DET SKAL DU BRUGE
Falafler
200-300 g kogte grøntsager, her er brugt broccoli og ærter
300 g kikærter, udblødt natten over
1-2 håndfulde bredbladetpersille
2 fed hvidløg
1 løg
1 spsk. stødt spidskommen
1-1,5 citron, saften
Ca. 2 tsk. salt
Rigelig olie til stegning
Løgsalat
2 rødløg, i supertynde skiver
2 citroner, saften
2 tsk. sukker
2 håndfulde bredbladetpersille
Tilbehør
4-8 fladbrød
2-3 dl tyk yoghurt
Lidt snittet salat, agurk eller tomat i tern eller lignende som topping
Evt. 1-2 tsk. nigellafrø
Evt. chilisauce
HVORDAN
Blend grøntsager med kikærter, persille, hvidløg, løg, spidskommen, citronsaft og salt i en foodprocessor. Falafelfarsen skal ikke være for grov, men heller ikke alt for fin. Tag den op i hånden. Er den nem at forme, er den perfekt.
Form falafler med en våd ske, og steg dem gyldne og lækre i 3-4 cm olie på en varm pande. Vend dem undervejs, så de bliver gyldne over det hele. De skal have cirka otte minutter i alt.
Løgsalat
Skær løgene i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Rør citronsaft med sukker, og lad løgene marinere i mindst 5-10 minutter. Vend persille i lige inden servering.
Lun fladbrødene, top med grøntsager, falafler, yoghurt og løgsalat og lidt snittet salat, agurk eller tomat i tern. Drys evt. med nigellafrø, og server straks, gerne med din favorit-chilisauce.