ISABELLA KIESHOLM JØRGENSEN
16 år, gymnasieelev, Viby Sjælland Station
Jeg går på handelsskole i Roskilde og er på vej til mundtlig eksamen i ØG, økonomisk grundforløb. Jeg er lidt nervøs, men det skal nok gå, jeg har okay styr på det. Jeg kan godt lide matematik. Det er hyggeligt at finde løsningen på et regnestykke. Når jeg er færdig, skal jeg hjem og slappe af, inden jeg skal tidligt op og arbejde hos bageren i Meny hele weekenden.
Ofte bliver jeg i Roskilde efter skole, mødes med veninder og går på café, som regel Vivaldi. Maden er lækker og ikke for dyr. Veninderne mødte jeg på efterskolen. Det var et mærkeligt år. Vi var hjemsendt alt for længe på grund af corona. Og det har været en mærkelig start i gymnasiet i år. Det er udfordrende at holde afstand og samtidig lære hinanden at kende. Der bliver dog holdt lidt fester.
Jeg har overvejet at blive noget i rejsebranchen. Jeg kan godt lide at opleve nye lande. Det mest spændende sted, jeg har været, er USA. Sidste år var jeg i New York. Manhattan og Times Square gjorde indtryk. Alle de mennesker. Og så mange hjemløse. Det var lidt sørgeligt at tænke på, når man lå der på sit hotelværelse.
__________________________________
ANDREAS MØHL
22 år, studerende, Trekroner Station
Alle, der hører, jeg læser i Trekroner, tror, jeg går på RUC. Men jeg går på professionshøjskolen Absalon lige ved siden af. Jeg læser til pædagog og har godt et år tilbage. Min mor er pædagog, og jeg har altid vidst, at det var det, jeg ville. Hjælpe andre. Gøre en forskel. Jeg har fået alt hjemmefra, men ikke alle har så gode vilkår.
I min fritid laver jeg frivilligt arbejde i organisationen Unge Ravne, der giver en hånd i nattelivet, deler kondomer ud, følger folk hjem, hvis de er blevet for fulde, eller ringer efter en ambulance, hvis der er slåskamp. De fleste tager godt imod os, mange giver os highfives.
Mit færøske fodboldtørklæde købte jeg, da jeg var oppe at udforske den del af rigsfællesskabet. De har en fantastisk natur. Jeg købte også en sweater. Jeg elsker sweatere, det er det bedste, jeg ved – efter kunst.
Jeg har studiearbejde på Arken i Ishøj, hvor jeg bor. Vestegnen er i sandhed mit hjem.
__________________________________
JETTE ABHYANGA SANDHOLM
51 år, førtidspensionist, Roskilde Station
Jeg skal hen til Kræftens Bekæmpelse til et kursus i robusthed, hvor man får nogle værktøjer til at tage bedre vare på sig selv, når man har cancer. For otte år siden fik jeg brystkræft. Siden har det spredt sig til knogler og lever.
Jeg bor på det yderste af Tuse Næs nord for Holbæk. Det er et skønt område, hvor jeg har udsigt over fjord og skov. Mine forældre bor tæt på, og vi har en god relation, hvor vi gensidigt er til gavn for hinanden. Min far er 82 og aktiv landmand. Han har over 100 limousiner. Det er godt kødkvæg med dejligt magert kød, og de har et guddommeligt liv i naturen. Man skulle være limousine-ko.
I morgen skal jeg begynde på kemoterapi. Jeg fik en veninde til at klippe mit hår af i stedet for at gå og vente på at tabe det. Jeg kan få livsforlængende medicin, men de siger, jeg ikke bliver rask. Jeg har tænkt helt til enden. På kister og begravelse. Men jeg vil hellere vaske gulvet og tænke på noget andet. Strikke og skrive digte. Glæde mig til noget. Jeg gider ikke leve i sorg.
