STANGSTIV
Hjulene sidder, som på mange køretøjer, fast på aksler. På biler, der skal kunne manøvrere præcist på ujævne flader, drejer hjulene uafhængigt rundt om akslen. På et sæt skinner ville sådan en konstruktion øjeblikkeligt få hjulene til at dreje i hver sin retning og falde af sporet. Derfor har toget faste aksler, der drejer sammen med hjulet og sikrer, at hjulets vinkel på sporet holdes ensartet.
TÆNK I KEGLEBANER
I modsætning til et bilhjul, der er cylinderformet og har en bred berøringsflade med den brede vej, er et toghjul formgivet, så det passer til de smalle skinner. I profil ligner toghjulet en væltet kegle, hvor keglens ’bund’ holder sig på indersiden af skinnen, mens ’toppen’ stikker ud over skinnens yderkant. Den vægtfordeling sikrer, at toget hviler stabilt på skinnerne, selv om kun en lille del rent faktisk rører dem, og kegleformen gør toghjulet i stand til at kringle sig igennem sporets kurver.
HYYYL
Togets vægt, sporets kurver samt opbremsninger, for eksempel i forbindelse med stop på en station, fører alt sammen til slitage, der sommetider kan høres med tydelige hvin. Nye hjul hviner dog også, så det er ikke i sig selv tegn på, at hjulene er slidte. Hjulene bliver hyppigt tjekket for at undersøge, om der er fejl eller slid, der skal repareres. Dagligt måles hjulenes belastning på skinnen ved elektroniske målestationer. Jo større belastning på skinnen, desto større slitage.
RUNDE TAL
Størrelsen på toghjul varierer fra cirka 83 centimeter i diameter på S-tog, IC3 og IC4 til 91 centimeter på dobbelt-dækkertog. Et 8-vogns S-tog har 20 hjul, IC3 har 16, IC4 har 20, og en dobbeltdækker har 16 hjul. DSB’s toghjul kører helt op til 25.000 kilometer om måneden.
TILBAGE I FORM
Når hjulene er for slidte, kører man toget til værkstedet, hvor man afdrejer hjulene, så formen rettes op igen. Toghjulene er lavet af kraftigt stål og har en levetid på 4-5 år. Når et toghjul er slidt op og skiftes ud, sender man det til omsmeltning, så stålet kan genbruges.
Kilde: Søren Lambertsen, teknisk specialist/DSB
