HAR DU NOGENSINDE undret dig over, om der mon er blevet skudt i folketingssalen? Svaret er ja. Den socialdemokratiske social- og justitsminister Karl Kristian Steincke blev udsat for to attentatforsøg. I 1930 skød kommunisten Charles Nielsen med en skarpladt revolver fra en tilhørerloge under behandlingen af en socialreform. Kuglen ramte dog kun loftet. Og i april 1938 affyrede nationalsocialisten Erik Westergaard to skud med en hundepistol, mens der blev kastet nazistiske agitationsplakater ned i salen.
At Karl Kristian Steincke således to gange undslap kuglerne, har Mette Laustsen styr på, fordi en tilfældig dansker engang var nysgerrig og ringede til Folketingets Oplysning, hvor hun har det overordnede ansvar.
Folketingets Oplysning er en telefon-, chat- og e-mailtjeneste, hvis opgave er at besvare lægmænd og professionelles folketingsrelaterede spørgsmål om stort og småt. Eller langt. Som dengang Mette Laustsen blev spurgt, hvor høj Svend Auken var. Her måtte hun dog for en gangs skyld melde pas.
PÅ VEJ TIL Folketingets Oplysning, der ligger på anden sal, i Christiansborg-biblioteket, passerer man blandt andet igennem den røde gang, der hyppigt blev brugt i DR-serien ’Borgen’, hvor magtbegærlige politikere og besidderiske embedsfolk kæmpede en indædt kamp om magten. Den røde farve gjorde så stort indtryk på befolkningen hjemme i stuerne, at Folketingets Oplysning modtog utallige henvendelser om, nøjagtig hvilken farve den røde gang er malet med.
Mette Laustsen undersøgte sagen. Men svaret var nedslående. Farven blev blandet på stedet af malere, så det kunne klæde stukken og det grå gulvtæppe bedst muligt. Farvekoden er og bliver dermed ukendt.
Fortsætter man ned ad en blå gang, kommer man til Folketingets Oplysning, en form for kundesupport med metervis til loftet, hvor der hænger stuk og lysekroner.
Ved den ene endevæg står tre stationer med computer og fastnettelefon. Her besvarer Mette Laustsen og en kollega alle hverdage folkets spørgsmål, som denne dag i februar blandt andet handler om nye regler for affaldsskrot og om rettigheder til gamle tv-transmissioner fra folketingssalen. Desuden søger nogle elektrikere en bekendtgørelse om arbejdssikkerhed.
”Der er to hovedgrupper i vores arbejde. Vores professionelle kunder er de offentlige myndigheder, organisationer og særligt advokatvirksomheder, der alle er på jagt efter parlamentariske dokumenter. Men der er også hele den borgervendte informationsvirksomhed om Folketinget, den parlamentariske proces, partierne, og om hvordan det danske demokrati er skruet sammen,” siger Mette Laustsen.
FOLKETINGETS OPLYSNING åbnede som en forsøgsordning i 2002, fordi ministerier og embedsværk blev tæppebombet med spørgsmål, som det lå uden for deres kompetencer at besvare. Man kopierede derfor mere eller mindre konceptet fra Folketingets EU-Oplysning, en centraliseret spørgetjeneste om EU.
Pludselig ringer en person, der har problemer med at stemme på et borgerforslag. Den slags spørgsmål får oplysningstjenesten mange af, efter borgerforslagssiden blev etableret for et års tid siden.
Det viser sig, at spørgeren er udenlandsdansker, og i mange tilfælde mister man stemmeretten ved at flytte fra Danmark.
”Der er rigtig mange udenlandsdanskere, der for eksempel bor i Øresundsregionen, som først indser, at de mister deres valgret ved at flytte til Sverige, når de ringer til os. I mange tilfælde er det faktisk lige meget, om de arbejder i Danmark og er danske statsborgere,” fortæller Mette Laustsen.
Telefonerne gløder mest, når folketingsvalget nærmer sig. I denne periode giver spidsbelastningen ofte anledning til at hente en medarbejder til den tredje arbejdsstation.
”Folk spørger om alle mulige praktikaliteter. Hvornår åbner valgstederne? Må jeg have min førerhund med ind i stemmeboksen? Hvad sker der i perioden, fra folketingsvalget bliver udskrevet, til det nye folketing træder sammen? Det er meget tydeligt, at danskerne er meget engagerede i valget og interesserede i at deltage.”
Så længe spørgsmålet er faktuelt og politisk neutralt, giver Folketingets Oplysning et svar. Gerne med et link.
”Vi hjælper folk hen til de rigtige dokumenter, og vi fungerer som et håndtag ind til reglerne. Vi er måske en anelse formelle. Vi bruger ikke smileys eller den slags i chatten.”
MANGE BORGERE ringer, fordi de har en sag. Det kan være angående et borgerforslag, der er hjerteblod for dem, men det kan også handle om en lovgivning, de synes er uretfærdig. Eller at de selv er kommet i klemme i systemet på en eller anden måde. Dem kan Mette Laustsen ikke hjælpe. Til gengæld kan hun sende dem videre til de rette myndigheder – en slags hjælp til selvhjælp. Hun tror, det skyldes, at befolkningen tænker Christiansborg som et samlet magtapparat i stedet for at tænke i magtens tredeling, hvor henholdsvis den dømmende og den udøvende instans skal være neutrale i forhold til den lovgivende, der er båret af politiske interesser.
”I virkeligheden er der vandtætte skotter mellem Folketinget, regeringen og domstolene. Og mellem de neutrale instanser, som vi blandt andet er. Vi får mange spørgsmål, som i virkeligheden er et regeringsanliggende, hvor folk skal kontakte ministerierne. Det hjælper vi dem med,” siger Mette Laustsen, der lige har haft 25-årsjubilæum, men ikke vidste mere end andre om statsapparatet, da hun fik arbejde som bibliotekar i Folketinget. Hun søgte og fik stillingen længe før, der var noget, der hed Folketingets Oplysning. Dengang var det et internt bibliotek, der kun drev biblioteksvirksomhed, men så blev hun bedt om at skabe oplysningstjenesten.
”Man skal have en basal viden om institutionen. Alle de spørgsmål, Folketinget stiller en minister i forbindelse med en lovændring, findes i vores arkivalier og computersystemer. Det er de redskaber, man skal have ind under huden.”
I TJENESTENS computersystem er der en såkaldt visdomsskuffe. Tidligere var det et lille kartotek med håndskrevne sedler, der kunne lede medarbejdere hen til de rigtige bøger og lovsamlinger. En skattekiste af underlige, relevante og historiske informationer. På den måde undgår de at lede efter det samme svar ad flere omgange. Et eksempel kunne være, om et møde i Folketinget nogensinde er blevet aflyst på grund af vejret. Mette Laustsen viser, at det faktisk har været tilfældet to gange. Der var en tirsdag i 1996 og en anden tirsdag i 1956.
”Man kan tydeligt mærke, når folk har siddet og diskuteret et eller andet derhjemme. Jeg er også ofte blevet spurgt, om Venstre og Socialdemokratiet nogensinde har været i regering sammen. Det har de. Jeg tror, at det var i 70’erne … var det ikke i slut-70’erne? Vi tjekker lige. Det skal jo være korrekt.”
Hun rejser sig og henter bogen ’Folketinget efter valget 2015’ fra en reol. Det er en bog, der bliver udgivet af Folketinget efter hvert valg. Der er biografier over samtlige folketingsmedlemmers erhvervsbaggrund, parlamentariske erfaring, opstillingskommune, fødested og forældre. Bagerst er der en liste over samtlige regeringer siden 1953. Det er en skøn samling ifølge Mette Laustsen. Hun sammenligner den med en bibel.
”Her er det. Fra august 1978 til oktober 1979 var der en SV-regering. Den var ganske kort.”
Du må have en god specialviden i Trivial Pursuit?
”Haha. Nej. Jeg får altid fysikspørgsmålene.”
