Ved ekstraordinære hændelser som ulykker med tilskadekomne og døde, terrorsituationer eller coronakrise bliver Krisestabens Operationscenter taget i brug. Bliv klogere på, hvad der sker, når beredskabet aktiveres.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

I DSB’s hovedkvarter i Høje-­Taastrup finder man i kælderen Krisestabens Operationscenter. Den tilknyttede stab er forberedt på det uforudsigelige og klar til at rykke ind i operationscenteret, hvis uheldet er ude, eller en krise er på vej. Det er krise­stabens opgave at samle trådene, holde hovedet koldt og træffe de rigtige beslutninger.

DE 3 TRIN

1. Informationsberedskab: Staben bliver ikke aktiveret, men nøglepersonerne skal være opmærksomme.
2. Stabsberedskab: Staben skal kunne møde op inden for to timer for at koordinere opgaver.
3. Operationsberedskab: Aktiveres, når der er behov for krisestyring. Staben møder op.

Operationscenteret består af tre rum og blev etableret i 2016. Her ses rummet, hvor de endelige beslutninger træffes. Foto: Henrik Sommer/DSB

NØGLEPERSONER

Den administrerende direktør har det overordnede ansvar og er i tæt kontakt med krisestabens formand for at sikre den strategiske retning. Direktøren informerer ministerier, samarbejdspartnere og ekstern presse. 

Formanden for krisestaben skal have overblik over situationen og sikre, at de rette medarbejdere bliver hevet ind for at besvare krisestabens spørgsmål. 

Beredskabschefen løser de opgaver, der opstår. Beredskabschefen skal sikre samarbejdet med eksterne myndigheder som PET/politiet og andre samarbejdspartnere.

Stabschefen skal sikre et samlet overblik over opgaverne. Det er ham, der sørger for, at logførerne bliver tilkaldt og får tildelt opgaver. Han står også for logførernes uddannelse.

Logførere noterer alt, hvad der bliver sagt. Både det, der bliver talt om rundt om bordet, og det, der kommer ind via Teams- og telefonopkald, SINE-radioen og beskeder fra medarbejderne, der bliver trukket ind i lokalerne. DSB har 15 uddannede logførere, der til daglig varetager forskellige job i DSB. 

Pressemedarbejderen sparrer med formanden, så de rigtige budskaber når ud. Budskaberne leveres til kolleger i kommunikationsafdelingen, som sørger for at kommunikere budskaberne ud internt og eksternt.

3 EKSEMPLER PÅ KRISESTABEN I AKTION

Uvejr
Når voldsomt uvejr rammer, kan det få omfattende betydning for togdriften.

Corona
Krisestaben har siden foråret 2020 været aktiveret for at håndtere coronakrisen. I en periode mødtes de hver dag. Behovet for fremmøde bliver ned- og opjusteret i forhold til situationen.

Storebæltsulykken
Under ulykken på Storebælt i 2019 var krisestaben samlet. De var i tæt kontakt med undersøgere fra skadestedet og politiet for at få de rette informationer.

UDSTYR

Dobbelt simkort
Alle medlemmer i krisestaben har en mobil med to simkort og dermed to forskellige udbydere. Hvis den ene går ned, kan de aktivere den anden. 

SINE-radio
Erfaringer viser, at hele telenetværk i et terrorområde kan gå ned. Derfor er medlemmerne af krisestaben udstyret med en SINE-radio, så alle kan have kontakt med alle. Det er den samme radio, som DSB’s kundepersonale har – man kan dermed også komme i kontakt med dem.  

Skærme
I operationscenteret hænger skærme, som giver krisestaben mulighed for at følge nyheder, sociale medier, overvågningskameraer og videoforbindelser. Tv-skærmene er altid tændt. 

Sociale medier
Under en krise florerer der lynhurtigt billeder på nettet. Når kriseberedskabet går i gang, søger et udvalgt team derfor alt frem på de sociale medier og diverse nyhedssider.

Tags: , ,

SE MERE