ONSDAG EFTERMIDDAG i Bred, en lille fynsk by mellem Aarup og Vissenbjerg, tre tog-stop mod vest fra Odense, kigger solen frem mellem skyerne. En mekanisk stemme advarer om ’ikke at gå over sporet, der kommer tog’, men der er tomt på byens station bortset fra en ung kvinde med knaldrødt punkerhår og høretelefoner i ørerne, der læner sig op ad cykelskuret med et skateboard under armen. Et sted i baggrunden kan man høre legende småbørn og klokken fra en Hjem Is-bil, der svinger om hjørnet, en knallertmotor hviner, og en ung fyr kommer fræsende på sin hvide kværn. Han er den rødhårede kvindes ven, og på skateboardet skiftes de til at lave tricks på parkeringspladsen for enden af den blinde vej, hvor Bred Station ligger. Cirka 50 meter derfra holder den lyseblå Hjem Is-bil ind til siden. En mand i bar overkrop og shorts kommer ud for at købe en kasse ispinde og forsvinder igen ind bag et hvidt stakit. Hans genbo i samme sparsomme mundering er i færd med at bygge et skur, og et par huse længere henne summer en ensom robotplæneklipper i en forhave. Af og til passerer en bil forbi, men ellers er der stille i Bred. Sådan var det før, og sådan ville det altid være. Troede de.
I Bredgade, den gamle hovedgade i Bred, er de få butikker for længst lukket, købmanden er gået på pension – og Bred Møbelfabrik er gået konkurs. I rødstensbygningerne på Bredgade nummer 52 producerede tre generationer af familien Nielsen træmøbler – fortrinsvis bordplader – men det er 10 år siden, at Kurt og Sanne Nielsen første gang måtte dreje nøglen om. Et par år senere prøvede de igen med nyt, moderne navn – Bred Furniture – men heller ikke det gik, og en dag forlod parret pludselig byen, ifølge en nabo helt uden at sige farvel.
Siden har møbelfabrikken og det tilhørende hus, hvor Kurt og Sanne Nielsens navne stadig er indgraveret i messingskiltet på hoveddøren, været på tvangsauktion. Men efter parret forsvandt, troede byens borgere, at bygningerne stod tomme. Indtil en dag i begyndelsen af marts.
Den eftermiddag kørte Aske Svensson, der er tømrer og bor i Bredgade 18, til Vissenbjerg med sin kæreste. Han husker ikke, hvad de egentlig skulle i nabobyen, men på den fire kilometer lange køretur passerede de flere orange udrykningsvogne, som kørte i høj fart i retning mod Bred. I første omgang tænkte parret ikke over dét, ikke før de nogle timer senere kom kørende tilbage fra Vissenbjerg og tog tredje afkørsel i rundkørslen, hvor Bredgade begynder. Det var blevet mørkt, men i indkørslen til den gamle møbelfabrik kunne de se blå blink, betjente og rødt og hvidt afspærringsbånd. Og så var der lugten. Sød som af rådden halm, skarp, ulidelig. Aske Svensson, der selv har røget lidt som ung, genkendte den med det samme. Skunk.
ET HALVT ÅR tidligere sad en arabisk udseende mand i midten af fyrrerne på spilleklubben ’Pitten’ i Benediktsgade i Odense. Han var netop vendt hjem efter et ophold i Jordan og manglede et sted at bo, så han forhørte sig rundtomkring. I spilleklubben fik han at vide, at der var et lille, rødt murstenshus til leje cirka 20 kilometer uden for byen. Manden ved navn Shaib kørte til Bred for at kigge på ejendommen, der lå i forlængelse af en tidligere møbelfabrik, som nu stod tom. Egentlig var han kun interesseret i huset, men da han så de nedlagte fabrikslokaler, fik han en idé. Det forklarede han i Retten i Odense, hvor han 8. juni blev idømt tre års fængsel – en dom, som Ud & Se har fået aktindsigt i.
Shaib skaffede udlejerens telefonnummer, som han gav til en ven og bad ham ringe og indgå en lejeaftale. Han brugte en stråmand i stedet for at ringe selv, forklarede han, fordi han havde et udestående med udlejeren, som i øvrigt var kendt for ikke at ville leje ud til udlændige. Det lykkedes ham at få en aftale om seks måneders gratis husleje, mod at der skulle ryddes op, gøres rent og foretages en reparation af taget på møbelfabrikken.
Shaib forklarede, at han engang havde været i lære som anlægsgartner, hvor han lærte at lægge fliser og klippe planter, men skunkproduktion havde han ikke forstand på. I Middelfart købte han lamper og ventilation for cirka 700.000 kroner – dels for lånte penge, dels på kredit – i en butik, der sælger vækstudstyr, hvor han også fik råd og vejledning af forretningsindehaveren. En bekendt hjalp ifølge Shaib med at installere udstyret og med at omgå elmåleren, og han hyrede to mænd til at passe fabrikken, klippe og vande planterne. Det der med at dyrke skunk havde de styr på, fortalte de, men det opdagede Shaib senere, at de måske alligevel ikke helt havde.
Hen over vinteren så naboerne i Bred ofte en hvid varevogn komme kørende til og fra adressen på Bredgade 52, nogle gange om natten. Af og til holdt der også en stor BMW på svenske plader i indkørslen. Det blev bemærket, at der var flyttet nye beboere ind i Kurt og Sanne Nielsens gamle hus, men ellers fattede ingen mistanke. I Bred blander man sig helst ikke i andres sager, siger en af møbelfabrikkens naboer. Alligevel var det et tip, der satte politiet på sporet.
Vandtanke på Bred Møbelfabrik. Fremstilling af skunk kræver store mængder vand, og derfor benytter man ofte kunstige vandingsanlæg på skunkfarmene.
CIRKA 150 KILOMETER derfra ligger et lille parcelhus i hvidt træ og med sort tegltag i den vestjyske by Videbæk. Nærmeste nabo er et par hundrede meter væk, og en kilometers penge oppe ad vejen ligger Arlas ostemejeri i Nr. Vium. Ellers er der kun grønne marker og landevej, og der var også stille på ejendommen, da en politipatrulje 6. oktober 2016 ankom på adressen og bankede på. Efter at have gennemsøgt huset, hvor et ægtepar boede, åbnede de døren til den gråmalede garage, der også lå på grunden. Synet, der mødte dem, lignede noget fra en film: et hjemmebygget kemilaboratorium.
På gulvet stod gulvspande og plastikbeholdere med svovlsyre, og i et skab fandt betjentene cirka 20 liter rå amfetaminolie i dunke viklet ind i gaffatape. I det næste rum var der sikkerhedsmasker, et børnebadekar og en kajak-pagaj indsmurt i amfetaminrester. På arbejdstøjet, som politiet fandt i en vasketøjskurv i udhuset, var der også spor af amfetamin.
Samme eftermiddag, i den anden ende af landet, fik politiinspektør i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Kim Kliver af sine kolleger i Vestjylland besked om fundet af amfetaminolie – nok til mere end 50 kilo færdigblandet amfetamin.
Dagen før havde politiet på Sydsjælland fået en ”meget troværdig kildeoplysning”, som Kim Kliver formulerer det, og den havde de valgt at dele med Midt- og Vestjyllands Politi. Oplysningerne gik – ifølge dokumenter, som Ud & Se har fået aktindsigt i – på, at en vestjysk kræmmer kendt som Per ’Sild’ dagen efter skulle komme til Sjælland i bil for at deltage i en større narkoleverance. Om formiddagen 6. oktober fik politiet bekræftet, at Per ’Sild’ ganske rigtigt var på vej fra Jylland, og snart stod det klart, at hans destination var parkeringspladsen foran Bilka i Slagelse. En gruppe betjente blev sendt af sted, klædt i civil for ikke at vække opsigt og skræmme gerningsmændene væk.
På parkeringspladsen ankom en sort Peugeot og en hvid stationcar. De tre mænd, der steg ud af bilerne, så ikke ud til at skulle i Bilka. I stedet bar de på to store, sorte sportstasker, som de flyttede fra stationcaren til Peugeoten. Da bagagerummet blev smækket i, valgte politiet at slå til. To mænd blev anholdt, mens den tredje havde held med at stikke af. Bag i Peugeoten lynede betjentene de to sportstasker op. I dem lå 50 kilo pink amfetamin af den slags, man typisk ser i nattelivet. Senere samme dag – omtrent samtidig med at politiet bankede på døren til parcelhuset hos Per ’Sild’s forældre i Videbæk – blev yderligere tre mænd arresteret ved en rasteplads i Sorø. På passagersædet i bilen fandt politiet en hvid plastikpose indeholdende 650.000 kroner i kontanter.
Indgangen til den nu nedlagte skunkfarm i Bred.
”DER TEGNEDE SIG hurtigt omridset af en ret stor narkosag,” siger politiinspektør Kim Kliver, der i sin karriere hos politiet har været alt fra PET-agent til rocker- og bandebekæmper. I dagene efter aktionerne i Slagelse og Videbæk lykkedes det ved hjælp af data fra telefonmaster at afdække et netværk af gerningsmænd, som ifølge politiet havde importeret amfetaminolie fra Holland til fremstilling af amfetaminpulver i garagen på Sønderupvej.
Politiet fandt hollandske kvitteringer hos en kvindelig narkokurer og konfiskerede udstyr, våben, telefoner og op mod en million kroner i kontanter. Det lykkedes også at finde spor af økonomiske transaktioner ud af landet, blandt andet køb af flere ejendomme i Den Dominikanske Republik, som stod registreret i den hovedmistænktes navn.
Fem dage efter den første aktion modtog politiet igen en kildeoplysning. En sen aften fik Kim Kliver en melding om, at en væbnet befrielsesaktion af den ene af de to anholdte på parkeringspladsen ved Bilka var under opsejling. Hans første tanke var, at gerningsmændene måtte have set for mange actionfilm. Men hurtigt viste det sig, at to mænd med tilknytning til den anholdte befandt sig i en bil på Fyn med retning mod Sjælland. Så fik Kim Kliver og hans kolleger travlt.
45 minutter senere rullede en blå Renault Clio ind på parkeringspladsen foran arresten i Slagelse. En politistyrke lå klar og ventede. De to mænd i bilen blev pågrebet, inden situationen nåede at eskalere, og på passagersædet fandt politiet både et haglgevær og ammunition.
”Det var ligegodt pokkers, tænkte jeg. Det er ikke hverdagskost, at narkokriminelle forsøger at bryde deres medsammensvorne ud af fængslet,” siger Kim Kliver.
I slutningen af oktober lykkedes det politiet at anholde den 24-årige mand, der stak af på parkeringspladsen ved Bilka i Slagelse. I et kælderrum i den vestsjællandske by blev yderligere 14 kilo amfetamin og flere kilo hash og kokain beslaglagt. Først i byretten og siden i Østre Landsret blev otte gerningsmænd tilsammen idømt næsten 100 års fængsel for indsmugling, fremstilling og salg af i alt 120 kilo amfetamin med en gadeværdi på over 10 millioner kroner. Hovedbagmanden i sagen, en mand i trediverne af østeuropæisk oprindelse, fik den hårdeste straf: 16 års fængsel.
Rester fra en skunkfarm. På gulvet står plastikpotter med jord fra skunk-planter, som politiet har efterladt, og fra loftet hænger et udsugningsrør fra ventilationssystemet.
IFØLGE EN OPTÆLLING i Fyens Stiftstidende har der siden 2013 været syv større sager om skunkproduktion alene i Assens Kommune. En stor del af de danske skunkfarme, der er blevet afsløret, ligger på Fyn, i Jylland og på Lolland-Falster, men i hele landet er der sager, hvor politiet har stormet nedlagte fabriks- eller landbrugsejendomme, som gerningsmænd enten har købt eller lejet – ofte så langt ude på landet som muligt for at undgå nysgerrige naboer.
En del af skunkfarmene opdages ved, at de lokale energiselskaber bemærker et meget stort strømforbrug. Andre gange er det politiets oplysninger, der fører til opklaring, fortæller Henrik Sønderby, der er centerchef i Nationalt Efterforskningscenter hos Rigspolitiet. Ifølge ham kommer størstedelen af det narkotika, der er i omløb i Danmark, fortsat fra udlandet i bil eller med skib, men stoffer, primært skunk, produceres også inden for landets grænser. Ud fra den skunk, der beslaglægges, kan Rigspolitiet dog ikke sige, hvor meget der kommer fra udlandet, og hvor meget der er made in Denmark.
”I Danmark er der to kategorier af personer, som dyrker skunk,” siger Henrik Sønderby.
”Den ene består af folk, der ikke har forbindelser til det kriminelle miljø, som dyrker til eget forbrug og måske lidt til kammeraterne. Det foregår i drivhuse, i baghaver og på lofter. Den anden kategori er de organiserede kriminelle, der dyrker skunk for at afsætte det på det illegale marked.”
Det kræver forholdsvis mange ressourcer at producere større mængder skunk indendørs i Danmark, da skunkplanter skal have masser af kunstigt lys og vand. Alligevel vurderer Henrik Sønderby, at det formentlig kan betale sig for bagmændene at skære mellemled og transport fra eksempelvis Holland fra og selv dyrke den forædlede og meget stærke afart af hampplanten.
Indtil for 4-5 år siden var det ifølge Rigspolitiet ofte vietnamesiske karteller, der stod bag skunkproduktionen, ikke bare i Danmark, men i store dele af Europa. Fra 2007 til 2013 blev der fundet 158 danske skunkfarme, og fire ud af 10 gerningsmænd, der blev anholdt for fremstilling og salg af skunk i den periode, var af vietnamesisk afstamning.
I flere af sagerne arbejdede vietnamesere som skunkgartnere under trusler og tvang fra organiserede kriminelle bagmænd, og i 2010 fandt en landmand på Vejle-egnen et lig af en ung vietnamesisk mand i sin gylletank – vietnameseren havde arbejdet på en skunkfarm under en kilometer derfra. Det lykkedes dog aldrig politiet at fastslå dødsårsagen, eller hvordan han var havnet i gylletanken.
Både Rigspolitiet og Fyns Politi oplyser, at det de senere år i højere grad er danske gerningsmænd med kontakt til bandemiljøet, der er blevet sigtet og dømt i skunksager på landsplan.
”Der bliver produceret store mængder cannabis i Vietnam, og i tidligere sager så vi ofte vietnamesere, der gik og passede skunkfarmene. Men noget tyder på, at det de senere år er danske kriminelle, som har tilegnet sig den viden om skunkproduktion, vietnameserne før havde,” siger Henrik Sønderby.
Billeder fra gerningsstedet i en sag om to skunkfarme i den fynske by Tommerup og uden for Odense, hvor tre mænd blev idømt fængsel i juni. Foto: Fyns Politi.
PÅ SPECIALANKLAGER Klaus Lauridsens kontor på fjerde sal på Politigården i Odense ligger sagsmapper i bunker på den aflange træreol, der løber langs den ene væg. Den står modsat hæve-sænke-bordet i det aflange lokale med kridhvidt tapet, som minder om en lægekonsultation. Her har den 60-årige anklager, der har briller, gråt hår og høje tindinger og er klædt i en lyseblå polo, siden 2012 ført kriminalsager ved Fyns Politi. Rejses der tiltale i en sag om narko på Fyn, lander den som regel på Klaus Lauridsens bord.
Sagskomplekserne på reolen er sorteret efter kodenavne og farver, forklarer han, mens han finder en lysegul mappe frem fra øverste hylde og bladrer lidt i anklageskrifterne mod de tiltalte fra skunksagen i Bred. Han siger flere gange, at der er ting, som er hemmelige, ting, som han ikke kan udtale sig om af hensyn til den verserende sag, hvor flere tiltalte endnu ikke har været for retten. Men han kan godt fortælle, at sagen fra Bred er den anden store skunksag på Fyn i år. Tidligere på året blev tre danske gerningsmænd dømt for at have dyrket 900 skunkplanter, svarende til 61 kilo hash, i byen Tommerup og på en gård nær Odense.
Klaus Lauridsen erkender, at der har været en del sager om fremstilling af skunk i politikredsen de senere år, men han har med egne ord ikke nogen god forklaring på, hvorfor politiet så ofte afslører skunkfarme lige netop på Fyn.
”Det er tit nedlagte landbrug, som gerningsmændene bruger, fordi de enten kan lejes eller købes billigt. Måske er der bare lidt mere albuerum på Fyn og i Jylland end i resten af landet,” siger Klaus Lauridsen, der kalder sagen i Bred atypisk, dels fordi den drejer sig om meget store mængder, dels fordi produktionen er foregået inde i en by i stedet for langt ude på landet.
På Politigården sidder også Thomas Lund, der er efterforsker i civilpatruljen og sammen med sine kolleger står for selve efterforskningen af narkosager i Fyns Politi. Han virker, som om han ved, hvad han taler om, når han forklarer, at man kun bruger hun-skunkplanter i produktionen (den er stærkere end hanplanten), når han taler om ’kvantumberegninger’, og når han skal forklare, hvordan politiet omregner skunkplanter til antal kilo hash. Det er ham, der har været tovholder på efterforskningen af skunkfarmen i Bred.
”Vi fik flere tip om, at der skulle foregå en omfattende produktion af skunk på flere adresser på Fyn. Vi fik ret hurtigt bekræftet, at de informationer var korrekte. Derfra påbegyndte vi efterforskningen og indsamling af beviser mod bagmændene,” siger Thomas Lund, der ikke kan afsløre, præcis hvordan efterforskningen foregik. Han nøjes med at fortælle, at politiet i en periode op til ransagningen overvågede Bred Møbelfabrik og den personkreds, der kom og gik på adressen. Da efterforskerne og anklagemyndigheden besluttede, at de havde samlet tilstrækkeligt med beviser til slå til, var gerningsmændene netop gået i gang med at etablere endnu et rum til skunkproduktion.
I SEPTEMBER 2016 var stemningen omkring Pusher Street på Christiania anspændt. Under en anholdelsesaktion i slutningen af august var to politibetjente blevet skudt, og den ene, som gerningsmanden havde ramt i hovedet, lå fortsat i kritisk tilstand på Rigshospitalet.
Efterfølgende forsøgte en gruppe christianitter midlertidigt at lukke Pusher Street. GH, en efterforsker, der siden 2012 har arbejdet med organiseret narkokriminalitet i Københavns Politi, og hvis identitet er sløret i denne artikel af hensyn til hans arbejde, var dengang midt i efterforskningen af en sag om jointproduktion med tråde til Hells Angels. Han husker, hvordan skudepisoden ramte politiet hårdt og besværliggjorde deres arbejde på Christiania i perioden efter. Når civilklædte betjente fra specialenheden Taskforce Pusher Street – som fra 2012 til 2017 var ansvarlig for efterforskningen af organiseret hashhandel i Fristaden – efterfølgende færdedes på Christiania, var det oftest iført skudsikker vest, fortæller GH.
I slutningen af august havde GH og hans kolleger modtaget oplysninger om, at et medlem af Hells Angels-støttegruppen AK81 var bagmand i en større produktion af færdigrullede joints, som skulle sælges i en af de mere end 30 boder, der dengang fandtes i Pusher Street. Politiet fandt frem til et skur i udkanten af Christiania nær hjørnet mellem Prinsessegade og Refshalevej, et skur, som tidligere havde været mødested for alkoholikere, og som var registreret til en person, der gik under navnet ’Johnny Sømand’.
Sammen med deres overordnede, Lars-Ole Karlsen, som ledte efterforskningen dengang og i dag er chef for Operativ Specialenhed i Københavns Politi, besluttede de at iværksætte en omfattende overvågning af stedet.
”Vi havde længe været klar over, at Hells Angels stod for den organiserede hashhandel på Christiania, men vi havde ikke set mange sager, hvor der var så direkte kobling mellem dem og boderne i Pusher Street. Derfor valgte vi at sætte ind,” siger Lars-Ole Karlsen og fortæller, at politiet de næste to måneder overvågede bygningen og den mistænkte AK81’er, som ofte var iført en rygsæk. Politiet fandt hurtigt ud af, at personerne med tilknytning til skuret havde forskellige roller: Én var daglig leder, nogle var ansat som joint-rullere, andre leverede ristet tobak, og én var tilknyttet som en slags vicevært.
Opgørelse over konfiskeret materiale fra en jointfabrik på Christiania og fra to af de tiltaltes bopæle. Dokumentationen blev fremlagt i Københavns Byret i 2017, hvor i alt 11 gerningsmænd blev dømt for at have medvirket til en omfattende produktion af færdigrullede joints. Ud & Se har fået aktindsigt i dommene.
OM NATTEN en måned senere foretog politiet en hemmelig ransagning på stedet. Betjentene kom ind via en sideindgang til skuret, som var mørkt og snavset, og her fandt de større mængder af færdigrullede joints samt cones – et færdigrullet jointhylster – plastikrør og hash, der blev opbevaret i et køleskab, fordi den er nemmere at smuldre, når den er kold. Under den tredje ransagning blev der opsat aflytning, som blev afspillet i byretten i København under retssagen i 2017. Her kan man høre den daglige leder af skuret sige: ”Vi har mistet en seriøs kunde. Vi har mistet ’Hakket’” – en bod på Pusher Street, der aftog færdigrullede joints for 15.000 kroner om dagen.
Politiet rykkede ind i skuret på Christiania samt en række andre adresser i København i en stor, koordineret aktion. GH og hans kolleger, der var klædt i civil på dagen, havde på overvågningen observeret, at man blot skulle banke på døren til skuret for at blive lukket ind. Indenfor blev han mødt af to lettere forbløffede gerningsmænd i et lille, beskidt tekøkken. I rummet var forskellige arbejdspladser indrettet ved et bord, hvor jointrullerne sad ved hver sin station og rev hash, mixede tobak og rullede joints på samlebånd.
Pludselig bankede det på døren. En tredje bagmand kom ind og blev pågrebet med det samme. Ni personer blev anholdt på dagen, og senere arresterede politiet yderligere to mistænkte. I alt blev 11 gerningsmænd dømt i Københavns Byret for at have medvirket til fremstilling og salg af mindst 96.000 joints indeholdende 137 kilo hashmix. Siden er flere jointfabrikker på Christiania blevet afsløret. I dag er tendensen, ifølge Lars-Ole Karlsen, at jointproduktionen rykkes væk fra Fristaden og ud i byen, hvor produktionen foregår i lejligheder:
”De kriminelle tilpasser sig hele tiden, og vi følger med.”
Huset, hvor flere af de tiltalte boede, mens de dyrkede skunk i møbelfabrikken på samme grund.
KLOKKEN CIRKA 14.20, 3. marts 2020, sparkede tre betjente en dør ind på Bredgade i Bred. Med peberspray pacificerede de husets enlige mandlige beboer, men efter at have gennemsøgt boligen viste det sig, at de ved en fejl var kommet til at gå ind i nummer 54 i stedet for nummer 52. Det fortæller manden i nabohuset, der ønsker at være anonym, og som efterfølgende måtte have hjælp af tømrermesteren på den anden side af gaden til at reparere sin smadrede hoveddør.
Da politiet endelig fandt frem til det rette hus og til møbelfabrikken for enden af indkørslen, stod det hurtigt klart for betjentene, at der var tale om et større skunkfund. Lokale øjenvidner hørte droner i luften, og langt ud på aftenen så de politiet og mandskab fra Beredskabsstyrelsen bære planter og udstyr ud fra Bred Møbelfabrik. Inde i fabrikken havde gerningsmændene høstet en del af planterne og hængt dem til tørre – der skulle de hænge en uges tid, inden de ifølge Shaibs forklaring i retten og sagens akter skulle sælges til såkaldte skunkudbringningsbiler, som kører rundt på Fyn og sælger hash på bestilling.
Samme eftermiddag slog politiet til på en anden adresse mellem Kirke Søby og Flemløse knap 20 kilometer syd for byen, hvor 500 skunkplanter blev konfiskeret. Også her troede naboerne, at den gamle lade på Kirke Søbyvej 41 stod tom. To dage senere fandt politiet yderligere 800 skunkplanter i en lagerbygning i Middelfart med relation til de to andre adresser. Fem af de 10 tiltalte – heriblandt Shaib – har tilstået og er blevet idømt mellem otte måneder og tre års fængsel. Retssagerne mod de resterende fem tiltalte er ved redaktionens deadline endnu ikke fastlagt. Tilsammen er de sigtet for at have stjålet strøm for mere end 200.000 kroner og for at have medvirket til at dyrke skunkplanter svarende til 159 kilo hash – det største fund af skunk på Fyn nogensinde. I Bred skulle der tre skibscontainere til at konfiskere udstyr og 4.500 skunkplanter fra den gamle møbelfabrik. Da politiet slukkede for ventilationssystemet, som gerningsmændene havde installeret for at skjule deres aktiviteter, og åbnede dørene, lugtede der ifølge flere naboer af skunk i hele byen.
Anklageskrift og dom i straffesagen mod den 44-årige Shaib, som i juni blev idømt tre års fængsel for at have dyrket skunk på Bred Møbelfabrik.
BRED MØBELFABRIK ligger i dag øde hen. Skiltet ligger foran den røde murstensbygning, glasdøren er smadret, og på nedløbsrøret ved siden af hænger en rest af politiets afspærringsbånd. Indenfor hænger store ventilationsrør fra loftet, og de sorte plastikpotter med jord fra skunkplanterne står stadig på fabriksgulvet sammen med vandtanke i plastik. I indkørslen til huset, hvor flere af gerningsmændene boede, holder en personbil på polske plader, men huset synes forladt, og på dørtrinnet flyder gamle reklamer og en ubetalt elregning stilet til udlejeren af ejendommen, der også er tiltalt i sagen.
Det er længe siden, nogen i byen sidst har set mennesker på grunden, men for nylig så en nabo på ny en svensk registreret bil holde foran møbelfabrikken.
På den anden side af gaden står en gammel traktor med dannebrogsflag. I indkørslen løber en lille pige rundt med sut og ble, hun har fødselsdag, og traktoren er hendes gave. Hun er datter af tømrermesteren, der hjalp den uheldige genbo, der fik smadret sin dør af politiet den dag i marts, men han ønsker ikke at tale om sagen. Jo tættere man kommer på Bredgade 52, desto mindre snakkesalige er beboerne.
Et stykke nede ad vejen skubber to mænd en trailer ned ad en sidevej til Bredgade, mens den hvide kværn fra Bred Station passerer dem på vejen. Den ene, en bredskuldret, korthåret mand i sort tanktop og sorte shorts, har været inde på møbelfabrikken, efter at politiet fjernede afspærringsbåndet, bare lige for at kigge, som han siger. Så stopper han op og peger over på et rødt murstenshus nede i svinget, hvor alle persienner er trukket hermetisk for.
“Det næste bliver derovre.”
Hvorfor tror du det?
“Det tror jeg bare,” siger han med et smørret smil og kigger på sin kammerat, der bryder ud i grin, inden de to mænd forsvinder ned ad vejen med traileren.
Nede i svinget midt på Bredgade har Carl Aage Søllested en guldtand i overmunden og står i indkørslen i bar mave og shorts. Over bæltet hænger en beigefarvet stomipose, som han snart kan fejre 20-årsjubilæum med, som han siger. Engang var han bådpolstrer, indtil han blev ramt af kræft. Siden blev han rask, men kræfterne rakte ikke længere, og derfor solgte han sin virksomhed til en kvinde. Hun driver bådpolstringen videre i Middelfart, og fra lokalerne i Bred driver hun Søllested Hjælpemidler, der laver udstyr til handicappede med Carl Aage Søllested som en slags konsulent.
Han har også set byens købmand lukke, møbelfabrikken dreje nøglen om, ja, der er jo i det hele taget ikke mange virksomheder tilbage i byen, siger han. Det skulle da lige være skunkfarme.
Carl Aage Søllested gnægger:
”Det er den eneste forretning, der kan løbe rundt her.”
