængigheden med en recept på OxyContin, hvilket også er tilfældet for seriens Betsy (Kaitlyn Dever), der har dårlig ryg, men endnu dårligere råd til at blive hjemme fra jobbet i den lokale mine.
OxyContin fremstilles af medicinalgiganten Purdue Pharma, der i fiktiv form er seriens store skurk og skabt af en velhavende grisk familie uden moralske grænser. Over for dem står både samvittighedsfulde amerikanske politikere og et ressourcesvagt retssystem, der på det nærmeste er magtesløst, når landets store firmaer begynder at spille med musklerne. Serien er inspireret af bogen ’Dopesick: Dealers, Doctors and the Drug Company That Addicted America’ (2018), skrevet af journalisten Beth Macy.
Kan streames på Disney+.
STOF TIL EFTERTANKE
Don Winslow har i en række romanværker belyst, hvordan narkokriminaliteten forgrener sig ud i alle kroge af det amerikanske samfund. Hovedværket er den episke trilogi, der starter med ’I hundenes vold’ (2005) og afsluttes med ’Grænsen’ (2019). Anslaget i begge titler er ligesom i bind to, ’The Cartel’ (2015), som vi ikke har fået på dansk, USA’s krig mod de mexicanske narkokarteller, og i ’Grænsen’ trækker Winslow for alvor konflikterne ud på hjemlandets gader.
Seriens gennemgående hovedperson er Art Keller fra det amerikanske Drug Enforcement Agency, DEA, hvis efterforskning og kamp for at stoppe heroinhandlen sender ham fra slumkvarterernes stinkende narkobuler og moderne statsfængsler til en korrupt politisk administration styret af en Trump-lignende præsident, der er dybt involveret i både ejendomshandel og hvidvaskning af narkopenge. Art Keller er, viser det sig, ikke kun i krig med de mexicanske karteller, men også sit eget fortabte land. Første sætning: ”Keller ser barnet og kikkertsigtet i samme øjeblik.”
Udkommet på Harper Collins.
ALT ER PÅ SPIL
Kendrick Lamars ’Mr. Morale & The Big Steppers’ (2022) skildrer et dybt traumatiseret og skævvredet USA. Det tekstmæssige afsæt er rapperens egen opvækst med en følelseskold far, en mor, der blev voldtaget, transkønnede familiemedlemmer og venner, der blev dræbt eller fængslet. Rytmen er rastløs og iblandet elementer fra både jazz og funk, og med sin cykliske melodik afspejler den tilværelsen for et hjemsøgt sort USA forankret i flere hundrede års slaveri, fattigdom og racisme.
”They raped our mothers, then they raped our sisters / then they made us watch, then made us rape each other,” lyder det et sted på dobbeltalbummet, der også runder wokeness og cancel culture, COVID og kapitalisme, pillemisbrug, giftig maskulinitet og alt, hvad der ellers er med til at ødelægge små liv og store samfund i det moderne USA. Sort protestmusik – fra Paul Robeson og Billie Holiday til Marvin Gaye og N.W.A. – har ofte været enten appellerende eller aggressiv i sit udtryk. Kendrick Lamar favner begge dele, og ud over at belyse, hvad han kalder generational trauma, insisterer han på, at smerten kan heles ved hjælp af terapi, kærlighed og forandringer.
Foto: A24
NÅR KRIGEN KOMMER
I ’Civil War’ (2024) sendes vi på en dystopisk og hæsblæsende rejse gennem et USA, der i den nære fremtid er revet over af en blodig borgerkrig. I filmen begiver en lille gruppe journalister sig fra New York mod Washington, hvor præsidenten har barrikaderet sig i Det Hvide Hus. Målet er at få et interview med ham og undervejs tage billeder af de slagmarker og øde landskaber, der møder dem. ’Civil War’ er ikke interesseret i de nærmere omstændigheder vedrørende de stridende parters bevæggrunde, eller hvordan krigen startede, og det er heller ikke en film, der prøver at forklare det spændte USA’s nuværende politiske dagsordener.
Rædslerne fra krige og konflikter rundtom i verden har brændt sig fast på nethinden hos den garvede krigsfotograf Lee Smith (Kirsten Dunst), men hun ved, at det ikke er hendes opgave at spekulere over de etiske aspekter ved det, hun ser i linsen. Hendes job er at tage de billeder, som får andre til at stille spørgsmål. Nogenlunde samme ærinde synes instruktør Alex Garland at være ude i med sin film, der blandt andet pointerer, at USA’s største fjende er USA selv.
Kan blandt andet ses hos Blockbuster.
EKKO AF EN BRAND
Hvordan opnår vi et samfund uden racediskrimination? Spørgsmålet gløder i den farvede homo-seksuelle James Baldwins ’Næste gang ilden’, der er formet som to breve til forfatterens lille nevø. ”Dette uskyldige land anbragte dig i en ghetto, hvor det faktisk havde til hensigt at lade dig gå til grunde,” skriver Baldwin i bogen, der hviler på hans egne erfaringer fra opvæksten i Harlem og en ungdom præget af racisme og politivold og dertil en frygt så stor, at den, inden han flygtede til Paris som 24-årig, truede med at sætte sig som selvhad og bitterhed.
Essay-klassikeren fra 1963 fik en nærmest profetisk klang, da flere af USA’s storbyer de følgende år kogte over af raceoptøjer, og den er ligesom resten af Baldwins forfatterskab atter aktuel (og netop nyoversat til dansk) i en tid, hvor farvede, homoseksuelle, latinoer og andre af USA’s minoriteter kræver at blive behandlet, hørt og accepteret på lige fod med den hvide mand. I titlen ligger der også en advarsel om, at der vil følge bål og brand i gaderne, hvis ikke det snart sker. Første sætning: ”Jeg er begyndt på dette brev fem gange og har revet det i stykker fem gange.”
Udkommet på Gyldendal.
IKKE JUST DISNEY
Den arketypiske amerikanske fortælling om spændingen mellem sol og skygge udspiller sig oftest i Californiens velkendte noir-kulisser, men i instruktør Sean Bakers film ’The Florida Project’ befinder vi os, som titlen antyder, i den lige så solrige stat på østkysten. I skyggen af Disney World i Orlando ligger et lyserødt motel ved navn The Magic Castle. Her bor Moonee (Brooklynn Prince) på seks år med sin 22-årige enlige mor Halley (Bria Vinaite), der har droppet jobbet som stripper, fordi kunderne mente, at de havde ret til at få mere for pengene.
Trods navnet er der ikke meget magisk over motellet, der flankeres af indkøbscentre, våbenhandlere, stripklubber og souvenir-shops, men Moonee boltrer sig ubekymret med sine to bedste venner, spytter på fremmede gæsters biler og kravler over hegnet til de nærliggende byggepladser. Fantasien og energien er, hvad den amerikanske drøm er støbt af, og det har Moonee masser af, men ude på vejen drøner bilerne farefuldt forbi, og endnu mere truende ser det ud for Halley, der i kampen for at få økonomien til at hænge sammen ender i et uføre, som datteren aner, men ikke helt forstår. Trods den lille families dystre udsigter er der noget livsbekræftende og meget amerikansk over ’The Florida Project’, som i øvrigt var navnet på Walt Disneys store forlystelsespark i 1960, inden den blev bygget.
Kan streames på Filmstriben.
SURVIVAL KIT
Bruce Springsteens gennembrudsalbum fra 1975 er måske en af de største musikalske skildringer af den amerikanske drøm. ’Born to Run’ handler om håb og længsler og fanger stemmen hos en ungdom vokset op i et udsigtsløst samfund og et politisk klima præget af arbejdsløshed, økonomisk krise og en Vietnam-krig, der koster menneskeliv og trækker ud til ingen verdens nytte. Fri abort, feminisme og homoseksuelles rettigheder blev heftigt debatteret i årtiet, hvis sociale og kulturelle klima på mange måder er sammenligneligt med det nuværende. På pladen fremmaner Springsteen en ung arbejderklasse, der føler sig svigtet, og som om natten indimellem ”could hear the whole damn city crying”, som han synger i ’Backstreets’.
I titelnummeret er hjembyen i New Jersey ”a death trap, a suicide rap/Oh baby we gotta get out while we’re still young” – og hele albummet en energiladet opfordring til at jagte ”the runaway American dream”, inden det er for sent. Kort efter ’Born to Run’ udkom, dukkede Springsteen op på forsiden af tidsskriftet Time, hvori han gav udtryk for, at hans sange primært handlede om ”overlevelse, hvordan du klarer dig helskindet igennem dagen”. Stemningen i USA på det tidspunkt understreges af, at Time i samme nummer skrev om mordforsøgene på præsident Ford, efterdønningerne af Watergate-skandalen og staten New Yorks dybe økonomiske krise.
Foto: HBO
FOLLOW THE MONEY
Med afsæt i Baltimores narkohandel skildrer ’The Wire’ (2002-08) et moderne USA præget af stærke race- og klasseskel. I seriens mange parallelle handlingsspor møder vi ud over pushere og betjente også skolelærere, journalister, fagforeningsledere, havnearbejdere, politikere og jurister, hvis fortællinger smelter sammen til et billede af et fragmenteret og forældet samfund, der paradoksalt nok kun hænger sammen på grund af penge og kriminalitet. Landets retslige og politiske institutioner er præget af korruption og forfald, og systemet tjener udelukkende de velhavendes interesser, mens tilværelsen for de mindre heldige er ved at smuldre.
I en af seriens nøglescener udspørger detektiven Jimmy McNulty (Dominic West) en ung sort mand om en dreng, der ligger myrdet foran dem. Den døde dreng var ofte med til terningspil på fortovet, men når der var mange penge på spil, stjal han dem og stak af. McNulty spørger, hvorfor drengen så fik lov at være med. ”Det’ Amerika, mand,” lyder svaret. Mere end 20 år efter serien første gang blev vist på HBO, kåres den ofte som en af amerikansk tv-histories bedste, hvilket naturligvis også skyldes, at den stadig er relevant.
’The Wire’ kan streames på Max.
Tonny Vorm er cand.mag. i amerikanske studier, forfatter og kritiker ved Information.
