DR sendte sin første julekalender i 1962. ’Historier fra hele verden’ hed den, og den daglige udsendelse indeholdt små dukke- og tegnefilm samt en minidokumentar om børns liv i andre lande. Først 23. december optrådte julen som sådan i form af en 2-3 minutter lang sort-hvid film om en nissefamilie, der strikker sokker til nissefar. Den 24. december blev der slet ikke vist noget – man regnede med, at seerne havde nok at tage sig til.
Umiddelbart måske ikke et triumferende fjernsynskoncept – ikke desto mindre trives tv-julekalenderen stadig i dag, 58 år senere. Også selvom dagligt flow-tv tager sig gammeldags ud i forhold til streaming og andre tjenester, der ligger på spring til at underholde os døgnet rundt, året rundt. Men måske er det, fordi den er så bundet til netop de 24 dage, at julekalenderen bliver ved med at trække seere.
”Der er mange julekalendere, der har kvalitet nok til at blive genset flere år efter. Men det er ikke sjovt at se den i januar. Det fungerer bedst, hvis du ser afsnittet på den rigtige dato, hvor andre også ser det. Sådan er traditionen. Netop fordi den er kalenderlagt, er julekalenderen stadig en succes,” siger medie- og tv-forsker Gunhild Agger, der har helliget et kapitel i sin nye bog ’Det grænseløse tv-drama – Danskhed og transnationalitet’ til julekalendergenren.
Julekalenderen har efter den lidt usikre start gjort sit for at følge med tiden, fortæller hun. I en periode frem til 1978 blev der satset på dukkefilm for de mindste seere og præsenteret siden hen klassiske titler som ’Vinterbyøster’ (1973), ’Jullerup Færgeby’ (1974) og ’Kikkebakke Boligby’ (1977).
”Folk elskede dem, og de havde ofte iørefaldende melodier. Rigtig mange vil huske ’Fire strømper uden fod’ fra ’Jullerup Færgeby’,” siger Gunhild Agger og fortæller, at man til trods for succesen forsøgte at udvide seerskaren.
Fra 1979-kalenderen ’Jul i Gammelby’ og fremefter droppede man dukkerne, brugte levende skuespillere og forsøgte at indlægge humor, moraler og andre elementer, der kunne stimulere en voksen tv-seer. I 1986 viste DR sin hidtil dyreste produktion, ’Jul på slottet’, om den unge prinsesse Miamaja, der skal giftes væk til nabolandets prins, hvilket hun nægter for til allersidst at finde ud af, at det er ham, hun elsker. Forvekslingskomedien med det H.C. Andersenske glimt i øjet er blevet en klassiker, og den er siden blevet genudsendt flere gange.
TV 2 gik i 1990 ind i kampen om de mange julekalenderseere og skabte den første voksenjulekalender, den satiriske ’Jul i den gamle trædemølle’, hvor Søs Egelind og Peter Schrøder som ægteparret Berit og Flemming drømmer om henholdsvis en skiferie til Val d’Isère og en Toyota Corolla i julegave.
”Det allerstørste hit for voksne er jo ’The Julekalender’ fra 1991, som virkelig gjorde noget for at etablere TV 2. Men fra 2001 overtog DR 2 julekalenderen for voksne. Og med Anders Matthesens ’Jul på Vesterbro’ og dens ukorrekte satire satte kanalen sig virkelig igennem på det felt,” siger Gunhild Agger.
Det var dog TV 2, der stod for endnu en tilføjelse til genren, da de mellem 1994 og 1997 sendte ’Alletiders jul’, ’Alletiders nisse’ og ’Alletiders julemand’ med nissekarakteren Pyrus, der med Rigsarkivet som kulisse fortalte julens kulturhistorie.
Det seneste nybrud fandt sted, da TV 2 i 2003 med ’Jesus og Josefine’, hvor hovedpersonen kommer tilbage til Nazaret omkring år 12, introducerede det, Gunhild Agger kalder for fantasy-julekalenderen. Her opereres ofte med et parallelunivers eller en tidsrejse, som udgør en eventyrlig kontrast til hovedpersonernes leverpostejshverdag. For eksempel i ’Tinkas juleeventyr’ (2017), der havde over en million seere på TV 2 ,og ’Absalons hemmelighed’ (2006)fra DR 1.
Fantasy-genren dominerer stadig, men har fået nogen kritik, siger Gunhild Agger:
”Nogle af de senere kalendere er nok mest for præteenagere – og måske for deres fædre, der har erfaring med live-rollespil og at kæmpe med drager og dværge. De har vakt debat på sociale medier, fordi nogle synes, de er for farlige for de mindste. På den måde ser man en splittelse i målgrupper.”
Men hvad kendetegner den perfekte julekalender, der kan binde hele nationen, stor som lille, sammen?
”Den skal være hyggelig, den skal have en fængende melodi, og den skal have julens magiske eventyrstemning. ’Jul på slottet’ er et godt bud. Men også Wikke & Rasmussens ’Julestjerner’, der kørte på DR 1 i 2012, er et moderne juleeventyr. Den foregår i et gartneri, hvor man dyrker julestjerner, men der er også forbindelse til en fjern galakse. Den har både det jordnære og det kosmiske på en vældig opfindsom måde.”
