Hvad er det for en bus, og hvorfor har I købt den?
”Vi har købt et folkevognsrugbrød af modellen T3. Den primære grund til, at vi købte netop den model, er, at den har en motor, der kan ombygges til at køre på rapsolie. Det var et krav fra Nordea-fonden, at den skulle køre på en bæredygtig energikilde, hvis vi skulle rundt i landet med deres støtte. Den kører cirka 10 kilometer på literen, og projektet er stadig så nyt, at jeg kun har tanket én gang. Jeg gik bare ind i Føtex og købte 20 liter rapsolie.”
Du er buschaufføren bag foretagendet. Hvad vil I gerne opnå med at køre rundt med poesi?
”Jeg fik ideen, fordi jeg syntes, poesitilbuddene var meget hovedstadsbaserede, og ønskede at gøre noget for resten af landet. Så jeg lod mig inspirere af musikere på tour og af et norsk poesiprojekt, hvor de kører rundt i en gammel, ombygget politibil. Målet er at skabe læselyst gennem workshops, fælleslæsninger, digtoplæsning og samtaler og at vise, hvor bredt et fænomen poesi er. Det er både musik, digtsamlinger, oplæsninger og debatter. Poesi kan røre dig, uden at du helt kan forklare hvorfor, og det behøver ikke at være en kedelig pligt på linje med en dansktime-analyse.”
Har poesien ikke også ry for at være elitær og uforståelig?
”Nogle af de arrangementer, man kan tage til, kan virke meget akademiske, og det kan måske afskrække nogle. Derfor er det også vigtigt at vise, at man ikke behøver vide en hel masse om litteratur eller gå på universitetet. Det er også grunden til, at jeg tager ud til skoler, gymnasier og højskoler. Poesi er en niche i Danmark, og det vil den nok blive ved med, men jeg vil gerne være med til at udbrede kendskabet.”
Hvad kan ungdommen bruge poesi til?
”Hele vores liv, og specielt ungdommens, er blevet så flygtigt, mens alt det, vi laver, skal måles og vejes. Man skal nærmest allerede vide, hvilken uddannelse man vil tage, og hvilke karakterer det kræver, når man går ud af 7. klasse. Vi vil gerne vise, at man kan dykke ned i noget uden grund, fordi det er sjovt. Når man læser poesi, er man ikke online, man skal ikke noget, og det kræver ikke noget til gengæld. Man kan slippe for hverdagens ræs, og man kan læse noget, der måske vækker genklang i én eller provokerer én helt vildt. Man bliver både klogere på sig selv og på verden. Og så bliver poesi ofte brugt, når man ikke kan forklare sine følelser. Der bliver ofte læst digte højt til begravelser og bryllupper, og vores salmer er også poesi. Det er faktisk poesi, man går til, når man ikke selv kan sætte ord på tilværelsen eller finde mening. Jeg tror, at vi alle kan bruge poesi på et eller andet tidspunkt i vores liv.”
Rikke Oberlin Flarup er cand.mag. i visuel kultur, hun er leder af Poesiens Hus i København – der står bag Poesiens Bus-projektet – og debuterede selv som forfatter i 2018 med ’Telefontesten’.
