DET SKAL DU BRUGE
Til 4 personer
300 g torskefilet
Salt og friskkværnet peber
3 mellemstore kolde, kogte kartofler
2 spsk. olivenolie
1/2 tsk. friskrevet muskatnød
4 skiver rugbrød
4 spsk. finthakkede radiser
4 spsk. finthakket purløg
SÅDAN GØR DU
Forvarm ovnen til 180 grader, hvis du bruger frisk fisk. Læg fisken i et ovnfast fad, drys med salt og peber, og bag den i 10 minutter. Lad den køle ned, og fjern omhyggeligt alle ben. Hvis du bruger en rest kold torsk, så gå den hellere efter for ben. Kom torsk, kartofler, olivenolie og muskatnød i en skål. Mos det hele grundigt sammen med en gaffel, og smag til med salt og peber.
Smør de fire skiver rugbrød, fordel torskeblandingen på dem, læg radiser og purløg på toppen, og drys med peber.