Hvad var dit forhold til Giro 413, da du blev vært på programmet i 1995?
”Jeg havde været ansat i DR i 14 år på det tidspunkt og blev spurgt, om jeg ville. Jeg sagde ja, men det var ikke noget, jeg havde ønsket mig. Jeg havde lidt svært ved at identificere mig med det. Jeg havde hørt programmet som barn, når vi sad og spiste varm middagsmad, som frokosten var dengang. Det gjorde alle, der var jo kun den ene radiokanal. Som mange, jeg har mødt gennem tiden, havde jeg den fordom, at programmet stadig spillede de samme melodier som dengang.”
Du endte alligevel med at være vært på det i 20 år?
”Jeg blev hurtigt grebet af det. Giro 413 er meget mere end et radioprogram. Der ligger så mange livshistorier, skæbnehistorier, kærlighedshistorier i de hilsner, som programmet modtager. Som vært har jeg både friet til folk, holdt taler for brud og brudgom, været post i et spejderløb og bragt skolekammerater, soldaterkammerater og ungdomskærester i kontakt med hinanden. På den måde er det lidt ligesom Facebook – med musik til.”
Er der en særlig historie, du mindes?
”Jeg fik engang en henvendelse fra en kvinde på 60 år. Hun var blevet ringet op af sin søsters mand. Det var lidt ubelejligt, så hun gjorde samtalen kort. Hun var blevet lidt befippet, især fordi hun ikke vidste, hun havde en søster. Bagefter fandt hun ud af, at hun hverken havde fået navn, adresse eller telefonnummer, så derfor spurgte hun mig, om jeg ville sende en hilsen til søsteren. Bagefter fortalte hun mig, at søsteren havde ringet, lige efter hilsenen var blevet bragt i radioen. Jeg holder jævnligt foredragg rundt om i landet, blandt andet om Giro 413, og en dag, hvor jeg fortalte den historie, rakte en blandt publikum hånden op og sagde: ’Dem kender jeg!’ Hun kunne fortælle baggrunden: at kvindens biologiske mor var blevet alene med fem børn og havde måttet bortadoptere to af dem.”
Hvordan er det at være en faktor i så personlige historier?
”Jeg syntes, det var fantastisk at få lov til. Det kræver, at man er i stand til at være fuldstændig nærværende, når man viderebringer hilsner, så det har jeg altid gået meget op i, også sprogligt. Det skulle være mundret og direkte. Og hver uge gjorde jeg mig mange anstrengelser for at nå alle hilsnerne og opfylde de tilhørende musikønsker.”
Hvad ønsker folk – er det stadig musikken fra din barndom?
”Det er ikke meningen, at det skal være et nostalgisk museum. Stille og roligt er der kommet nye hits til. Jeg har for eksempel spillet Nik & Jay, Bruce Springsteen og Lukas Graham. Jeg har altid forsøgt at variere programfladen så godt som muligt ud fra lytternes ønsker.”
Spiller man også norsk satanistisk metal, hvis det bliver ønsket?
”Det har jeg ikke været ude for, men det kan godt være, at lige dét ikke ville passe ind. Og generelt er det ikke de mest sørgelige sange, der ønskes. Der er ikke mange om ulykkelig kærlighed.”
Hvilken aldersgruppe lytter til programmet?
”Jeg ved det ikke præcis, men jeg har haft mange unge mennesker, der sendte en hilsen til bedsteforældrene eller kæresten. Det er ikke kun pensionister. Jeg har hørt, at man på DR mange gange har været nervøs for, at når lytterne ikke var der mere, så ville programmet dø, men der er hele tiden kommet nye til.”
I dine værtsår steg lyttertallet fra cirka 500.000 om ugen til omkring 800.000 i 2011. Men i 2014 dykkede det til knap 170.000. Hvad skete der?
”I en årrække var programmet blevet sendt på både P4 og P5. Så besluttede man kun at sende det på P5, som er en DAB-kanal, hvor folk selv aktivt skal gå ind og vælge at lytte, i stedet for at de bare tænder for radioen. Det gav et pænt fald i lyttertal. Det ærgerlige er, at det også kan mærkes på pengene, der bliver sendt ind. I tidens løb er der samlet utrolige beløb ind. Det sker for eksempel til barnedåb, konfirmation, bryllup eller andre familiefester, hvor nogen sender en sovseskål, en bh, en hjulkapsel eller noget andet, der kan være penge i, rundt om bordet. En anden grund er nok, at mange ikke har kontanter på sig længere. Til gengæld kan man mobilepaye eller sms’e til programmet i anledning af en mærkedag, eller hvis man vil sende en kærlig hilsen til nogen.”
Hvilken fremtid spår du Giro 413?
”Nu har det eksisteret siden 1946. Det har ingen andre programmer præsteret, så mon ikke det kan holde sig i live længe endnu?”
