”HASH?”
Det simple spørgsmål – ofte stillet af en delvist maskeret ung mand i dunjakke på en elektrisk cykel – var ikke usædvanligt at høre på de københavnske gader, efter at regeringen lukkede samfundet ned 11. marts. Med hegn og afspærringsbånd lukkede Christiania i dagene efter, dermed også Pusher Street, og pusherne var nu pludselig tvunget væk fra deres vante græsgange. Ud på gaderne, først og fremmest på og omkring Christianshavn, ud i parkerne, ud foran metrostationerne og ifølge Rune Nielsen, leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi, som står for politiindsatsen på Christiania, særligt ud på Christianshavns Vold bag Fristaden, hvor der også blev solgt hårde stoffer.
”Vi så hurtigt en masse lykkeriddere stille sig op ude på voldene for at fange de kunder, der normalt ville komme på Pusher Street. Det var gamle kendinge af politiet, men også folk, der ikke på forhånd var kendt for at sælge stoffer, som så deres snit,” fortæller Rune Nielsen, hvis specialenhed under lukningen har været massivt til stede på Christianshavn for at gøre livet svært for pusherne. Efter genåbningen af Christiania holdes hashboderne fortsat lukket, pusherne har ved redaktionens slutning stadig ingen boder, men det er ikke kun hashsalget, der er blevet påvirket af corona-krisen og de lukkede grænser i næsten alle EU-lande.
”Lukningen af grænserne skabte turbulens i narkomiljøet, og det øger risikoen for spændinger mellem banderne, som er de primære aktører på markedet,” siger Henrik Sønderby, centerchef i Nationalt Efterforskningscenter hos Rigspolitiet.
Ifølge centerchefen har politiet ikke set en voldsom stigning i bandekonflikter affødt af corona-krisen, men importen af heroin, der typisk kommer fra Asien og skal krydse mange landegrænser, inden det når til Danmark, er blevet påvirket af grænsekontrollen, fortæller han.
”Særligt de første uger var der mangel på heroin, og der er stadig ikke så meget heroin på markedet, som der var før corona.”
”COKEN ER STEGET fra 500-600 kroner per gram til nu at være op mod 1.000 kroner. Heroinen er steget fra 500 kroner per gram til 700-800 kroner, og efter Christiania lukkede ned, er det tæt på umuligt at få fat i hash,” sagde Hus Forbi-sælger Wesley, der bor på Mændenes Hjem i Istedgade, i hjemløsemagasinets april-udgave.
På Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet er lektor Thomas Friis Søgaard i jævnlig kontakt med folk i hele landet, som arbejder med stofbrugere. Han fortæller, at han har fået blandede meldinger om stofbrugernes adgang til narkotika under corona-krisen, men at særligt én bekymring går igen:
”Når der opstår mangel på stoffer, kan pusherne eller stofbrugerne selv finde på at ’cutte’ (blande, red.) dem op for at få dem til at række længere – med risiko for, at de blandes med produkter, som kan gøre dem mere skadelige,” siger Thomas Friis Søgaard. Han forklarer, at man i blandt andet Fredericia – også kaldet ’Morfin-byen’ – tidligere har set eksempler på stofbrugere, som er begyndt at bruge kraftig smertestillende medicin som Fentanyl, der er ekstremt afhængighedsskabende. I USA slår den såkaldte opioidkrise hvert år mange tusind mennesker ihjel, og Thomas Friis Søgaard oplever en bekymring for, at corona-virus kan blive en katalysator for en lignende udvikling i Europa:
”Man skal forstå, at det er langt sværere at komme ud af et morfinmisbrug end af et hashmisbrug. Abstinenserne er meget mere voldsomme,” siger han.
PÅ HERBERGSCENTRET SUNDHOLM på Amager bor nogle af landets mest udsatte borgere i midlertidige botilbud – heriblandt tidligere somaliske børnesoldater. Normalt er der masser af aktivitet ind og ud af herberget, der ud over de faste beboere frekventeres af besøgende hjemløse og stofbrugere. Kort efter corona-virussens udbrud i Danmark besluttede herbergets leder, Marie-Louise Dyhrberg, at lukke ned for besøg på herbergscentret for at undgå uoverskuelig smittespredning.
Der blev angivelig stadig solgt stoffer internt på herberget, fortæller hun, men efter besøgsforbuddet rykkede en stor del af salget uden for murene, hvor det er sværere for personalet at se, hvad der foregår.
”Stofbrugernes behov er lige så stort, og pusherne er lige så skruppelløse, som de hele tiden har været. Vi har stadig haft overdoser under corona,” siger Marie-Louise Dyhrberg, der ikke har bemærket, om stofbrugerne på herberget har fået sværere ved at skaffe stoffer, eller om stofferne er blevet dyrere under corona-krisen.
Men da det danske samfund lukkede ned, opstod et andet problem for beboerne: Mange af de mest udsatte borgere har hverken dankort, MobilePay eller NemID, og derfor hæver de alle deres penge i banken ved hjælp af et særligt ID-kort fra herberget. Da bankerne lukkede, forsvandt deres adgang til kontanter fra den ene dag til den anden.
”Jeg har set rædslen i beboernes øjne, når de fik at vide, at de ikke kunne hæve kontanter. Pusherne står og venter på dem, når de skal op og hæve kontanthjælp den første i måneden. Hvis de ikke kan betale deres gæld, risikerer de at få tæsk. Der var en ung fyr herude, som blev pryglet med et jernrør, angivelig fordi han skyldte penge,” siger Marie-Louise Dyhrberg, som etablerede en låneordning for beboerne gennem Københavns Kommune, som Sundholm hører under.
Marie-Louise Dyhrberg fortæller også, at corona-krisen er gået særlig hårdt ud over de stofbrugere, som ellers havde fået etableret en nogenlunde velfungerende hverdag.
Det samme oplever Reden i både København og Aarhus, et være- og rådgivningssted for kvinder i misbrug og prostitution.
”De fik frataget muligheden for at gå på arbejde. Fraværet af faste rammer har betydet, at vi har set nogle ret voldsomme tilbagefald. Det betyder, at kvinderne nu har brug for en massiv støtte for at opnå en form for stabilitet igen,” siger Vickie Bak Laursen, leder af Reden i København.
NARKOTIKAMARKEDET er fleksibelt, og de kriminelle tilpasser sig hurtigt, forklarer centerchef i Rigspolitiet Henrik Sønderby. På grund af de lukkede grænser er det blevet sværere at importere stoffer via bil, men lastbiler har hele tiden kunnet krydse grænsen, og den erhvervsmæssige skibsfart har heller ikke været påvirket.
”Mens de kriminelle før kørte via Spanien og Holland og videre til Danmark i bil med hash fra Nordafrika eller kokain, der er blevet sejlet ind fra Syd- og Mellemamerika, har de nu skiftet til lastbils- eller skibstrafik. Skibene kommer typisk til Danmark via Holland, Belgien og Tyskland. Hos Toldstyrelsen har man set en stigning i mængden af narkotika, som sendes via pakker og kurér,” siger Henrik Sønderby.
De nye importveje har dog ikke gjort politiets arbejde sværere, fortæller han, for selv om transporten flytter sig, kan Rigspolitiet stadig opspore en del forsendelser ved hjælp af internationale efterretninger og politinetværk samt et stort kendskab til, hvordan eksempelvis skibstransport af narkotika fungerer. Politiet kender de sædvanlige ruter, som de kriminelle benytter. Der er oftest tale om containerskibe, og hvis et skib lægger til bestemte steder undervejs, ved Henrik Sønderby og hans kolleger, at de skal holde øje med fragten.
Efterhånden som samfundet er lukket op igen, er priserne på eksempelvis heroin også ved at vende tilbage til sit normale leje, siger han:
”Prisen på stoffer steg umiddelbart efter grænselukningen, men siden har den reguleret sig. Ifølge de seneste meldinger, vi har fået, er den på sit sædvanlige niveau,” siger Henrik Sønderby, der vurderer, at corona-krisen ikke kommer til at få langvarige konsekvenser for narkotikamarkedet. Så snart grænserne åbner igen, vil alt være ved det gamle.
