KENNETH SVENDSEN
50 år, entreprenør, Ølstykke Station
I sidste weekend faldt et af dækkene på min sportsvogn af oppe ved mit sommerhus i Rågeleje. Den kører på nogle specielle dæk, så jeg måtte få den afhentet på et fejeblad. Nu sidder jeg og venter på en taxa, der skal køre mig det sidste stykke ud til en fyr, som har repareret den for mig. Det er en Chevrolet Chevelle, som jeg fløj til Amsterdam og hentede for seks år siden. Konen gik fra mig, og så skulle jeg have en potensforlænger.
Jeg bor i en penthouse på 200 kvadratmeter inde ved Søerne. Den er fyldt med udstoppede dyr, giraffer, zebraer, påfugle. Jeg køber dem typisk på auktion eller fra andre samlere på Den Blå Avis, men de rigtig dyre køber man i New York og Paris.
Jeg rejser rigtig meget. Jeg har en app, hvor jeg kan registrere, hvor mange af verdens lande jeg har besøgt – indtil videre er jeg på 24 procent. Sidste år var jeg i Ukraine, Cambodja og Vietnam, og i år skal jeg til Albanien. Jeg har ikke noget mål om at nå alle verdens lande, men jeg har en regel om, at jeg skal besøge et nyt land eller en ny by hvert år. Man skal sgu have noget på opleveren, inden man stiller træskoene.
Min jakke har jeg selv syet ud af to stykker tøj. Jeg er jo nok lidt excentrisk, og jeg kan godt lide at gå i noget, som ikke alle andre har. Så den fik lidt pailletter og bling.
__________________________________
BIRGIT RASMUSSEN
91 år, pensionist, Stenløse Station
Jeg har lige været til fodterapeut og ude at købe ind. Det gør jeg i Stenløse Center, som nu hedder Egedal Centret, men jeg kalder det altså stadig Stenløse Center. Det er jo her i byen, det ligger, så hvorfor skifte navn? Det er åndssvagt.
Jeg er født i 1933 og voksede op i Nordvestkvarteret, hvor alle boede 4-5 mennesker i en toværelses. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville komme til at bo i et hus og køre i bil, men begge dele blev til virkelighed. Min mand og jeg byggede hus i Herlev, og jeg var først hjemmegående og siden lægesekretær. Desværre fik min mand sklerose, og vi måtte flytte til en andelsbolig i Veksø, fordi han ikke længere kunne gå på trapper. Der har jeg boet alene, siden han døde i 2011.
Det, der er lidt kedeligt, er, at jeg ikke har så mange venner tilbage. Vi var tre veninder, der i 10 år mødtes hver tirsdag og spillede Scrabble. Men så gik det ned ad bakke med helbredet for de andre – den ene er død, og den anden er på plejehjem. Der er sgu ikke så meget at lave.
Heldigvis har jeg tre børn, fem børnebørn og syv oldebørn. De yngste af børnebørnene, på 18 og 23, er kommet hos mig hver onsdag, siden de var små. Nu er de voksne og har andre ting at se til, men de kommer stadig og spiser hos mig om onsdagen, så ofte som de kan.
__________________________________
TATIANA MUENNOI
21 år, studerende, Frederikssund Station
Jeg er på vej ned for at træne med en ven. Han er bodybuilder, og i dag skal vi følge hans program. Det er ikke så tit, vi træner sammen, måske en gang om måneden. Selv træner jeg rigtig meget, 2-3 gange om dagen. Typisk halvanden times styrketræning, 50 minutters løb og to timers karate.
Jeg træner i Egedal Karate Klub i Stenløse, hvor jeg bor. Det er en meget anerkendt klub, som har produceret et par verdensmestre. Jeg har gået til karate, siden jeg var otte, og i oktober skal jeg til EM i Polen. Jeg er forsvarende europamester i min alders- og vægtklasse – damesenior plus 65 kilo.
En karatekamp varer tre runder, og man får point for spark og slag til krop og hoved. De sidste to år har jeg mødt en englænder i finalen, og jeg tror, det står mellem os igen.
Til daglig er jeg lærerstuderende på Campus Carlsberg i København. Det meste af min undervisning er selvstudie, som passer godt til, at jeg bruger mange timer på min sport. Jeg valgte det, fordi jeg underviser i karate, og jeg elsker at lære fra mig til unge mennesker. Især dem, som har det lidt svært – for dem er karate et safe space, hvor de kan glemme deres problemer. Dem har vi et par stykker af nede i klubben.
