FINGRENE PÅ PULSEN
Fingerplanen var den første større danske byudviklingsplan – offentliggjort i 1947 af Egnsplankontoret i Storkøbenhavn. Princippet var, at bolig- og industriområder skulle bygges omkring eksisterende og kommende trafiklinjer, primært S-togslinjerne. Håndfladen er Københavns centrum, og de fem fingre flugter i dag med linjerne mod Køge, mod Høje-Taastrup, mod Frederikssund, mod Holte og mod Klampenborg.
UDEN FOR PLANEN
F-linjen, også kendt som Ringbanen, samt Farum-strækningen, som DSB overtog i 1948, indgår ikke i den oprindelige fingerplan. Ringbanen skulle lede godstog uden om Indre By, men snart fandt man ud af, at banen – der nu kører fra København Syd til Hellerup – også var kærkommen for mange i brokvartererne, da det var populært at tage på udflugt til især Klampenborg.
DET STORE S(PØRGSMÅL)
S-toget fik sit navn efter en rundspørge i dagbladet Politiken i 1934. På daværende tidspunkt var der allerede opsat skilte med S på stationerne for at markere, at det var stationer. Derudover var man inspireret af vores naboland Tyskland, som brugte og bruger betegnelsen S-bahn, hvor S’et står for Stadtbahn.
PÅ KRYDS OG TVÆRS
S-togsnettet har 87 stationer og 170 kilometer dobbeltspor. Der er syv S-togslinjer, hvoraf den længste strækning fra Københavns Hovedbanegård er 42 kilometer og ender i Frederikssund.
90-ÅRIG MED FART PÅ
Fra den første S-togsstrækning mellem Frederiksberg og Klampenborg blev taget i brug i april 1934 til i dag – 90 år senere – er der åbnet nye strækninger og stationer i hvert årti. Den nyeste S-togsstation er Favrholm, som åbnede i 2023.
S-TOG TIL FREMTIDEN
I løbet af 2030’erne vil der blive indsat nye førerløse S-tog, og S-togsnettet bliver derudover udvidet til Roskilde. Som kunde vil man kunne mærke, at togene kommer oftere.
Kilde: John Poulsen og Morten Flindt Larsen: ’S-banen 1934-2009’
