RORIE WOHLFORD
14 år, high school-elev i Vancouver, Middelfart Station
Min far er volleyballtræner for eliteherreholdet i Middelfart. Vi er på vej til en restaurant i Vejle for at se, om vi kan finde min mors telefon, som hun glemte, sidst hun var her. Vi bor til daglig i Canada, men besøger min far, så tit vi kan.
Til daglig går jeg i high school, og i min fritid spiller jeg volleyball, men jeg holder mest af at gå til cirkus. Vi træner i trapez, kører på ethjulet cykel, jonglerer, laver pyramider og optræder en lille smule.
Danmark er så småt og pænt. Det er meget hjemligt. Når jeg er her, hænger jeg mest ud med min far og snakker med ham om, hvad vi har lavet. Det er sådan noget, der er svært at snakke rigtigt om via en skærm.
Mine forældre og jeg har rejst meget gennem Europa, mens min far har boet her. Vi har været i Polen, Spanien, Italien, Grækenland, Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien. Men det fedeste sted var Portugal, som vi rejste gennem i en lille autocamper.
Når jeg bliver voksen, vil jeg gerne være skuespiller. Ikke for at blive berømt, men for at kunne udtrykke mig. Jeg synes, det er så vildt, hvordan skuespillere kan gå fra at se superglade ud til at se grund-triste ud på fem sekunder.
__________________________________
GØYE THORN SVENDSEN
70 år, psykolog i Socialstyrelsen, Nyborg Station
Jeg er nok den eneste i Danmark, der hedder Gøye. Mine forældre kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle hedde. De tog et leksikon, slog op, og stoppede et tilfældigt sted. Birgitte kunne jeg så ikke hedde. Men Gøye? Sådan blev det.
Folk troede, at Gøye var mit kælenavn. Jeg er ikke blevet drillet, men selvfølgelig er jeg blevet kaldt ’Papegøje’. Når min kone fortæller folk, hvad jeg hedder, spørger de: ”Jamen, hva’ hedder han så rigtigt?”
Jeg er vokset op på Bornholm, søn af en mekaniker og en kontormedhjælper, men jeg flyttede, da jeg skulle have en uddannelse. Dengang kunne man ikke blive meget andet end håndværker derovre.
Min far reparerede bådmotorer, så vi var meget på vandet. Vi dykkede, sejlede, stod på vandski og lavede udspring fra Helligdomsklipperne. Lidt vilde var vi nok, haha.
Jeg begyndte at læse til ingeniør i 70’erne, men kunne ikke få lov at arbejde med forureningsbekæmpelse, så jeg droppede det. I stedet tog jeg på tommelfinger ud i Europa i to måneder. Jeg endte på Malta, men rejste hjem og blev lærer og siden psykolog.
__________________________________
DANIEL FOGH
28 år, lyddesigner og komponist, Odense Station
Jeg er lige kommet med toget fra København. Den næste halvanden måned er jeg på Teater Momentum i Odense, hvor jeg laver musik og lyd til en teaterforestilling. I dag har jeg taget en guitar med for at udvikle noget lyd sammen med skuespillerne.
Jeg plejer at sige, at jeg kan spille okay på alt, men at der faktisk ikke er noget, jeg er virkelig god til at spille på. Jeg ser egentlig heller ikke mig selv som musiker. Det ser nok sådan ud, når jeg kommer gående med guitaren, men jeg ser mig selv som komponist og lyddesigner.
For mig passer det godt at arbejde freelance, for så arbejder jeg sammen med en masse nye mennesker hele tiden, nogle, der kan noget andet end mig. Det var ikke så tiltalende for mig at spille i et band. Det kan være ret selvomsluttende.
Det Brune Punktum får mig altid op af stolen til en fest. Eller ’Killing in the Name’ med Rage Against the Machine.
Det varierer virkelig meget, hvilken musik jeg selv sætter på. Men der er nogle evergreens, jeg altid vender tilbage til, såsom Radiohead.
