I MIT BARNDOMSHJEM i skoven på Stevns var radioen indstillet på P3. Om aftenen faldt jeg i søvn til lyden af min mors sang og min fars guitar. Mine forældre var et par københavner-hippier, men var flyttet ud af byen, da min far havde fået et job gennem nogle venner.
Selvom musikken fyldte meget i vores hjem, var jeg længe om at komme med mit bud på en sangstemme. I mine tidlige år spejlede jeg mig meget i andre og så ikke mig selv som lige så god som dem. Jeg var ret genert, og da jeg startede i gymnasiet på en naturvidenskabelig linje med musik på højniveau, var det altid nogle andre, der indtog rampelyset mere naturligt.
Jeg tænkte, at det var deres vej, men at jeg nok var nødt til at lave noget andet. Jeg så ikke musikken som en karrierevej, men fandt stor glæde i de naturvidenskabelige fag. Efter tre sabbatår, hvor jeg havde været lærervikar og pædagog- og handicapmedhjælper, besluttede jeg, at jeg ville være ingeniør.
Jeg ville gerne være med til at præge og udvikle den teknologiske tidsalder, vi lever i, og i 2002 startede jeg på Ingeniørhøjskolen i København. Da jeg begyndte på studiet, følte jeg mig omgivet af nysgerrige ligesindede, og jeg levede studielivet med alt, hvad det indebar af fester og sociale arrangementer. Et af de mest interessante fag på studiet var innovationsledelse, hvor vi blandt andet lærte metoder til at tænke innovativt og koble nye og eksisterende teknologier sammen.
Pernille Nyc-Jensen arbejdede 10 år i oliebranchen.
EFTER MIN BACHELOR tog jeg en overbygning i international teknologiledelse på Aalborg Universitets afdeling i København, hvor der ud over de naturvidenskabelige fag er fokus på sprog og ledelse, og jeg kunne kombinere ingeniørdisciplinen med min interesse for kommunikation.
Bagefter fandt jeg mit første job i National Oilwell Varco (NOV), som er et firma, der producerer fleksible rør til oliebranchen. Jeg var først ansat i kvalitetsafdelingen, hvor jeg arbejdede med kvalitets-, udviklings- og forandringsledelse i fem år. Herefter rykkede jeg over i projektafdelingen, hvor jeg stod med ansvaret for at levere olierør til hele verden med ordresummer på 100 millioner kroner.
Olierørene leder olien, som er lagret under havets bund, ud til skibet, som skal transportere det videre. Rørene skal kunne modstå havets kræfter uden at lække, og der sad en række ingeniører og regnede på, hvordan olierørene skulle designes. Min opgave var at forstå problemstillingerne og sammen med ingeniørteamet finde de rette løsninger til hver enkelt kunde.
Pernille Nyc-Jensen debuterede som sanger og musiker i en alder af 38.
EFTER 10 ÅR i oliebranchen valgte jeg at stoppe. Tempoet havde været højt, og jeg var blevet mor til to drenge. Det var, som om der var noget, der kaldte på min opmærksomhed, og jeg fik trang til at kigge indad. Jeg var begyndt til sangundervisning og at skrive mine egne sange, og det trak i mig, at jeg skulle følge musikken i stedet for at arbejde. På det tidspunkt havde min mand et firma, som jeg kunne arbejde i. Det betød, at jeg kunne drosle ned på arbejdsmængden.
Jeg havde måske manglet en, der skubbede til mig, og det gjorde en producer, jeg mødte, da jeg meldte mig til sangundervisning. Hun fik mig til at tro på mig selv, og vi lavede nogle sange sammen, inden jeg valgte selv at producere min musik. Jeg havde lyst til selv at sidde bag knapperne, og samtidig var det praktisk, da jeg kunne arbejde med produktionerne om aftenen i mit studie i kælderen.
Jeg ville gerne lave elektropop og havde brug for at finde min egen lyd. Inden for den genre bliver langt størstedelen af lyden skabt via et program på en computer. Der er ikke nogen regler, og lyduniverset er uendeligt, men jeg prøvede at skabe nogle iørefaldende melodier. Jeg skrev sange dagligt, og melodier og omkvæd kom til mig løbende. Midt i vores køkken-alrum har vi et gammelt familie-klaver stående, og når jeg satte mig og spillede, optog jeg lyden med min iPhone. Så kunne jeg hurtigt mærke, om det var noget, der blev hængende.
Sangene fandt jeg inspiration til i mit eget liv og i min omgangskreds. Musikken blev min legeplads og et sted, jeg kunne udtrykke mine tanker og følelser. Det fascinerede mig, at man kan koge en fortælling ned til tre minutter og 20 sekunder, pakke den ind i elektropop – og forhåbentlig give lytteren noget at tænke over.
I foråret 2019 blev min første selvproducerede sang, ’Safe Island’, spillet på DR P3 og på en engelsk og mexicansk radiostation. Sangen handler om at turde løsrive sig fra sit ståsted for at nå et bedre og sjovere sted hen. Som ingeniør skal man hele tiden have styr på tingene, være i kontrol og helst kende det næste skridt. Men da jeg sprang ud i musikken, var det spændende, usikkert – og rigtigt.
Du kan finde Nille Nycs sange på din musiktjeneste. Følg hende på Instagram og Facebook for at få mere at vide om nye udgivelser og koncerter.
JEG SKRIVER SANGENE, synger, producerer, booker og er min egen manager i mit eget pladeselskab. Nogle gange kan det godt føles som at støde panden mod muren, når der ikke kommer et eneste svar på de hundrede mails, jeg har sendt ud, for eksempel i forbindelse med en ny udgivelse. Men min ihærdighed og vilje til at kunne arbejde i modvind tager jeg med mig fra mit job som projektleder. Til gengæld oplever jeg også medvind, særligt meget det seneste år. Min single ’Not Okay’ opnåede meget opmærksomhed, og den kom på en ret eftertragtet officiel musikliste, New Music Friday på Spotify. For mig var det et skulderklap og en bekræftelse på, at man på egen hånd kan få tingene til at ske.
Ingeniørfaget kaldte på mig igen, og i 2018 blev jeg ansat i Københavns Lufthavn, hvor jeg blandt andet bidrager til udviklingen af lufthavnen. Jeg er blandt andet med til at implementere et nyt IT-trafikstyringssystem til afvikling af flytrafikken. Da corona kom, var lufthavnen en af Danmarks hårdest ramte virksomheder, og vi har måttet sadle om og nedskære og oplevet en voldsom opbremsning på vores opgaver. Jeg har dog været så heldig, at mine opgaver ikke er blevet ramt, men det har været voldsomt at være en del af.
Musikken har gjort mig til en bedre mor, kæreste, veninde og kollega. Min hverdag er meget teknisk og rationel og har brug for at blive mixet sammen med min bløde, intuitive og følsomme side, for at jeg føler mig som et helt menneske. Når mine drenge er lagt i seng, nyder jeg at trække mig tilbage til vores kælderrum og fokusere på musikken.
