I EN BAGGÅRD i et industriområde i Københavns Nordvestkvarter står Jakob Engberg og roder med en glasplade på sit værksted. På væggene omkring ham slås hylder med små malerbøtter med store, håndmalede skilte om pladsen, og i midten fylder et stort arbejdsbord i træ det meste af gulvet. Det er her, den autodidakte skiltemager som en af de eneste i Danmark holder liv i en håndværkstradition, der ellers er så godt som forsvundet.
38-årige Jakob Engberg fremstiller håndlavede skilte malet med oliemaling, sat med bladguld og trykt i silke. Det er fire år siden, han startede virksomheden Copenhagen Signs – i første omgang som en hobby ved siden af sit job som almindelig skiltetekniker, men i dag kan han leve af at lave sine egne skilte. Hans kunder er primært selvstændige erhvervsdrivende og små specialforretninger – eksempelvis frisørsaloner, tatovører og keramikere – men han udfører også opgaver for
reklamebureauer eller større virksomheder som Carlsberg.
”Et håndlavet skilt kan noget helt andet end et digitalt fremstillet skilt. Jeg tror, at det kan fange vores opmærksomhed på en anden måde, fordi det er fremstillet af menneskehænder med alle de små ujævnheder og særpræg, det medfører. Samtidig forgår et håndlavet skilt ikke på samme måde som et digitalt fremstillet, men kan holde i 100 år. På den måde har de gamle skilte også en historisk værdi,” siger Jakob Engberg, der har udgivet bogen ’Danske skilte’, hvor han sammen med fotograf Jon Nordstrøm har kørt landet rundt for at fotografere og dokumentere håndlavede skilte. Bogen er en slags manifest over den danske skiltemagertradition og de mange skilte, der stadig for eksempel hænger på gamle værtshuse, pryder biografer, egnsteatre og badeanstalter, og som kan findes på gågader og i butiksvinduer i næsten alle danske provinsbyer.
”Vi er omgivet af skilte overalt i vores hverdag. De er i gadebilledet og på butiksfacader, og selv i en tid med Google Maps er skilte en nødvendig størrelse, der viser os vej og byder os indenfor. Alligevel tror jeg, at mange tager dem for givet. Jeg har samlet skiltene i bogen for at give dem den opmærksomhed og den anerkendelse, jeg mener, at de fortjener.”
Milestenen på stationsbygningen i Birkerød er malet direkte på den gule murstensfacade. Skiltet er særligt, fordi det blander forskellige skrifttyper, og særligt tretallet og a’et skiller sig ud fra resten af bogstaverne. ”Jeg er ikke sikker på, at skiltet af lavet af en professionel skiltemager, måske snarere en almindelig maler. Det er ikke teknisk veludført, men netop dét giver skiltet charme,” siger Jakob Engberg.
Jernbanegade 26, Kolding.
Et klassisk apotekerskilt i glas, der findes i mange danske provinsbyer. Skrifttypen er håndtegnet, og afstanden mellem bogstaverne er mindre i højre side. Det er ikke et ualmindeligt syn på gamle, håndmalede skilte, hvor skiltemageren af og til pludselig måtte konstatere, at han var ved at løbe tør for plads.
Bredgade 17, Lemvig.
Over indgangen til teateret i Lemvig er malet et stort skilt i relief – en teknik, hvor man enten løfter eller sænker motivet i forhold til dets baggrund, i dette tilfælde en husmur. Ifølge Jakob Engberg er skiltet et eksempel på, at mange gamle skiltemagere var dygtige til at tænke bygningens farver og udtryk ind i deres arbejde.
Gravene 8, Viborg.
Det krakelerede grønne og røde neonskilt, der sidder over en guldsmedeforretning på gågaden i Viborg, stammer med stor sandsynlighed fra 30’erne, hvor skilte bøjet i neon for alvor blev populære. Frem til 50’erne var neon den mest populære måde at lave skilte på, og man kan stadig finde mange gamle neonskilte rundt om i landet. De senere år har neonskilte igen fået lidt af en revival.
Enghavevej 10, København V.
Den håndlavede facade på herretøjsbutikken Motorious er et af de nyere skilte i bogen med sin moderne skrifttype uden seriffer, som er de små grafiske tilføjelser til selve bogstavets krop. I Motorious’ nye lokaler i Kødbyen er det Jakob Engberg selv, der har stået for udsmykningen med et skilt i samme skrifttype som på bygningen på Enghavevej, der i dag er revet ned.
Spanien 1, Aarhus.
Badeanstalten Spanien i Aarhus lyser op i mørket, når det store vertikale neonskilt tændes. Bogstaverne er bøjet i neon og lavet med såkaldt svøb, hvilket giver skiltet dybde og gør det mere synligt i dagslys. ”Ud over at skiltet helt konkret viser, hvad man kan finde inde i bygningen, er netop badeanstalten jo også et eksempel på, at et ikonisk skilt kan gøre en bygning til et landmærke,” siger Jakob Engberg.
Gravene 1, Viborg.
Mellemdammen 18, Ribe.
Vesterbrogade, København.
I en lejlighedsopgang på Vesterbro har en skiltemager støbt et skilt i sort mosaik i et terrazzogulv, hvor hvert lille stykke er placeret sirligt ved siden af hinanden. Efterfølgende er fugerne mellem hvert stykke blevet spartlet. Skiltet har formentlig skullet gøre opmærksom på en nu lukket butik og er ifølge Jakob Engberg et eksempel på, at nogle skilte er så godt håndværk, at de kan holde længere end de steder, de henviser til.
Store Landevej 13, Nørre Aaby.
Klareboderne 14, København.
Skiltet på Bo-Bi Bar, der åbnede i 1917 og er et af hovedstadens ældste værtshuse, udmærker sig ved de detaljerede ornamenteringer i guld og den markante skrifttype, der var meget populær i starten af 1900-tallet. ”Jeg kan især godt lide galgeskiltet, hvor der er malet med to forskellige skrifttyper oven på hinanden. Det er meget kreativt,” siger Jakob Engberg.
Strandvejen 187, Hellerup.
Hvid skrift på sort baggrund er den farvekombination, der giver det mest læsbare skilt på grund af den høje kontrast. Facaden på herretøjsbutikken Britannia er fremstillet i glas på sort baggrund, og bogstaverne i håndtegnet skrifttype er bukket i metal med svøb, hvilket er med til at give skiltet dets markante udtryk, forklarer Jakob Engberg.
Tage-Hansens Gade 2, Aarhus.
Gammel Kongevej 143, Frederiksberg.
Rådhuspladsen 57, København K.
