Du er uddannet for nylig. Hvad lavede du, inden du blev S-banefører?
”Jeg var selvstændig psykoterapeut, hvilket jeg stadig er ved siden af jobbet som S-banefører. Her hjælper jeg mennesker med forskellige psykiske og personlige udfordringer. På et tidspunkt blev jeg træt af at være så afhængig af forskellige samarbejdspartnere, og jeg ville gerne prøve noget andet.”
Hvorfor valgte du at blive S-banefører?
”For år tilbage boede jeg på en vej, hvor der var en, der kørte tog, og han sagde, at det var det fedeste job. Dengang skrev jeg mig bag øret, at hvis jeg nogensinde skulle lave noget andet, ville jeg køre tog. Tilfældigt sad jeg en dag og scrollede på telefonen og så, at man søgte folk til at køre S-tog. Og så tænkte jeg: ’Wow, det gør jeg sgu!’”
Var det svært at uddanne sig til S-banefører?
”Uddannelsen var meget anderledes, end hvad jeg tidligere har studeret inden for formidling og psykologi. Toget er konkret og teknisk – her handler det ikke om tanker og følelser. I min alder og i mine tidligere jobs har jeg været vant til at være vidende. Alt var nyt. Virkelig nyt. Og jeg havde ingen erfaring at trække på. Det var både en skræmmende og spændende oplevelse.”
Hvordan har det ændret din hverdag at blive S-banefører?
”Når man kører tog, vinker man altid til de andre tog. Det er blevet en refleks, så jeg vinker også, når jeg har fri – til folk på gaden og til lastbiler. I supermarkedet spørger jeg, om folk skal have hjælp. Jeg er blevet meget serviceagtig. Mentalt har jeg hele tiden uniformen på. Og så er det nyt for mig at have fri, når jeg har fri. Jeg kan jo ikke tage jobbet med hjem.”
Er der en rød tråd i dit arbejdsliv?
”Det har været at flytte folk. Som psykoterapeut flytter jeg folks syn på sig selv, andre eller omverdenen. Nu flytter jeg folk rent fysisk fra A til B.”
Er det rigtigt, at du synger, når du sidder i førerrummet?
”Ja, jeg synger og fløjter. Blandt andet ’Get on the Train’ med Gasolin’. Den er megafed. Jeg bliver vildere og vildere med den, jo mere tog jeg kører. Jeg sidder faktisk og har en fest ude i førerrummet.”
Hvad laver du, når du kommer hjem?
”Jeg har alt andet end marineblåt tøj på. Det er stadig nyt for mig at bære uniform, så at være i civilt tøj signalerer fri. Jeg slapper af med gåture og nyder at ses med min kæreste, familie og venner. Jeg har mange hobbyer, men med skiftende arbejdstider kan det være svært at nå øveaftenerne med mit gospelkor og komme til riffelskydning i skytteforeningen.”
