Han begyndte som dreng med ræve i baghaven. I dag overnatter han gerne i skoven og bruger årevis på at fange det helt rigtige motiv. Naturfotograf David Buchmann fortæller om skovmåren, grævlingerne og sælerne – og giver gode råd til dit næste knips.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:David Buchmann

SOM BARN drømte han sig ind i en verden af tigre og løver, hjulpet på vej af den amerikanske børne­bogsklassiker ’Where the Wild Things Are’. Som 12-årig vandt han et kamera og begyndte at tage billeder af ræve­ungerne i baghaven. Da han blev konfirmeret, brugte han sine konfirmations­penge på et nyt kamera. Igennem de føl­­­gende år blev isenkrammet jævnligt opgraderet, og sideløbende blev han afhængig af at indfange den vilde natur. Billede for billede.

”Når man sidder i skoven, er der myg, flåter og tordenfluer, og det er ofte en kamp at blive siddende. Men den følelse, jeg har, når jeg har dyret på kornet, og jeg ved, at billedet er i hus, er fed. Jeg forestiller mig, at det må føles sådan at finde guld. Når du går hjem med kameratasken i hånden, hol­der du ekstra godt fast,” siger David Buchmann, der arbejder som skolelærer i Ramløse i Nordsjælland og har tre børn. Ved siden af dyrker han fotografiet i nærved liggende Gribskov og Tisvilde Hegn, hver gang han kan slippe af sted hjemmefra.

PARRINGSLEG

”Jeg ville gerne fotografere gråsælen, den største af de danske sæler, i parringssæsonen, der begynder i februar. Min ven og jeg pakkede vores ting og satte kurs mod Vadehavet, hvor vi opholdt os i flere dage for at fotografere sælerne i så mange forskellige scenarier som muligt. Dér lå de og plaskede rundt, og jeg så parringer og oplevede både voksnes og ungers adfærd på første parket. En morgen med en flot solopgang sad jeg lidt oppe ad stranden med mit kamera, teleobjektiv og stativ og fik øje på de her to sæler, der væltede rundt i vandkanten og så meget romantiske ud. For fotografer er der kulturforskelle, og nogle vil foretrække, at billederne bliver taget i medlys, så motiverne bliver tydelige, og man kan se alle detaljerne. Men jeg tog det her i modlys og synes, at det er blevet æstetisk og dramatisk med bølgerne og vandet, der skvulper omkring sælerne, og jeg synes, det fremhæver dyrets vilde side. Jeg ved ikke lige så meget om havdyr, som jeg ved om dyrene i skoven, så jeg tog kontakt til en kvinde, der ved meget om sæler. Hun fortalte, at det er to unge hansæler, der øver sig i at parre, udforsker deres seksualitet og får nogle erfaringer. Det er en typisk legeadfærd hos sælerne.”

”Jeg prøver så vidt muligt at kombinere børneopdragelse og undervisningstimer med naturlivet, men min kæreste er også god til at give mig mulighed for at tage ud i skoven et par gange om ugen,” siger David Buchmann, der også indimellem tjener penge på sin lidenskab, som for eksempel da han igennem to år var tilknyttet DR’s serie ’Vilde vidunderlige Danmark’, hvortil han blandt andet filmede pindsvin, sortspætter, rådyr, krager og natugler. Men først og fremmest gør David Buchmann det for at mætte sin egen appetit på den fri luft:

”Fra april til juni er aktivitetsniveauet i skoven højest, og i den periode bruger jeg mange tidlige morgentimer og sene aftentimer på at vente. Nogle gange sover jeg i skoven under åben himmel eller i et telt. Hvis jeg filmer ugler om natten mod månen, er jeg først færdig klokken 23, og hvis jeg skal op klokken 4 for at filme en solopgang, kan jeg dårlig nok nå hjem at sove, før jeg skal af sted igen.” 

Du kan følge David Buchmanns arbejde på Facebook-siden ’Vildt Kamera’.

GRAVERFOTOGRAFI 

”Jeg havde et ønske om at fotografere grævlinger og kontaktede en biolog, som kunne hjælpe mig med at komme tæt på en grævlingegrav. Den første dag, vi var ude at se på graven, dukkede der et par op i nærheden. Vi sad helt stille og nød at se dem lege, indtil de forsvandt ned i hullet igen. Efterfølgende opsøgte jeg selv grævlingegrave i Grib­skov rigtig mange gange. Jeg ledte efter deres spor. Jeg tog ud i skoven uden kamera for at finde ud af, hvornår de kommer frem. Grævlinger er egentlig ikke sjældne dyr, men det er sjældent, at folk ser dem, fordi de holder til et godt stykke inde i skoven og først kommer frem, når solen går ned. Når man skal fotografere grævlinger, skal man være opmærksom på, hvor vinden kommer fra. Hvis man har vinden i ryggen, skal man placere sig foran et træ, så man sidder i læ for vinden, fordi grævlingernes lugtesans er ekstremt god. Samtidig vil træet skjule ens silhuet i landskabet, for de nataktive grævlinger ser ikke så godt. Nogle gange kræver det timers venten, før man får billederne i kassen. Men den forårsaften lige ved solnedgang, hvor det her billede er taget, var lyset, motivet og vindretningen god. Jeg havde ikke forventet mig så meget lige den aften og havde ikke mit store teleobjektiv med, kun et mindre zoomobjektiv, men det ærgrer jeg mig ikke over. Jeg kan godt lide, når dyret indgår som en del af landskabet, fordi det ikke bare viser en grævling, men også fortæller noget om, hvor den lever.”

For tiden er det David Buchmanns største drøm at tage et tilfredsstillende billede af en skovmår. Skovmåren er i familie med grævlingen og truet, fordi den lever i gammel skov, hvor træerne får lov til at stå i fred – som man ikke finder meget af i Danmark. 

”Jeg har langt om længe fundet en skovmår, men der går nok syv år, før jeg får de billeder, jeg vil have. Det er meget normalt, at det tager mange år. Jeg kommer typisk tilbage til det samme sted år efter år for at få de bedste skud, fordi situationen afhænger af dyrene, deres aktivitet, sæsonen, lyset, omstændighederne og held. Vi er mange, der bruger naturen, og det er skønt, men det kan være udfordrende, når dyrene oftest kun kommer frem, når der er stille,” siger David Buchmann, der ikke kun spejder efter sjældne dyr langt ude i naturen, men også hvis de viser sig på Nørrebro.

”Min kæreste og jeg var på Assistens Kirkegård med baby og barnevogn, da der pludselig satte sig en vendehals i træet over mig. Det er en lille myreglad spætte, som man ikke ser så tit. Jeg efterlod min kæreste med min søn og halsede hjem efter kameraet, men jeg fandt desværre aldrig fuglen igen. Det var faktisk ret svært at komme sig over efterfølgende.”

SKYD LØS!

Fotografens tre tips

1. Kom ud i naturen, brug kameraet alle steder, træn dit øje til at se lys og komposition, og tag mange billeder af det samme motiv, så du bagefter kan overveje, hvad der virker godt og mindre godt. Øvelse gør mester.

2. Søg inspiration i kunst, fotokurser og YouTube-videoer. Men undlad at lade dig diktere, hvad der er rigtigt eller forkert, og bliv ikke for påvirket af, hvad der giver likes og vinder konkurrencer. Fotografi er en subjektiv udtryksform, og det handler om at finde sin egen vinkel.

3. Det er let at blive fristet til at købe dyrt udstyr, men spar på pengene, og find det, der passer til dit niveau. I mange situationer er en smartphone rigtig god.

Tags:

SE MERE