Hvornår blev du klimabevidst?
”Det er en bevægelse, der er sket over de sidste 10-15 år. Det startede nok, da min kone og jeg fik vores første barn. Dels begyndte vi helt lavpraktisk at kigge på babytøj og -mad uden kemiske tilsætningsstoffer, men jeg tror også, man kigger på fremtiden med andre briller, når man bliver forælder. For 5-6 år siden var jeg i Los Angeles om sommeren, og selvom man ikke nødvendigvis kan sætte lighedstegn mellem klima og vejret, husker jeg, hvordan rekordtemperaturer og ekstrem tørke derovre fik mig til at tænke: ’Der er noget galt’ – på samme måde, som folk herhjemme for alvor begyndte at reagere efter den rekordvarme sommer i 2018. Senere begyndte jeg at sætte mig ind i forskningen på området, og det var der, jeg opdagede, at klimaforandringerne ikke er noget, vi først kommer til at se konsekvenserne af om 50 eller 100 år. Det foregår lige her og nu, og der er brug for at gøre noget hurtigst muligt.”
Hvilke initiativer har du selv taget for at leve mere klimavenligt?
”Det er cirka 10 år siden, at min kone besluttede sig for at blive vegetar. Det var mig, der stod for madlavningen derhjemme, og jeg havde ikke noget synderligt imod at lave vegetarisk mad. Jeg kunne jo bare spise kød til frokost på arbejdet, hvis jeg ville, tænkte jeg. I starten lavede jeg vegetarmad og tilsatte måske bacon i min egen portion, men de senere år er jeg selv begyndt at spise vegetarisk og bevæger mig længere og længere mod kun at spise plantebaseret. Efter en anden tur til Los Angeles stoppede jeg med at flyve som privatperson, og inden for det sidste halvandet år er jeg også stoppet med at flyve i arbejdsregi, ligesom jeg prøver at implementere det i mit og Mikael Wulffs produktionsselskab. Og så har jeg købt en elbil.”
Anders Morgenthaler (f. 1972) er tegner, forfatter, filminstruktør med mere. Kendt for blandt andet tegneseriestriben ’Wulffmorgenthaler’.
Men betyder det overhovedet noget, hvad du gør som individ?
”Isoleret set, nej. At man gør noget klimavenligt som individ, kan faktisk gå hen og skygge for, at man engagerer sig i klimafællesskaber – og det er dem, der virkelig rykker noget. Se på Greta Thunberg og Fridays For Future eller Den Grønne Studenterbevægelse herhjemme, som virkelig formår at sætte en dagsorden, fordi de er mange, som løfter i flok. Derfor giver det mening at leve meget klimavenligt, fordi man i fælleskabet opnår en større troværdighed og man har et ideal at samles om. Selv har jeg lavet podcasts om klimaet for at sprede mit budskab, og derudover har jeg været med til at starte en klimavenlig friskole og Den Grønne Rejse.”
Den Grønne Rejse er et klimavenligt rejsebureau. Hvordan opstod ideen til det?
”For et par år siden var jeg inviteret til en middag efter en gæsteforelæsning om bæredygtig økonomi på Københavns Universitet med den britiske økonom Kate Raworth. Jeg havde nogle interessante samtaler, som fik mig til at tænke på den danske andelsbevægelse, der har betydet enormt meget for, hvordan vores samfund har udviklet sig. Jeg ville gerne stoppe med at flyve og i stedet rejse med tog, men frem for blot at lave den ændring i mit eget liv kunne jeg gøre en større forskel ved at starte et rejsebureau, der udbyder klimavenlige charterrejser. Det er inspireret af andelsbevægelsen, fordi målet ikke kun er at investere i os selv, men også i udvikling af CO2-neutralt syntetisk brændstof, samtidig med at det er et politisk-aktivistisk fællesskab, som lobbyer for beskatning af fossile brændstoffer. Jeg har startet selskabet sammen med to andre. Vi ejer en mindre del hver, og resten skal være medlemsejet af folk, der gerne vil rejse mere bæredygtigt.”
Men er det ikke mere klimavenlige at lade være med at rejse?
”Det mest klimavenlige er ikke at røre sig ud af flækken og stoppe med at trække vejret. Men det er jo ikke en realistisk mulighed. I stedet handler det om at ændre vores vaner, så vi fortsat kan leve på en måde, som er god og genkendelig i forhold til det, vi har været vant til, men uden at belaste klimaet lige så meget. Derfor tilbyder vi rejser med tog – foreløbig til Sverige, Norge, Tyskland og Østrig – for både firmaer og privatpersoner, hvor alt på forhånd er tilrettelagt, så det bliver så klimavenligt som muligt.”
Du er også involveret i Den Grønne Friskole på Amager. Hvad går den ud på?
”Skolen er oprindelig min kones idé. Tanken er, at den skal uddanne børn til at tage del i den grønne omstilling og til at være modstandsdygtige over for de ændringer, som klimaforandringerne medfører, men uden at skræmme dem. Det handler ikke om at vise billeder af isbjørne på smeltende isflager eller fortælle dem, at verden går under, men snarere om at give dem nogle kompetencer til at tage aktivt del i samfundet og være handlekraftige i en omskiftelig tid.”
Hvad lærer børnene der, som de ikke lærer på andre skoler?
”Jeg ved ikke, om de specifikt lærer noget, som man ikke kan lære andre steder. Men blandt andet har vi fokus på, at børnene skal arbejde lige så meget med deres hænder som deres hjerne. Når de eksempelvis bliver undervist i matematik, skal de ud over at regne også bruge matematikken til at lave et fysisk projekt – måske bygge noget – som har en funktion og kan bruges af enten dem selv eller andre efterfølgende.”
Udendørs undervisning på Den Grønne Friskole på Amager.
Møder du folk, som synes, at du er frelst, når du taler om klimaet?
”Hele tiden. Jeg tager rundt og holder foredrag om, hvordan jeg er gået fra at omlægge mine egne vaner til også at investere i grønne fællesskaber, og det hedder faktisk ’frelst’. Alt det, jeg siger, kan virke frelst, men det har jeg ikke noget problem med. Der er masser af forskning, som viser, at det er vores sociale sfære, som afholder os fra at handle. Vi vil helst ikke stikke ud. Hvis der er tradition for at rejse på ferie med fly fire gange om året i din familie, så vil de kigge underligt på dig, når du kommer og siger, at det vil du ikke længere – og derfor lader du måske være med at sige noget. Hvis det skal ændre sig, er der nogen, som er nødt til at gå forrest. Jeg har for længst besluttet mig for, at jeg ikke vil ligge under for, om folk synes, jeg er frelst.”
Kan en klimaaktivist som dig stadig få klimaskam?
”Det har jeg konstant. Når jeg eksempelvis køber en elbil, får jeg straks at vide, at produktionen af litium til batteriet, som den kører på, er skadelig for miljøet. Men samlet set er det stadig bedre for miljøet end en almindelig bil. Vores samfund er i dag indrettet på en måde, som gør det umuligt ikke at belaste klimaet på den ene eller anden måde. Ingen kan leve et normalt liv og samtidig være fuldstændig konsekvente i deres valg. Det handler ikke om at være perfekt, men om at gøre, hvad man kan.”
Er du klimaoptimist eller -pessimist?
”Lad mig sige det på den her måde: Vi løser ikke klimakrisen ved at være pessimistiske, men optimismen og håbet må heller ikke få os til at læne os tilbage, for så ender det galt.”
