Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANDERS HERMANSEN
64 år, arkitekt, Klampenborg Station

Jeg starter dagen med at træne i Kødbyen på Vesterbro og har altid cyklen med i toget, så jeg kan komme hurtigere frem og tilbage til Hovedbanegården. Nu er jeg på vej hjem, jeg bor lige bag ved Klampenborg Station i Bellavista-husene.

Jeg er uddannet arkitekt og har også tegnet et enkelt hus her i Klampenborg, men har ellers altid arbejdet som industriel designer, primært for B&O. Jeg har været med til at designe tv, højttalere, hovedtelefoner og headsets, blandt andet nogle, som Saxo-Tin-koff har kørt rundt med i Tour de France.

Min cykel har jeg selv tegnet. Jeg har eksperimenteret med et asymmetrisk stel, og batteriet ligner en drikkedunk. Der er cirka 40 kilometer på en opladning.

For tiden er jeg ved at sætte en udstilling op med nogle trådarbejder, jeg har lavet, en slags rumlige skitser i ståltråd. Jeg har aldrig tænkt mig at holde op med at arbejde. Men jeg drømmer om en dag at flytte ned til Alperne og bo. Måske når min søn flytter hjemmefra.

__________________________________

JELENA CITAKOVIC HAAS-CHRISTENSEN
51 år, elektronikingeniør, Svanemøllen Station

Jeg arbejder i Allerød og er på vej på arbejde, men møder lidt senere i dag, fordi jeg har haft besøg af en veninde fra Beograd, som jeg har fulgt i lufthavnen.

Jeg er uddannet elektronikingeniør og kom til Danmark fra Serbien for 25 år siden for at tage min kandidatgrad og min ph.d. Jeg blev dansk gift – og dansk skilt. Men jeg elsker at bo i Danmark, og kvarteret her omkring Svanemøllen er dejligt. Der er parker, legepladser, sportsklubber, cafeer, vand. Jeg ror selv i Danske Studenters Roklub og har roet i over 20 år.

Mit arbejde går ud på at designe chips til brug i computere, mobiltelefoner, høreapparater, medicinsk udstyr med mere. De måler 2×3 millimeter. Det er det bedste arbejde, man kan have. Det er spændende, og vi skaber noget, som hjælper folk i deres liv. 

Jeg er meget tilfreds med mit liv og har sådan set ikke de store fremtidsdrømme. Jo, måske en dag at køre bil. Så skal jeg vist have ombyttet mit gamle serbiske kørekort til et dansk.

__________________________________

HANNE CASPERSEN
56 år, fremtidsforsker, Ordrup Station

Jeg er på vej til begravelse 15 minutter her fra stationen. Buketten her var den bedste, jeg kunne finde på Østerport. Det er min tante Kirsten, der er død. Man ved endnu ikke, hvad hun døde af, der var vist noget med tyndtarmen. Hun døde lillejuleaften, men fordi hun donerede sin krop til videnskaben, er begravelsen først flere uger senere.

Min mand er hollænder, og vi har boet i Holland i 25 år, inden vi flyttede til Hamborg, hvor vi nu bor med vores hund, en magyar vizsla, som er en ungarsk jagthunderace.

Jeg arbejder som fremtidsforsker for en tysk virksomhed og rådgiver blandt andet om økonomi, sundhed, smart cities og geopolitik. Som fremtidsforsker forudsiger jeg aldrig noget som helst. Jeg kan kun tale om, hvordan jeg tror, fremtiden muligvis vil blive.

Tags: , , , ,

SE MERE