Den Kongelige Salonvogn med nummeret S1 vejer 50 ton, er 26,4 meter lang, 2,8 meter bred og har et gulvareal på 62 m2. Selve vognkassen er lavet af stål og er farvet i en særlig rødbrun farve med navnet Hendes Majestæts Maroon.
Dronningen har selv været med til at indrette vognen, som DSB gav hende på hendes 60-årsfødselsdag i 2000. Salonvognen, der stod færdig i 2001, er dog stadig DSB’s ejendom, men den stilles til rådighed for kongefamiliens togrejser i ind- og udland.
Vognen er forsynet med et strømsystem, der leverer strøm til vognen uafhængigt af det lokomotiv, der trækker den. Derfor har den mulighed for også at køre i resten af Europa, og herhjemme trækkes den både af el- og dieseldrevne lokomotiver. Den er godkendt til at køre op til 200 km/t.
På Københavns Hovedbanegård kan dronningen og resten af kongefamilien gå fra De Kongelige Ventesale til spor 1 – Kongeperronen – hvorfra Salonvognen kører. For tiden er De Kongelige Ventesale dog under ombygning.
I Salonvognen hænger der flere Helge Refn-billeder, der også hang i den tidligere kongelige togvogn fra 1937. Billederne er det eneste, dronningen har taget med fra vognen, der nu står på Jernbanemuseet med de andre kongelige togvogne.
Dronningens seneste tur med Salonvognen foregik i 2018, da hun tog på juleferie til Aarhus og kørte retur før nytår. De seneste år har Salonvognen været brugt 8-10 gange årligt.
I vognen er der spisebord med plads til otte, hyggehjørne og to kupeer til regenten med eget bad og toilet. Derudover er der en kupé til hofdamer, en til adjudanten og en til PET. I vognen findes der også et pantry med køkkenfaciliteter, hvor køkkenuddannet personale fra DSB kan tilberede mad leveret af hoffet under rejsen.
Engelske entreprenører skænkede den første kongevogn, der havde tre saloner og ifølge tidens mode var indrettet med polstret komfort og tunge, frynsede tekstiler. Den strandede på preussisk område ved krigen i 1864, men blev i 1865 fragtet hjem og kørte i Jylland frem til 1900 – dog blev den afløst som kongevogn i 1871.
