KENNETH SVENDSEN
50 år, entreprenør, Ølstykke Station

I sidste weekend faldt et af dækkene på min sportsvogn af oppe ved mit sommerhus i Rågeleje. Den kører på nogle specielle dæk, så jeg måtte få den afhentet på et fejeblad. Nu sidder jeg og venter på en taxa, der skal køre mig det sidste stykke ud til en fyr, som har repareret den for mig. Det er en Chevrolet Chevelle, som jeg fløj til Amsterdam og hentede for seks år siden. Konen gik fra mig, og så skulle jeg have en potensforlænger.

Jeg bor i en penthouse på 200 kvadratmeter inde ved Søerne. Den er fyldt med udstoppede dyr, giraffer, zebraer, påfugle. Jeg køber dem typisk på auktion eller fra andre samlere på Den Blå Avis, men de rigtig dyre køber man i New York og Paris.

Jeg rejser rigtig meget. Jeg har en app, hvor jeg kan registrere, hvor mange af verdens lande jeg har besøgt – indtil videre er jeg på 24 procent. Sidste år var jeg i Ukraine, Cambodja og Vietnam, og i år skal jeg til Albanien. Jeg har ikke noget mål om at nå alle verdens lande, men jeg har en regel om, at jeg skal besøge et nyt land eller en ny by hvert år. Man skal sgu have noget på opleveren, inden man stiller træskoene.

Min jakke har jeg selv syet ud af to stykker tøj. Jeg er jo nok lidt excentrisk, og jeg kan godt lide at gå i noget, som ikke alle andre har. Så den fik lidt pailletter og bling.

__________________________________

BIRGIT RASMUSSEN
91 år, pensionist, Stenløse Station

Jeg har lige været til fodterapeut og ude at købe ind. Det gør jeg i Stenløse Center, som nu hedder Egedal Centret, men jeg kalder det altså stadig Stenløse Center. Det er jo her i byen, det ligger, så hvorfor skifte navn? Det er åndssvagt.

Jeg er født i 1933 og voksede op i Nordvestkvarteret, hvor alle boede 4-5 mennesker i en toværelses. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville komme til at bo i et hus og køre i bil, men begge dele blev til virkelighed. Min mand og jeg byggede hus i Herlev, og jeg var først hjemmegående og siden lægesekretær. Desværre fik min mand sklerose, og vi måtte flytte til en andelsbolig i Veksø, fordi han ikke længere kunne gå på trapper. Der har jeg boet alene, siden han døde i 2011.

Det, der er lidt kedeligt, er, at jeg ikke har så mange venner tilbage. Vi var tre veninder, der i 10 år mødtes hver tirsdag og spillede Scrabble. Men så gik det ned ad bakke med helbredet for de andre – den ene er død, og den anden er på plejehjem. Der er sgu ikke så meget at lave.

Heldigvis har jeg tre børn, fem børnebørn og syv oldebørn. De yngste af børnebørnene, på 18 og 23, er kommet hos mig hver onsdag, siden de var små. Nu er de voksne og har andre ting at se til, men de kommer stadig og spiser hos mig om onsdagen, så ofte som de kan.

__________________________________

TATIANA MUENNOI
21 år, studerende, Frederikssund Station

Jeg er på vej ned for at træne med en ven. Han er bodybuilder, og i dag skal vi følge hans program. Det er ikke så tit, vi træner sammen, måske en gang om måneden. Selv træner jeg rigtig meget, 2-3 gange om dagen. Typisk halvanden times styrketræning, 50 minutters løb og to timers karate.

Jeg træner i Egedal Karate Klub i Stenløse, hvor jeg bor. Det er en meget anerkendt klub, som har produceret et par verdensmestre. Jeg har gået til karate, siden jeg var otte, og i oktober skal jeg til EM i Polen. Jeg er forsvarende europamester i min alders- og vægtklasse – damesenior plus 65 kilo. 

En karatekamp varer tre runder, og man får point for spark og slag til krop og hoved. De sidste to år har jeg mødt en englænder i finalen, og jeg tror, det står mellem os igen.

Til daglig er jeg lærerstuderende på Campus Carlsberg i København. Det meste af min undervisning er selvstudie, som passer godt til, at jeg bruger mange timer på min sport. Jeg valgte det, fordi jeg underviser i karate, og jeg elsker at lære fra mig til unge mennesker. Især dem, som har det lidt svært – for dem er karate et safe space, hvor de kan glemme deres problemer. Dem har vi et par stykker af nede i klubben. 

JESSICA KRUSE JESPERSEN
27 år, førtidspensionist, Horsens Station

Jeg venter på en taxa til Møgelkær Fængsel. Min kæreste sidder inde for vold. Jeg har fortalt ham, at han har lavet noget lort, og at det ikke skal ske igen. Jeg bor i Ikast og bruger et par timer på turen hver vej – for et kort besøg. Men han er verdens sødeste fyr, og han passer godt på mig. Forhåbentlig kommer han ud om et par uger.

Jeg har været i gang med en del uddannelser. Autolakerer, programmør, handelsskole. Allerhelst vil jeg være tatovør, og jeg søgte faktisk en læreplads i går, men fik at vide, at jeg skulle blive dygtigere til at tegne, så nu må jeg øve mig.

Fordi jeg har psykiske problemer, er jeg blevet tilkendt førtidspension. Det er røvkedeligt. Jeg får tiden til at gå med at male og tegne, se veninder og træne med min schæferhvalp. Jeg elsker hunde.

__________________________________

IVAN MIRMOJTAHEDI
24 år, bankrådgiver, Skanderborg Station

Jeg kommer fra København, hvor jeg arbejder i Arbejdernes Landsbank. Jeg har været to dage på kursus hos Finanssektorens Uddannelsescenter på Hotel Skanderborg Park. Der var god mad, vildt den ene aften, svinekæber den anden. 

På kurset arbejdede jeg med, hvordan jeg performer til kundemøder. Måske taler jeg nogle gange for meget og lytter for lidt. Er lidt for ivrig efter at komme til konklusionen. Jeg skal være mere nysgerrig, stille flere spørgsmål. På kurset havde jeg en snak med en kunde, der gerne ville købe en båd. Jeg kunne godt have spurgt mere til, hvor båden skulle sejle hen, og hvor meget sådan en koster.

Engang troede jeg, jeg ville være arkitekt, men efter et højskoleophold fandt jeg ud af, at det er et fag med lidt for frie rammer til mig. Jeg kan godt lide finanssektoren, og jeg kan lide at være kunderådgiver, fordi det bringer mig i kontakt med mennesker, fra tømrere til advokater, men jeg ved ikke, om jeg skal have det job de næste 40 år. Jeg kunne godt tænke mig en dag at blive leder og få mit eget team.

__________________________________

JULIE LUND
16 år, skoleelev, Skanderborg Station

Jeg bor i Kolding, og er på vej til Silkeborg for at besøge min kæreste. Jeg har taget blomster med til ham for at fejre vores månedsdag. Vi mødtes i København gennem en fælles ven, og nu har vi været sammen i tre måneder. Det er svært, at vi ikke kan se hinanden så tit, fordi vi bor i hver sin by, men for tiden er vi sammen lidt oftere, fordi vi har læseferie. 

Jeg mangler kun at gå til eksamen i mundtligt dansk, hvor jeg skal analysere et pressefoto efter eget valg. Jeg tror, det bliver et fra flygtningestrømmene i 2015 med en politimand og en pige. Lige nu sidder jeg og læser op på det gyldne snit, fikspunkter og så videre. Det skal nok gå. Jeg får ikke under syv.

Efter sommerferien har jeg tænkt mig at gå i lære som frisør i Kolding. Jeg har altid interesseret mig for hår og pleje og for at snakke med mennesker.

DANA WATSHAM
61 år, trafiktæller, Korsør Station

Jeg er på vej hjem fra Glostrup Station, hvor jeg har været på arbejde som stoppestedsvagt og mindet buspassagerer om at bruge mundbind, holde afstand og spritte hænder. Jeg arbejder for rådgivningsfirmaet Cowi, og i aften skal jeg på den igen. Så skal jeg tælle passagerer på DSB-tog mellem Køge og Næstved.

Jeg har haft jobbet i 5-6 år og trives stort med det. Der er altid nogle passagerer at snakke med, hvis du vil, og er du ikke i humør til dét, kan du gennemføre en vagt uden at sige et ord.

Jeg har boet i Korsør siden 1985. Her kunne vi købe et hus for det samme som en étværelses i Roskilde. Det bedste ved byen er omgivelserne. Du har aldrig mere end fem minutter til vand og åben himmel. Ude på Halsskov Rev kigger jeg på fugle, specielt i det tidlige forår og sene efterår, når rovfuglene trækker. 

Mit efternavn er engelsk. Det er min mands, jeg har taget. Han kom hertil for at bore tunnel, da Storebæltsforbindelsen blev lavet. Det passede med, at jeg lige var blevet skilt fra nummer et. Han kom med en lille gul kuffert. Nu har han et lille gult hus fuldt af ting – og katte.

__________________________________

TOBIAS PRINTZ
16 år, efterskoleelev, Sorø Station

Jeg venter på toget til Slagelse, hvor jeg skal mødes med fire kammerater fra efterskolen. Vi skal videre til mine bedsteforældres hus på Reersø, en lille halvø ved Kalundborg. Der er virkelig skønt. Vi er alle blevet testet og snupper en test, når vi kommer hjem igen. De første par dage har vi undervisning over Microsoft Teams, så kommer vinterferien.

Jeg håber virkelig, vi får lov at komme tilbage på skolen efter ferien. Men jeg kan godt være bange for, at nedlukningen bliver forlænget. Det føles som månedsvis af mit efterskoleophold, der er gået med at være hjemsendt. Lidt af oplevelsen forsvinder, når man går i skole digitalt. Alligevel har vi et bedre sammenhold end i min folkeskole.

Efter sommerferien tror jeg, jeg begynder på en uddannelse som mekaniker. Jeg har altid godt kunnet lide maskiner og har en gammel Opel Corsa, som jeg roder rundt med. Når jeg har været værnepligtig, overvejer jeg at søge ind i militæret. Jeg drømmer om at blive jagerpilot. Men det er nok ikke noget, jeg helt selv kan beslutte.

__________________________________

HENNY NIEMANN
68 år, pensionist, Slagelse Station

Jeg er på vej over til min bil for at køre hjem til Høng. Jeg har været med toget frem og tilbage til Fredericia for at få akupunktur mod migræne. Jeg led af det som ung, og dengang var der en læge, der sendte mig til akupunktur i København, og det forsvandt. Nu er det vendt tilbage, men akupunkturen hjælper. Nogle betragter det ikke som rigtig videnskab, men det er jo en gammel kinesisk behandlingsform.

Jeg er sygeplejerske og har arbejdet i Slagelse, Kalundborg og Holbæk, men stoppede i 2018. Nu savner jeg patientkontakten. Til gengæld har jeg fået tid til at spille bridge og dyrke haven, hønsene og bierne. Vi har en bi-familie. Det giver honning til husbehov. Og lidt til. Sidste år lavede de 60 glas honning. Man kunne godt pace dem ved at høste oftere, men det stresser bierne.

Man skal prøve at behandle sin omverden ordentligt. Sige tak, hvis nogen holder døren for én. Samle ting op for folk på gaden, hvis de taber dem. Det, du sender ud, kommer tilbage.