Indtil 70’erne varmede DSB sine tog op via en slange, der ledte dampen fra lokomotivet ud til vognene. I dag hedder togenes energikilde diesel men det er stadig motoren, der genererer varmen, som gør, at du kan sidde lunt i dit sæde. Toget får også energi fra højspændingsnettet. Når det er parkeret for natten, sættes det til ekstern strømforsyning, der oplader togets batteri Træd med ind i en dobbeltdækker, og se, hvilke stationer varmen passerer på vej mod dine kolde fødder.
I OMDREJNINGER
I dieselmotoren sidder en aksel, der er koblet til generatoren og får den til at dreje rundt, hvorved den magnetiseres og laver strøm. Inde i generatoren sidder ensretteren, der sender strømmen jævnt fra generatoren videre til varmevekselretteren.
SPÆNDINGEN STIGER
I varmevekselretteren holdes spændingen konstant uafhængigt af dieselmotorens omløbstal, og strømmen transformeres op til det niveau på 1.500 volt, som det kræver for at varme togvognene op. I Danmark har man normalt 230 volt i en stikkontakt.
PÅ SKINNER TIL VARMEN
Igennem togsamleskinnen, et langt kabel, der går i hele togets længde, og som har mange funktioner – blandt andet ladning af togets batteri og strømforsyning til lys og toiletter – sendes strømmen rundt til de enkelte vogne.
STRØM PÅ DÅSE
Koblingsdåsen er som en stor stikkontakt, der forbinder togsamleskinnen med de enkelte togvogne.
BLÆS PÅ VINTERVEJRET
Hver togvogn har et klimaanlæg, der minder om de varmeblæsere, nogle har i huset. Heri sidder en såkaldt varmeovn, der både kan producere varm og kold luft alt efter årstid. Temperaturen indstilles med en termostat på det enkelte klimaanlæg og kan varme vognen op til cirka 25 grader.
