HAR DU IKKE selv skubbet isflagerne til side for at nedsænke dit legeme i koldt, mørkt vintervand, ja, så kender du sikkert nogle, der har. Og har du ingen iskolde vandhunde i nærmeste omgangskreds, har du måske hørt dem bjæffe på de sociale medier, hvor kendte danskere boltrede sig i selvpåført kuldechok, mens fjord og sund frøs til, da vinteren pludselig blev seriøs og fotogen.
For eksempel Mascha Vang, blogger og influencer, der 15. februar kom med på bølgen, da hun lagde en video ud til sine 228.000 følgere på Instagram, hvor hun iført badedragt og uldpandebånd klarede ni sekunder i et næsten isdækket havnebassin, inden hun skyndte sig op igen.
I samme Instagram-opslag sendte hun hilsner til Helle Thorning-Schmidt, der med sine 55.000 følgere halter noget efter i SoMe-popularitet, men til gengæld havde været tidligere ude med vinterbadningsdokumentation. Den tidligere statsminister havde dagene forinden lagt flere billeder ud af sig selv, smilende til fotografen fra en våge i grødisen, både med og uden tophue. Et par dage senere et andet sted i kendisvandland lagde tv-vært Sofie Linde et Instagram-billede ud af ægtemand og hund set fra ryggen i skeptisk bar figur, skuende ud over et åbent hav. Følgeteksten lød: ”Altsåååå … han kom ikke i vandet.” Manden, må man formode.
MANGE ANDRE HAR taget udfordringen op, overvundet sig selv og kastet sig ud i det kølige under corona og på den måde sikret sig en oplevelse i erstatning for aflyste udlandsrejser, ballettræning og ravefester – samt håneretten over frygtsomme frossenpinde. Vinterbadningstendensen er dog ældre end COVID-19. Organisationen ’Vinterbadeforeninger i Danmark’ havde i 2009 knap 11.000 registrerede medlemmer fordelt på 17 klubber, mens tallet i år er på godt 61.000 medlemmer og 164 klubber.
”Mange kommer for det sociale – og ikke kun det kolde vand. Det er en uforpligtende måde at mødes tre veninder, inden man skal hjem til børn og aftensmad. Det er en hyggetime,” siger Kirsten Hein, formand for vinterbadeklubben Lillebjørn, der ligger i Aalborg ved byens havnebad, hvor der også om sommeren er trængsel.
Kirsten Hein blev vinterbader for 25 år siden, hvor hun et efterår ikke kunne få sig selv til at stoppe med at svømme i fjorden, da de fleste andre gjorde det.
”Så opdagede jeg, at man bare kunne blive ved,” siger klubformanden, der også er medlem af en anden vinterbadeklub, Isbjørnen. Begge steder mærker de støt fremgang.
”Og der er ikke noget, der tyder på, at det er toppet. Særligt de unge er der kommet rigtig mange af de sidste fem år. Det oplevede vi ikke så meget tidligere,” siger Kirsten Hein. Hun tror, at vinterbadeklubben med dens sauna og faciliteter tilbyder et neutralt sted for de unge fra byens uddannelsesinstitutioner at mødes i grupper, så den enkelte ikke behøver at diske op derhjemme. I det hele taget mener Kirsten Hein, at alt det, der foregår over vandet, har været med til at gøre vinterbadningen hot.
”Mange kommer for wellnessen. Og klubberne gør meget for at efterkomme det ønske. Saunagus er for eksempel blevet en trend. I vores klub kan du få det to gange ugentligt for et kontingent på 400 kroner. Det bliver hurtigt billigere end at gå i svømmehallen.”
IDÉEN OM, at vinterbadning styrker både ånden og legemet, har eksisteret i hvert fald lige så længe, som sadistiske gymnastiklærere har dikteret kolde afvaskninger. Dette forår håber forsker Susanna Søberg på at komme den sundhedsmæssige værdi af koldt vand lidt nærmere. De seneste fem år har hun beskæftiget sig med sammenhængen mellem kuldepåvirkning og forekomsten af såkaldt brunt fedt i kroppen.
Det brune fedt er sat i kroppen for at hjælpe babyer, der endnu ikke har udviklet evnen i musklerne til at ryste og derved holde varmen. At også voksne har det brune fedt, er man begyndt at interessere sig videnskabeligt for inden for de seneste 10-15 år. Brunt fedt er ikke af den slags, der sætter sig på mave og baller. De største depoter findes under vores kraveben og omkring rygsøjlen og centralnervesystemet, og meget tyder på, at det er noget, vi bør værne om og – om muligt – forøge. De brune fedtceller bruger sukker og fedt som brændsel og øger på den måde kroppens energiforbrænding, og ud over at hjælpe os med at holde varmen kan fedtet vise sig at være et lille sundhedsvidunder med vigtige bivirkninger.
”Eksisterende studier viser, at jo mere aktivt brunt fedt man har i kroppen, jo mindre risiko for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme har man. Det, jeg gerne har villet finde ud af, er, om man med for eksempel vinterbadning kan få mere aktivitet i sit brune fedt, og hvilken indflydelse det kan have på for eksempel blodsukker, insulinproduktion og immunforsvar,” siger Susanna Søberg, der er ph.d. ved Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet, Novo Nordisk Fonden og Københavns Universitet.
FOR AT NÆRSTUDERE, hvordan det brune fedt opfører sig ved kuldebehandlinger, har Susanna Søberg haft forsøgspersoner liggende i hospitalssenge i Rigshospitalets kælder under kølemåtter med en temperatur på 12-14 grader. Forsøgspersonerne fik et radioaktivt sporstof injiceret i blodårerne og blev efterfølgende kørt ind i en PET-scanner, som kunne vise aktivitet i det brune fedt.
”Det lignede nærmest et Storm P.-projekt med ledninger alle vegne,” siger forskeren, der blandt andet har undersøgt en gruppe af vinterbadere – og også undervejs selv har taget vinterbadningen til sig.
”Jeg er meget kuldskær og havde aldrig troet, at jeg selv kunne finde på det. Men nogle af de vinterbadere, jeg havde kontakt med, fik mig overtalt til at komme ud i klubben en dag sammen med min mand, og de havde morgenbrød med og tog os med i saunaen bagefter. Efter 3-4 gange begyndte jeg at forstå, hvorfor folk gør det. De første par gange er kroppen så optaget af, at det føles farligt, at det kan være svært at mærke velvære,” siger Susanna Søberg, der forsvarede sin ph.d.-afhandling dette forår og fremlægger sine forskningsresultater til efteråret, men allerede i 2019 udgav bogen ’Hop i havet’, der bygger på egne forsøg med sundhed og vinterbadning samt den eksisterende viden på feltet. I dag er den oversat til otte sprog.
”Danmark er måske det nemmeste sted at vinterbade. Ingen er langt fra kysten, og det er kun en lille del af året, vandtemperaturen når over 15 grader, der per definition er grænsen for koldt vand. Men vinterbadning er faktisk muligt i en forbavsende stor del af verden. Der er for eksempel masser af vinterbadeklubber i Sydafrika. Det anede jeg ikke indtil for nylig,” siger Susanna Søberg.
HELÅRSBADNING er kommet på mode. Men dropper folk det igen, når en ny mode opstår? Kirsten Hein fra vinterbadeklubben Lillebjørn har i løbet af de forrige sæsoner registreret, at nogle af de nye medlemmer falder fra igen. Før i tiden var medlemmerne færre, men mere trofaste. Spørgsmålet er, om coronabølgen også vil aftage, efterhånden som danskerne får genoptaget deres vante fritids- og motionstilbud igen.
”Mange har prøvet vinterbadning, fordi man skulle finde på noget for at få tiden til at gå, og her var noget grænseoverskridende, som man kunne have det sjovt med sammen med et par kammerater,” siger Kirsten Hein:
”Men om det bliver til en fast del af hverdagen, det er spørgsmålet.”
