PARALLEL-UNIVERS
En skydebro er en stor metalplatform, der ligesom togene kører på skinner. Modsat togene føres skydebroen sidelæns i stedet for frem, så den kan fragte lokomotiverne fra et tilkørselsspor til et værkstedsspor. Lokomotivet køres ind på skydebroen fra tilkørselssporet og parallelforskydes hen til det rette værkstedsspor. Skydebroens høje sider sikrer personalet mod faldulykker.
SPORLÅST
Skydebroen bliver fastgjort til tilkørsels- og værkstedssporene, når et lokomotiv kører på og af broen, for at sikre, at broen og sporene ikke forskyder sig. Før broen kan køre, skal den frigøres, hvis den er låst fast til et spor.
KULØRTE LAMPER
De fire øverste lamper på kontrolpanelet indikerer, om broen er fastlåst. Er broen låst til sporet i venstre side, vil den orange lampe øverst til venstre lyse, er broen låst i højre side, vil lampen til højre lyse. Er broen låst i venstre side, frigør man den med håndtaget længst mod venstre. Er broen låst i højre side, trækker man i håndtaget til højre. Når begge de blå lamper lyser, betyder det, at broen er fri i begge sider.
SE TIL HØJRE, SE TIL VENSTRE
På hver side af skydebroen er der et kontrolpanel, hvorfra broen kan styres. Skal broen rykkes mod højre, bruges panelet i højre side. Skal broen rykkes mod venstre, bruges panelet i venstre side. På den måde har man overblik over eventuelle hindringer i broens kørselsretning.
VÆGTLØFTERE
DSB har tre aktive skydebroer, der alle befinder sig på DSB’s værksted på Otto Busses Vej i København. DSB’s skydebroer er lavet til at kunne fragte DSB’s tungeste lokomotiv gennem historien, Litra MZ (IV), der var 21 meter langt og vejede 123 ton.
BÅT!
Når broen er frigjort fra sporene, er den klar til at fragte lokomotivet. Broen køres frem og tilbage ved hjælp af et håndtag helt ude til højre på kontrolpanelet. Inden man kører, trykker man på hornet for at advare alle i nærheden om, at broen sættes i gang.
