Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

CLARISSA GERNOW
27, studerende, Randers Station

Min veninde er blevet student, og vi skal fejre hende. Vi spiser på Café K, og så skal vi buldre, Randers-style. Hvad er det? Masser af Mokaï … aj, jeg tror bare, vi skal drikke øl.

Min mor er alsing, min far er født i Aarhus, og jeg kom til verden i Puerto Rico og voksede op i Florida. Min far arbejdede for Novo Nordisks latinamerikanske afdeling. Da jeg var 10, flyttede vi til Danmark. Det var lidt af et kulturchok. Det var svært at komme ind i de sociale bobler. Senere forstod jeg, at folk enten gerne vil lære dig ordentligt at kende – eller slet ikke. Giver de dig en invitation, er du in.

Jeg læser biologi på Aarhus Universitet og har et halvt år tilbage. Så skal jeg til Costa Rica for at studere, om jaguarer går på rov efter skildpadder. Man har set eksempler på det, men mangler flere data. Det bliver fantastisk at bruge tid i den del af verden med den største biologiske mangfoldighed.

På længere sigt vil jeg gerne formidle naturen. Jeg drømmer om at blive den næste Steve Irwin, bare uden at dø af det.

__________________________________

NIKOLAJ HANSEN
33 år, læge, Aalborg Banegård

Jeg har det fantastisk. Jeg havde billet til Danmarks første EM-kamp, men på grund af corona blev billetten annulleret. Pludselig i dag viste det sig så, at jeg havde mulighed for at tage til Danmark mod Rusland i Parken. Mine kolleger sagde: ”Vi dækker ind for dig. Skynd dig på det tog.”

Jeg kommer fra Aalborg-kanten, har studeret i København og er nu vendt tilbage til Aalborg, hvor jeg har specialiseret mig i lungemedicin. Hjertemedicin er mere sexet og har nemmere ved at skaffe midler, mens mange har en help yourself-tilgang til de lungelidende – specielt KOL bliver set som selvforskyldt. Jeg kan godt lide, at området ikke er så selvhøjtideligt.

Hatten her fik jeg af en gammel studiekammerat, jeg mødte, da jeg var i Moskva i 2018 for at se Danmark til VM. Den har tilhørt hans far og stammer vistnok fra 1992. Og hvad bliver kampen i dag? Danmark scorer tre eller fire. Rusland scorer ét mål. Lad os sige 4-1. (Red.: Danmark vandt samme aften over Rusland præcis med cifrene 4-1. Vi gik dermed videre i EM-turneringen.)

__________________________________

LASSE KJÆR
21, klejnsmed, Aalborg Banegård

Jeg kommer fra Frederikshavn. I dag har jeg været på Aalborg Sygehus for at få kontrolleret mine øjne. Jeg lider af noget, man kalder keglehornhinde, hvor hornhinderne begynder at bue udad. Synet på mit venstre øje er helt sløret. 

Det betyder ikke det store i min hverdag. Jeg kan køre cykel og bil og dyrke sport – jeg skal bare passe på, at det ikke er for voldsomt. Hvis der går hul på hornhinden, kan det være farligt. Man kan få transplanteret en ny hornhinde, men måske er det ikke nødvendigt. Det overvejer jeg stadig.

Jeg blev færdiguddannet i januar, så arbejdede jeg tre måneder på min læreplads, Ørskov Værft i Frederikshavn. For tiden er jeg jobsøgende. Min store drøm er at blive lokomotivfører, allerhelst på godstog, men jeg må vente, til DSB eller Nordjyske Jernbaner søger elever. Jeg har en togsimulator på min computer, som jeg bruger en del. Jeg har elsket togdrift, lige siden jeg stjal min søsters Duplo-tog som lille. 

Tags: ,

SE MERE