Siden 2016 er signalsystemet på S-banen løbende overgået til et nyt system med navnet CBTC. I september 2022 blev de sidste S-togslinjer koblet på det nye signalsystem, og hele S-togsnettet kører nu med CBTC. Læs her, hvordan det nye signalsystem fungerer.
Tekst:Laura Offerlin LarsenIllustration:Rasmus Buhl

STORBYFÆNOMEN

CBTC står for ’Communication Based Train Control’ og er et moderne signalsystem, der ved hjælp af trådløs teknologi sender signaler direkte ind på en skærm i førerhuset i toget via radiosignaler. Tidligere var signalerne placeret langs banen. Systemet er den nyeste generation af signalsystemer til bybaner og anvendes også i andre storbyer såsom New York, Paris, London og Madrid.

VELUDRUSTET

Ved overgangen til det nye signalsystem har tog og spor fået nyt teknisk udstyr, der kommunikerer i ét samlet system. I sporet er der monteret såkaldte baliser (elektromagnetiske sendere) og akseltællere, der bruges til at aflæse togenes placering. Langs sporet er der desuden opsat radiomaster, som med hjælp fra teknikhytter ved stationerne sender signaler mellem det centrale kontrolcenter og togene. S-togene modtager signalerne ved hjælp af antenner, der er monteret på togene. Under togene er der samtidig monteret afstandsmålere, radarer og antenner. Som de tre navne indikerer, måler afstandsmåleren afstanden til forankørende tog, radaren måler hastighed, og antennen aflæser baliserne.

LIVESENDING 

Det nye signalsystem gør det muligt for det centrale kontrolcenter ved Dybbølsbro i København at vide, hvor togene helt nøjagtigt befinder sig. Det giver mulighed for at optimere togtrafikken og udnytte S-banens kapacitet bedre. Togene kan nu modtage opdaterede køretilladelser på de skærme, der er blevet installeret i førerhusene – køretilladelser, der baserer sig på oplysninger om de andre togs placeringer, indstillede togveje, hastighedsnedsættelser og mange andre forhold.

TOG TIL TIDEN

Ambitionen med det nye signalsystem er at skabe en mere stabil drift med flere tog til tiden. Før CBTC blev systemet HKT (hastighedskontrol og automatisk togstop) brugt på S-banen. Ved HKT var strækningerne inddelt i faste afsnit, og hastigheden på det enkelte tog afhang af, om der var et tog i afsnittet foran. Ved CBTC arbejdes der med flydende afsnit og uden en fast inddeling af strækningerne. Det er i stedet togenes placering og hastighed, der afgør, hvor tæt togene kan køre. Ved HKT skulle der mindst være 120 sekunder mellem togene, mens CBTC gør det muligt at køre med en afstand på 90 sekunder. Derudover er de fysiske signaler langs sporet blevet overflødige, da signalerne nu kommer direkte ind på skærmen i førerhuset. Det betyder, at der er mindre fysisk udstyr i og omkring sporet, der kan gå i stykker og forsinke driften.

FORBINDELSE TIL FREMTIDEN

Når S-banen overgår til fuldautomatisk drift i årene 2029-37, er det fortsat med CBTC som signalsystem. På fjernbanen er et lignende signalsystem kaldet ERTMS (European Rail Traffic Management System) ligeledes i gang med at blive udrullet. Her bliver alle signaler langs sporet også med tiden overflødige, da signalerne ligesom ved CBTC vises direkte på en skærm i førerhuset. Det nye signalsystem på fjernbanen forventes at være fuldt udrullet i 2030.

Kilde: Banedanmark

Tags: ,

SE MERE