December er en travl tid, hvor mange rejser på tværs af landet. Læs, hvad statsbanerne gør for at få højtiden til at køre, og hvad du selv kan gøre for at få din rejse til at glide.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

SÅ SPÆNDER VI BÆLTET

DSB forventer i julen 2024 omkring 250.000 rejsende i fjern- og regionaltogstrafikken i juledagene i hele landet.

Perioden mellem 21. og 27. december regnes for julens store rejsedage, da mange kunder tager turen over Storebælt.

KRYDS-MAS

I 2023 var der samlet set 156.588 personer, som valgte at krydse Storebælt i de dage. Den travleste strækning var mellem Københavns Hovedbanegård og Aarhus Hovedbanegård.

PÅ PLADS

DSB bruger salget af pladsbilletter til at få et overblik over, hvor mange rejsende man kan forvente, hvor mange tog, der skal gøres klar – og til hvilke strækninger.

Højdespringer

I alt blev der solgt 185.096 pladsbilletter sidste år. Den 22. december røg der flest pladsbilletter til InterCity-tog med lidt over 37.000 solgte billetter.

HOVEDBEVÆGELSER

Strækningen mellem København og Odense var den mest populære, efterfulgt af strækningen mellem København og Aarhus.

HVAD KAN DU GØRE?

Ankom til stationen i god tid, da der er mange mennesker på perronen og lange tog. På tidlige og sene afgange er der mest plads.

SID FAST

Køb en pladsbillet i god tid, så du er sikret en siddeplads. Find den på DSB App, på DSB’s hjemmeside eller på stationen.

JULELØFTET I FLOK

I 2023 satte DSB ekstra materiel og personale ind for at imødekomme den store efterspørgsel. Der var 10-15 ekstra kørende på arbejde og fuld bemanding på stationerne.

90 DSB-medarbejdere meldte sig frivilligt til at hjælpe med at vejlede kunderne og ønske god jul den 22. december – julens travleste dag. 

I år er alle perronmanagere i DSB på arbejde alle juledagene.

Tags: , ,

SE MERE