Hvad er din funktion som påkørselsvagt?
”At sikre, at medarbejderne bliver støttet, når de har været ude for en ubehagelig hændelse såsom en personpåkørsel. Når jeg modtager et alarmopkald fra Driftscenter Danmark, skal jeg have styr på fakta, inden jeg kontakter medarbejderen, der har haft oplevelsen. Min blok ligger klar på køkkenbordet hele døgnet, så jeg hurtigt kan få skrevet det vigtiste ned. Herefter er det min opgave at få fat på lokomotivføreren og vurdere, hvordan vedkommende har det. Er der tale om en personpåkørsel, møder jeg altid op på stedet bagefter.”
Hvad taler I om, når du ringer op?
”Hvis man har oplevet at påkøre en anden person, vil de fleste lade følelserne tale. Det er helt naturligt, og det giver mig mulighed for at vurdere, hvordan vedkommende har det. Inden jeg lægger på, er jeg altid grundig med at fortælle, hvor lang tid der går, før jeg er hos dem. I mellemtiden vil politiet eller andet togpersonale være ankommet og kan tage over, indtil jeg er fremme. Mens jeg er på vej, ringer jeg hyppigt medarbejderen op, så vedkommende ikke føler sig alene. Jeg sørger også for, at de ikke kommer hjem til et tomt hus, og i de fleste tilfælde tager jeg med dem hjem, drikker en kop kaffe og får talt med dem og deres pårørende om alt og intet. I nogle tilfælde tager det længere tid, før de er parate til at komme tilbage på skinnerne, og nogle medarbejdere har brug for yderligere hjælp, end vi kan give. Vi har desværre også nogle, som må stoppe på grund af de traumer, de har fået. Der er stor forskel på, hvordan man håndterer det.”
Hvordan ved du, hvad du skal sige?
”Alle ledere i påkørselsvagten er tidligere lokomotivførere, og flere af os har prøvet en personpåkørsel, så vi ved, hvad det handler om. Vi har været på kursus i, hvordan man debriefer medarbejdere, som har haft et traume. Jeg har selv haft tre personpåkørsler, så jeg trækker meget på egne erfaringer. Jeg ville selvfølgelig helst have været foruden de oplevelser, men jeg tror, det betyder meget for medarbejderen, at jeg kan sætte mig ind i situationen.”
Kan du huske dit første opkald?
”Da jeg indtrådte i vagtordningen, syntes jeg, det var stort, at andre kunne bruge mig i en så sårbar situation. Jeg gik og håbede på, at der ville komme et opkald.
Da det kom, tænkte jeg: ’Åh nej, hvad nu hvis jeg gør noget forkert.’ Men jeg var blevet klædt godt på af mine kolleger og fulgte den tjekliste, jeg havde fået udleveret. Det virkede heldigvis. Men det kan være et meget hårdt arbejde. Jeg er ikke nogen supermand og kan sagtens blive vemodig en gang imellem, når jeg har afleveret medarbejderen hjemme ved familien. Når lokomotivførere påkører en person, deler de ofte døden med dem, de påkører. De fleste, der har været udsat for en personpåkørsel, kan ikke lade være med at tænke: ’Hvorfor gjorde du det på mit tog?’”
