BIBLIOTEKAR Vibeke Johansen havde gennem nogen tid haft lyst til at sætte fokus på den nordiske kriminalroman. I 2001 bød lejligheden sig, da den lokale forvaltning for arrangement og event, som hun selv sad i, planlagde afholdelsen af nogle nordiske kulturdage i Horsens. Bibliotekets bidrag blev en temadag om netop nordiske krimier på Horsens Ny Teater, hvor en håndfuld forfattere, blandt andet Leif Davidsen og norske Gunnar Staalesen, var indbudt til at fortælle om deres metier til omtrent 200 fremmødte.
”Det var vældigt,” siger Vibeke Johansen, og det mente biblioteksledelsen og kommunalforvaltningen også. Hun og en bibliotekarkollega blev sat til at sørge for, at arrangementet blev en tilbagevendende begivenhed. De næste par år knoklede de for at trække nye navne til talerlisten – og helst også flere publikummer til teatersalen. Det gik langsomt fremad de første par år. Men da en kultur- og eventchef i kommunen fik ideen til at bruge Horsens Statsfængsel, der ville stå tomt fra 2007, når et nyt fængsel uden for byen skulle tages i brug, steg publikumstallet fra omkring 500 året før til et sted mellem 1.500 og 2.000.
”Siden da har vi lagt lidt på hvert år, og sidste år var vi oppe på omkring 7.000 gæster og otte scener. Du skal være klar i god tid for at få et sæde, hvis der er en forfatter, du gerne vil høre,” fortæller Vibeke Johansen, der gennem årene har glædet sig over at få lov at møde alle de bedste danske og nordiske forfattere. Men også internationale stjerner som amerikanske Karin Slaughter, skotske Ian Rankin og cubanske Leonardo Padura har hun hilst på i fængslet.
Navnet ’Krimimor’ mener hun blev tildelt hende af krimiforfatterne Anna Grue og Susanne Staun. Ved hvilken lejlighed husker hun ikke, men hun tror, at tilnavnet, ud over at fortælle, at det var hende, der fødte ideen om krimimessen, er udtryk for, at både publikum og optrædende forfattere generelt har følt sig godt taget imod af hende og hendes medarrangører.
Krimi- og spændingslitteratur har altid fyldt, når Vibeke Johansen læser. Da hun var barn, var det ’De fem’, der gjorde siderne usikre. Som lidt større pige var det Agatha Christie, der dikterede mysterierne. Og i dag er det det meste af den krimilitterære horisont, hun forsøger at holde øje med. Dog springer hun passager over, hvis de bliver for makabre, og mennesker for eksempel bliver hængt op i kødkroge levende.
Hun husker også en scene i Jens Henrik Jensens ’De hængte hunde’, hvor hovedpersonen, krigsveteran Niels Oxens egen hund findes hængt. Den ramte et ømt punkt:
”Der var han ond, Jens Henrik Jensen, ikke kun ved sin hovedperson, men også ved læseren,” siger hundeejer Vibeke Johansen, der mest læser for plottet, karaktertegningen og det gode sprog.
I år er hun for første gang i 17 år kun med på sidelinjen, hvor hun står klar med råd til sine arrangørkolleger. Men hun glæder sig uformindsket til messen og til den uprætentiøse stemning inden for fængselsmurene.
”Vi har ikke noget vip-område. Forfatterne står i deres forlagsstand eller går rundt blandt publikum. Måske drikker du kaffe ved siden af Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel – eller Ian Rankin, som kommer tilbage i år. De dage er vi alle lige. Fordi alle har den samme kærlighed. Kærligheden til krimien.”