I DECEMBER 2018 meddelte Dorthe Mathiesen sin opsigelse i Kulturministeriet, hvor hun i 13 år havde været ansat i kommunikationsafdelingen, for at gå tilbage til skolebænken. Beslutningen kan virke drastisk, men når hun tænker tilbage i dag, var det allerede fem år forinden, at hun så småt var begyndt at tvivle på, om hun fortsat brændte for sit felt – og om hun kunne holde ud at sidde på et kontor fem dage om ugen resten af sin karriere.
”Folk var meget overraskede, da jeg sagde op. Når de spurgte hvorfor, svarede jeg, at det var, fordi jeg gerne vil kunne se tilbage på et varieret arbejdsliv – og et varieret liv i det hele taget – når jeg engang stiller træskoene,” siger 48-årige Dorthe Mathiesen, der lagde kommunikationsverdenen bag sig og søgte ind på en masteruddannelse i naturbaseret terapi og sundhedsfremme på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Det er en uddannelse, de studerende selv betaler for, men en arv havde givet Dorthe Mathiesen større frihed.
At det lige blev naturterapi, som blev hendes nye karrierevej, skyldes først og fremmest hendes interesse for naturen.
”Jeg har altid godt kunnet lide at gå i haven og lave praktiske ting, og derfor kiggede jeg på flere forskellige grønne uddannelser. Men jeg søgte også noget mere tid og fleksibilitet, end jeg har haft de sidste 20 år med et til tider hektisk arbejde og små børn derhjemme. Derfor vidste jeg, at jeg ikke skulle starte på en helt ny femårig kandidatuddannelse på fuld tid. Ved at tage en master i naturterapi, hvor man tager ét kursus ad gangen, kunne jeg få en ny uddannelse og en mere fleksibel hverdag på samme tid,” forklarer Dorthe Mathiesen, der begyndte på uddannelsen med en idé om, at hun skulle bruge den til at arbejde med udsatte unge eller integration.
Ifølge forskning i naturbaseret terapi kan det at opholde sig i naturen nemlig have en lang række gavnlige effekter for mennesker. Vores immunforsvar styrkes, vi bevæger os mere, antallet af stresshormoner i kroppen falder, og både vores puls, blodtryk og hjerterytme falder, når vi befinder os i naturlige omgivelser. Derfor har man på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet i en årrække forsket i, hvordan man kan anvende disse positive effekter til behandling af eksempelvis stressramte, kræftpatienter i rehabiliteringsforløb og psykisk sårbare mennesker, men også i almindelig udendørs motion og træning.
”Der er en masse ting i de miljøer, hvor vi mennesker opholder os det meste af tiden – altså typisk i byen – som ikke er særlig gavnlige for os, hverken fysisk, mentalt eller socialt. Vi kan se, at naturen kan modvirke en række af disse negative effekter og hjælpe os med at restituere,” siger Dorthe Varning Poulsen, der er lektor og studieleder på naturbaseret terapi og sundhedsfremme, og som blandt andet har undersøgt, hvordan naturterapi kan anvendes til at behandle PTSD-ramte soldater gennem for eksempel mindfulness og yoga i naturen samt grønne aktiviteter såsom gåture og fiskeri.
Hun fortæller, at de studerende på naturterapiuddannelsen dels får en teoretisk forståelse for, hvordan det miljø, vi mennesker befinder os i, påvirker vores hjerne og krop, men også helt konkret viden om og praktisk erfaring med, hvordan man kan anvende naturen til at hjælpe forskellige målgrupper.
”Vi arbejder med to spor. Det ene er at finde ud af, hvilke elementer i naturen der er væsentlige og gavnlige for mennesker. Det andet er, hvilke aktiviteter der skal til for at styrke deres fysiske og mentale sundhed,” forklarer Dorthe Varning Poulsen.
På masteruddannelsen i naturbaseret terapi og sundhedsfremme har Dorthe Mathiesen, der snart skal begynde det næstsidste af seks moduler på uddannelsen, mødt mennesker med en lang række forskellige baggrunde, lige fra naturvejledere, biologer og en skovfoged til psykologer, ergoterapeuter, læger og antropologer. Der er cirka 30 studerende på et hold, og for Dorthe Mathiesen, der blev færdiguddannet som kandidat i kommunikation og filosofi fra Københavns Universitet og RUC i 1998, har det været inspirerende at studere sammen med folk, der går til naturterapiuddannelsen med en helt anden faglig baggrund end hende selv.
”Det er en stor styrke ved uddannelsen, at folk har så forskellige karrierer i bagagen. Når vi har diskussioner og skal løse opgaver, giver det en god dynamik, at vi alle kommer med hver vores faglighed. Samtidig får man også noget netværk ud af at møde mennesker, som læser det samme som én selv, men har lavet noget helt andet hidtil,” siger hun.
En del af undervisningen på naturbaseret terapi og sundhedsfremme foregår på klassisk vis i et auditorium på KU Science på Frederiksberg, men uddannelsen har også et stort praktisk fokus, og ofte er Dorthe Mathiesen og hendes medstuderende ude i felten og afprøve de teknikker, de lærer. Københavns Universitet har en terapihave, som anvendes i undervisningen, og derudover er der flere forløb, hvor de studerende tager på internat i Sydsverige, på Fyn eller i Jylland og laver praktiske øvelser ude i naturen eller i terapihaver.
Efterhånden som studierne skrider frem, er Dorthe Mathiesen ikke længere helt så sikker på, at hun vil bruge uddannelsen til at arbejde med sociale problemer. Hun har nemlig fået øjnene mere og mere op for dens behandlende del.
”Jeg har blandt andet lavet en indretningsplan til et grønt område ved et sanatorium, og jeg har også lavet et aktivitetsforløb i naturen for seks angst- og depressionsramte unge. Det har været meget afvekslende,” fortæller Dorthe Mathiesen, der også er blevet undervist i projektstyring og fundraising, da uddannelsen tillige er rettet mod folk, som ønsker at drive selvstændig virksomhed inden for det naturterapeutiske område.
Naturterapiuddannelsen på Københavns Universitet har eksisteret siden 2016, og foreløbig findes der kun otte færdiguddannede mastere i naturbaseret terapi og sundhedsfremme i Danmark. De arbejder blandt andet med at udvikle naturbaserede behandlingsstrategier i kommuner og med at etablere private terapihaver og udbyde forløb til virksomheder. I løbet af i år bliver yderligere 12 kandidater færdige, og en af dem er Dorthe Mathiesen. Endnu ved hun ikke med sikkerhed, hvad hun vil lave, når hun efter planen kan kalde sig naturterapeut i slutningen af året.
”Umiddelbart vil jeg nok være lidt tøvende med at kalde mig decideret terapeut, når jeg bliver færdig. Det er et meget stort ansvar at tage på sig. Men jeg kunne eksempelvis godt tænke mig at facilitere for folk med psykiske udfordringer, måske i samarbejde med psykologer og andre terapeuter.”
