1.
”Jeg rejser tit for at arbejde og har altid mit manuskript med. Rejser jeg med kolleger, plejer vi at sidde og snakke lidt, og så kommer papirerne eller telefonerne frem. Vi skal jo alle sammen forberede os. Det er hyggeligt – som at sidde på et bibliotek.”
2.
”Hvis jeg skal skynde mig ud ad døren om morgenen, og det hele er lidt hektisk, glæder jeg mig til, at jeg sidder i toget med min termokande og en sort kop te med havremælk og honning.”
3.
”Jeg har altid min stemme med, forstået på den måde, at jeg prøver at tale med folk, jeg ikke kender. Senest med en flok drenge på 13-14 år på vej til fest. De var lidt fulde, og den ene var i tvivl, om han var biseksuel eller transseksuel, og hvad det egentlig vil sige. Det var en virkelig sjov samtale, hvor det lige så meget var ham, der forklarede mig noget.”
Trine pallesen, 53 år, skuespiller, er aktuel i forestillingen ’Historien om mig’, der spiller på Teater V indtil 14. maj.