Indlæg

Appy birthday

I april fylder Check ind-funktionen i DSB-appen et år. I løbet af den tid har det digitale tiltag udviklet sig og åbnet for flere muligheder. Læs med her, og tjek op på Check ind.
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Rasmus Buhl

CHECK HVAD FOR NOGET?

Check ind har gjort det muligt for de rejsende at tjekke ind og ud af deres rejse ved at bruge telefonen. Inden lanceringen var funktionen blevet testet af 10.000 af DSB’s kunder, der havde gennemført omkring 200.000 rejser med den nye funktion. Da funktionen blev lanceret, havde testpanelet testet den af i mere end et år, men selve funktionen var allerede på tegnebrættet i 2021.

CHECK IND – OG UD

For at finde ud af, hvor kunden tjekker ind og ud fra, og dermed også beregne rejsens pris, benytter funktionen sig af lokations- og aktivitetsdata. Det bliver også brugt, når appen minder de rejsende om at tjekke ud, hvis de går eller cykler væk fra stationen, og det ser ud, som om de har glemt det. Ud over at kunne tjekke sig ud er det muligt at optjene point til DSB’s 7-Eleven, når du bruger funktionen.

FLERE FUNKTIONER

I september blev det muligt at tilføje op til 28 medrejsende med Check ind-funktionen. Det gjorde det blandt andet lettere at implementere den i landets kommuner, da folkeskoler og andre institutioner dermed kunne tilføje elever, når de skulle på tur. I oktober blev det også muligt for virksomheder at sende deres medarbejdere af sted med funktionen. Også her er det en fordel, at de kan tilføje medrejsende. Den seneste udvikling kom i december, hvor de 12-17-årige – med deres forældres godkendelse – kunne rejse med brug af funktionen.

CHECK IND I FREMTIDEN

Der er flere fremtidige udviklingsmuligheder på vej. Blandt andet arbejdes der på at få integreret flere kundetyper, for eksempel studerende over 26 år og førtidspensionister. Udviklingsmulighederne skal være med til at gøre funktionen mere attraktiv, selvom funktionen allerede er populær. Den kan prale af mere end 7,5 millioner rejser fra april 2024 til februar 2025 og omkring 270.000 rejser om ugen, et tal, der fortsat er stigende.

/

”Jeg har faktisk en fest ude i førerrummet”

56-årige Lizl Rand er selvstændig psykoterapeut og S-banefører.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Søren Rønholt

Du er uddannet for nylig. Hvad lavede du, inden du blev S-banefører? 

”Jeg var selvstændig psykoterapeut, hvilket jeg stadig er ved siden af jobbet som S-banefører.  Her hjælper jeg mennesker med forskellige psykiske og personlige udfordringer. På et tidspunkt blev jeg træt af at være så afhængig af forskellige samarbejdspartnere, og jeg ville gerne prøve noget andet.”

Hvorfor valgte du at blive S-banefører?

”For år tilbage boede jeg på en vej, hvor der var en, der kørte tog, og han sagde, at det var det fedeste job. Dengang skrev jeg mig bag øret, at hvis jeg nogensinde skulle lave noget andet, ville jeg køre tog. Tilfældigt sad jeg en dag og scrollede på telefonen og så, at man søgte folk til at køre S-tog. Og så tænkte jeg: ’Wow, det gør jeg sgu!’”

Var det svært at uddanne sig til S-banefører?

”Uddannelsen var meget anderledes, end hvad jeg tidligere har studeret inden for formidling og psykologi. Toget er konkret og teknisk – her handler det ikke om tanker og følelser. I min alder og i mine tidligere jobs har jeg været vant til at være vidende. Alt var nyt. Virkelig nyt. Og jeg havde ingen erfaring at trække på. Det var både en skræmmende og spændende oplevelse.”

Hvordan har det ændret din hverdag at blive S-banefører?

”Når man kører tog, vinker man altid til de andre tog. Det er blevet en refleks, så jeg vinker også, når jeg har fri – til folk på gaden og til lastbiler. I supermarkedet spørger jeg, om folk skal have hjælp. Jeg er blevet meget serviceagtig. Mentalt har jeg hele tiden uniformen på. Og så er det nyt for mig at have fri, når jeg har fri. Jeg kan jo ikke tage jobbet med hjem.” 

Er der en rød tråd i dit arbejdsliv?

”Det har været at flytte folk. Som psykoterapeut flytter jeg folks syn på sig selv, andre eller omverdenen. Nu flytter jeg folk rent fysisk fra A til B.” 

Er det rigtigt, at du synger, når du sidder i førerrummet?

”Ja, jeg synger og fløjter. Blandt andet ’Get on the Train’ med Gasolin’. Den er megafed. Jeg bliver vildere og vildere med den, jo mere tog jeg kører. Jeg sidder faktisk og har en fest ude i førerrummet.”

Hvad laver du, når du kommer hjem?

”Jeg har alt andet end marineblåt tøj på. Det er stadig nyt for mig at bære uniform, så at være i civilt tøj signalerer fri. Jeg slapper af med gåture og nyder at ses med min kæreste, familie og venner. Jeg har mange hobbyer, men med skiftende arbejdstider kan det være svært at nå øveaftenerne med mit gospelkor og komme til riffelskydning i skytteforeningen.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

FLORA FRANÇOIS
21 år, studerende, Svanemøllen Station

Jeg er i Danmark for at besøge noget familie, der bor i Ordrup.

Jeg studerer i Lille i Nordfrankrig, men kommer oprindelig fra Aix-en-Provence, en lille by ikke så langt fra Marseille. Der er dejligt, men også lidt kedeligt i det lange løb. 

Jeg læser en generalistisk ingeniøruddannelse, der er noget matematik, noget IT. Det er sjovt. Jeg elsker at blive klogere på, hvordan ting fungerer. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med bæredygtighed og energiforsyning. Jeg var i praktik hos et stort fransk firma i Singapore, hvor vi installerede solpaneler. På en måde en opgave, der gav optimisme.
I dag er jeg ude for at kigge mig omkring i København. Jeg skal se Østerbro, besøge en genbrugsbutik og en tur på Designmuseum Danmark. 

Jeg er vild med København. Her er en dejlig stemning, kvartererne har deres forskelligheder, folk er velklædte. Jeg kommer helt sikkert tilbage til sommer.

__________________________________

LINDA NIELSEN
73 år, juraprofessor, Klampenborg Station

Jeg underviser på Københavns Universitet i bæredygtighedsret. Det handler om, hvordan virksomheder skal håndtere alle de nye regler, der kommer fra EU. Jeg elsker at have med de studerende at gøre, det er jo deres fremtid, det handler om.

Som jurist begyndte jeg i Boligministeriet. Siden har jeg blandt andet undervist i familieret, finansret, bioret og været formand for mange lovgivningskommissioner, Etisk Råd og så videre. Jeg har også udgivet lærebøger – og gør det stadig. Det er fedt at have et fag, hvor man kan skifte emne uden at skifte job.

Jeg har tre børn og fire børnebørn. Nu er jeg i en fase af livet, hvor jeg virkelig tænker over tiden, og hvordan man bruger den. Det gælder om at bruge tiden godt, både på de nære og kære og på arbejdet. Det lyder måske lidt højtravende, men jeg tror, at hvis vi alle sammen gør det, og hvis vi alle sammen tager noget ansvar, er det en god ting for demokratiet.

Der er rigtig mange mænd i mørkt tøj i mit fag. Jeg sørger for altid at have nogle farver på.

/

Marts på skinner

Her får du marts måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Jernbanemuseet

FREMTIDENS PLATFORM

Frem til 20. marts kan du på Danmarks Jernbanemuseum i Odense gå om bord i udstillingen ’Perron ceremoni’, der sætter fokus på kollektiv transport som kulturelt fænomen i fremtiden. Med et arkitektonisk blik undersøger udstillingen blandt andet de såkaldte ikke-steder – tunneller, toiletter, ventesale – og hvordan de positivt kan bidrage til den kollektive transport.

Se mere på jernbanemuseet.dk

Foto: DSB

NYE TONER PÅ REJSEN

DSB og Politiken Plus sendte i januar en gruppe operaelskere til Hamborg. Deltagerne blev underholdt med musik, quiz og operaoplæg af blandt andet DSB’s bæredygtighedschef Aske Wieth-Knudsen, og i Hamborg stod den på rundvisning i Elbphilharmonie og ’Den flyvende hollænder’ i Staatsoper. Under EM i fodbold sidste sommer var der lignende togture med fodboldglade passagerer, og DSB har flere ideer i støbeskeen til temarejser. De vil løbende blive annonceret gennem DSB Plus.

Foto: DSB

HVOR TJEKKET!

Man kan nu tjekke flere ind ad gangen i den nyeste version af DSB’s app, som kan downloades på App Store og Google Play. Dermed behøver du blot én mobiltelefon med DSB’s app installeret for at købe billetter til rejsekortpris til alle, der rejser sammen. En rejse med Check ind koster det samme som på et personligt rejsekort.

ANKOMST TIL TIDEN

Kundepunktligheden for DSB’s fjern- og regionaltog landede i 2024 på 76,8 procent. Tre ud af fire kunder var dermed fremme inden for 2:59 minutter af planmæssig ankomst, som er grænsen for en forsinkelse. I 2024 kom 96 procent af kunderne i S-togene frem til tiden, hvilket er det bedste resultat på S-banen i nyere tid. I DSB’s kontrakt for kundepunktlighed skal mindst 75 procent af kunderne være fremme til tiden.

Foto: DSB

FLØJTENDE TOGKLAR

DSB og Børneulykkesfonden har lanceret en ny, natio-nal sikkerhedskampagne med titlen ’Er du togklar?’ til de ældste børnehavebørn og de yngste skolebørn. Kampagnen sætter fokus på togsikkerhed og sikre togvaner blandt de yngste og udfolder sig i lege, en togsang, skitser til DSB-uniformer, togfløjter, pixibøger, brætspil, en quiz og diplomer med mere. Landets børnehaver og skoler kan gratis rekvirere læringspakken hos Børneulykkesfonden.

/

Danmarks anden hovedbanegård

Aarhus H er en af de største stationer i Danmark. ’Banegården’, som den hedder lokalt, har en rig historie og gemmer på detaljer, du måske ikke har tænkt over før.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Indíana Ingólfsdóttir/DSB Kommunikation

KIG OP 

Den nuværende banegård blev indviet i 1929 og er tegnet af overarkitekt K.T. Seest i nyklassicistisk stil, som kendetegnes ved funktionalitet og lige linjer. Læg blandt de arkitektoniske detaljer mærke til de to store originale PH-lysekroner, der hænger 19 meter oppe og hver vejer omkring 273 kilo. Eller kig op i loftet over forhallen, hvor Jydsk Model Jernbane Klub, ude af syne, havde lokaler fra 1946 til 1993. Selvom det ikke har været i brug i over 30 år, hænger der stadig rester af selvlavede jernbanebomme på spærene.

IND OG UD AF SÆKKEN

Sporfornyelsen i Aarhus er en stor opgave, blandt andet fordi Aarhus H er en rebroussement-station, også kendt som en sækbanegård. På en sådan kører togene ud samme vej, som de kom ind. Navnet skyldes, at stationen, ligesom en sæk, kun har ét ’hul’. I Danmark har man løbende ombygget sækbanegårde, men der er stadigvæk nogle tilbage, for eksempel også i Struer og Sønderborg.

BYENS KNUDEPUNKT

Ifølge tal fra Trafikstyrelsen steg lige knap 4,5 millioner mennesker om bord på et tog fra Aarhus H i 2023. Det er en stigning på cirka 13 procent fra 2018, hvor tallet var lige knap fire millioner.

I 2025 vil der dagligt afgå og ankomme cirka 97 tog på Aarhus Hovedbanegård, der ligger placeret som forbindelsesled mellem Strøget og shoppingcentret Bruuns Galleri. Der er derfor ofte et højt aktivitetsniveau på banegården. 

EL PÅ VEJ 

Stationen i Aarhus skal gøres klar til eldrevne tog i fremtiden, og derfor begynder et omfattende sporarbejde i uge 14, der fortsætter ind i første halvår af 2026. Banedanmark fornyer og hastighedsopgraderer sporene og udruller et nyt digitalt signalsystem. Det medfører, at der i perioden med sporarbejde vil være længere rejsetid, færre tog og skiftende køreplaner i Østjylland.

Kilder: DSB, Trafikstyrelsen

/

”Mennesker begår fejl og kan blive manipuleret”

27-årige Kamilla Andersen-Otte er IT security advisor i DSB.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvorfor har du valgt at arbejde med IT-sikkerhed? 

”Jeg spillede rigtig meget computer i gymnasiet. Jeg troede først, at jeg gerne ville lave computerspil, så jeg tog en bachelor i softwareudvikling, men fandt ud af, at programmering ikke var mig. Så jeg tog en kandidat i cybersecurity. Jeg synes, at den kommunikative del, hvor der ikke er et facit, er spændende.” 

Hvad laver du som IT security advisor i DSB? 

”Jeg arbejder blandt andet med aftalegrundlag, for eksempel hvis en afdeling i DSB skal købe et nyt system. Så er det os, der sikrer, at de krav, vi har til informationssikkerhed, bliver  fremsat. Derudover arbejder jeg også med awareness – vi oplyser medarbejderne i DSB om IT-sikkerhed og prøver at gøre dem mere bevidste om det. Vi skriver blandt andet om det på DSB’s interne platforme og sender falske phishing-mails ud. Det gør vi for at opøve en bevidsthed hos medarbejderne, så de bliver bedre til at genkende og rapportere ægte phishing-mails.”

Hvorfor er det vigtigt, at hver enkelt medarbejder er opmærksom på IT-sikkerhed? 

”DSB er et attraktivt mål for hackere, da vi leverer kritisk infrastruktur. Der er mange indgangsvinkler for hackere ind i en virksomhed, og det kan sagtens være en enkelt person, som hopper på en phishing-mail. Derfor er det vigtigt for os, at folk hele tiden har det i baghovedet. Maskiner og systemer gør, som de er programmeret til, men mennesker begår fejl og kan blive manipuleret.” 

Hvad er det mest spændende ved dit job? 

”Jeg startede i september, så jeg føler mig stadigvæk ret ny. I min afdeling har jeg mange kolleger, som har flere års erfaring i branchen. Det er rigtig fedt at sidde med dem og vidensdele. Derudover synes jeg også, at mit arbejde med awareness er rigtig spændende, da vi kan afprøve forskellige tiltag og se, hvordan de bliver modtaget i de forskellige afdelinger.”

Hvad laver du i din fritid?  

”Jeg kan godt lide at prøve noget nyt og tag til events.Jeg skal til Kandis-koncert og har tænkt på, at jeg også gerne vil til et monstertruckshow på et tidspunkt. Hvis det lyder mærkeligt, så skal jeg til det.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANDERS HERMANSEN
64 år, arkitekt, Klampenborg Station

Jeg starter dagen med at træne i Kødbyen på Vesterbro og har altid cyklen med i toget, så jeg kan komme hurtigere frem og tilbage til Hovedbanegården. Nu er jeg på vej hjem, jeg bor lige bag ved Klampenborg Station i Bellavista-husene.

Jeg er uddannet arkitekt og har også tegnet et enkelt hus her i Klampenborg, men har ellers altid arbejdet som industriel designer, primært for B&O. Jeg har været med til at designe tv, højttalere, hovedtelefoner og headsets, blandt andet nogle, som Saxo-Tin-koff har kørt rundt med i Tour de France.

Min cykel har jeg selv tegnet. Jeg har eksperimenteret med et asymmetrisk stel, og batteriet ligner en drikkedunk. Der er cirka 40 kilometer på en opladning.

For tiden er jeg ved at sætte en udstilling op med nogle trådarbejder, jeg har lavet, en slags rumlige skitser i ståltråd. Jeg har aldrig tænkt mig at holde op med at arbejde. Men jeg drømmer om en dag at flytte ned til Alperne og bo. Måske når min søn flytter hjemmefra.

__________________________________

JELENA CITAKOVIC HAAS-CHRISTENSEN
51 år, elektronikingeniør, Svanemøllen Station

Jeg arbejder i Allerød og er på vej på arbejde, men møder lidt senere i dag, fordi jeg har haft besøg af en veninde fra Beograd, som jeg har fulgt i lufthavnen.

Jeg er uddannet elektronikingeniør og kom til Danmark fra Serbien for 25 år siden for at tage min kandidatgrad og min ph.d. Jeg blev dansk gift – og dansk skilt. Men jeg elsker at bo i Danmark, og kvarteret her omkring Svanemøllen er dejligt. Der er parker, legepladser, sportsklubber, cafeer, vand. Jeg ror selv i Danske Studenters Roklub og har roet i over 20 år.

Mit arbejde går ud på at designe chips til brug i computere, mobiltelefoner, høreapparater, medicinsk udstyr med mere. De måler 2×3 millimeter. Det er det bedste arbejde, man kan have. Det er spændende, og vi skaber noget, som hjælper folk i deres liv. 

Jeg er meget tilfreds med mit liv og har sådan set ikke de store fremtidsdrømme. Jo, måske en dag at køre bil. Så skal jeg vist have ombyttet mit gamle serbiske kørekort til et dansk.

__________________________________

HANNE CASPERSEN
56 år, fremtidsforsker, Ordrup Station

Jeg er på vej til begravelse 15 minutter her fra stationen. Buketten her var den bedste, jeg kunne finde på Østerport. Det er min tante Kirsten, der er død. Man ved endnu ikke, hvad hun døde af, der var vist noget med tyndtarmen. Hun døde lillejuleaften, men fordi hun donerede sin krop til videnskaben, er begravelsen først flere uger senere.

Min mand er hollænder, og vi har boet i Holland i 25 år, inden vi flyttede til Hamborg, hvor vi nu bor med vores hund, en magyar vizsla, som er en ungarsk jagthunderace.

Jeg arbejder som fremtidsforsker for en tysk virksomhed og rådgiver blandt andet om økonomi, sundhed, smart cities og geopolitik. Som fremtidsforsker forudsiger jeg aldrig noget som helst. Jeg kan kun tale om, hvordan jeg tror, fremtiden muligvis vil blive.

/

Februar på skinner

Her får du februars nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

GODGØRENDE MODEL-ARBEJDE

55.884 kroner. Så meget var der i overskud på DSB’s modeljernbane på Københavns Hovedbanegård i 2024, og pengene er doneret til Gadens Stemmer, der arbejder for at hjælpe socialt udsatte. DSB’s modeljernbane i skala 1:87 har siden 1967 glædet børn og barnlige sjæle, og det er tog fra Heljan, Hobby Trade, Roco og Brawa, som kører på banen, mens landskabet er inspireret af Sydsjælland. Banen rummer blandt andet en miniaturemodel af Næstveds stationsbygning og af broen over Vrangstrup Å. Det koster fem kroner at prøve modeljernbanen, og betalingen sker med betalingskort.

Læs mere på gadensstemmer.dk 

BLIV MERE GLAD FOR DIN CYKEL

Siden sommeren 2024 har det været gratis at tage cyklen med mellem Helsingør-København-Næstved uden for myldretiden. DSB udvider og forlænger nu forsøget til at gælde alle regionaltog på Sjælland og Falster frem til 1. juni 2025. Det omfatter blandt andet Sydbanen mellem København-Næstved og Nykøbing F, Kystbanen mellem Helsingør og København og Nordvestbanen mellem Kalundborg-Holbæk og København. Vil man have cyklen med i myldretiden, skal man som tidligere købe en cykelpladsbillet til 20 kroner. Myldretiden er klokken 6-9 og klokken 15-18 på hverdage. Man kan købe en cykelpladsbillet i DSB’s app, i billetautomaterne og i 7-Eleven på stationerne.

SÆT DIG BARE NED

Den nye DSB-køreplan for 2025 er gode nyheder for trætte rejsende mellem Holbæk og København. I morgenmyldretiden mellem klokken 7:00-8:00 planlægger DSB 39 procent flere siddepladser mellem Holbæk-Roskilde-København. Og om eftermiddagen mellem klokken 15-17 planlægger DSB 10-15 procent flere siddepladser på ruten. 

SÆSONREKORD FOR S-TOG

2024 var det travleste år for S-tog siden 2019. Alene i november var der 10 millioner rejser, hvilket er 270.000 flere rejser end for samme måned i 2023. Fredag 29. november blev rekorden for rejsende på en enkelt dag. Den blev sat med 451.704 rejsende, der enten tog til julefrokost, på jagt efter Black Friday-tilbud eller bare ud og hjem igen.

/

Under ploven

I Danmark falder der efterhånden sjældent større mængder sne. Men skulle det ske, er Banedanmark klar til at sætte ind med otte store sneplove. Læs mere om snerydningen her.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

DE STORE STÆRKE

Alle DSB-tog har en banerømmer monteret, der tager det meste. Men falder der over 70 centimeter sne, lejer Banedanmark de gamle og meget solide MY- og MX-lokomotiver til snerydning. De rydder først sneen ved at lave en strækningsgennemkørsel. Hvis det ikke er nok, bliver lokomotiverne monteret med de store sneplove.

Banedanmark råder over otte sneplove, som er fordelt på fire sæt med en plov monteret foran og bagpå lokomotiverne, så toget altid kan komme igennem uanset køreretning. Plovene har cementblokke som ballast. Derved sikrer man stabilitet og trækkraft, når sneploven arbejder med tung sne.

Derudover er der også lanterner placeret foran sneploven. De hjælper lokomotivføreren med at orientere sig og gør sneploven synlig for andre på sporet. Plovene holder klar i henholdsvis Roskilde, Aarhus, Fredericia og Odense, og de var senest i aktion i 2010.

HEAVY METAL

Der er en god grund til, at man skal bruge nogle solide lokomotiver; sneplovene vejer cirka 50 tons, 103.600 kilo pr. sæt. Sneplovene er lavet af jern, vægtklodserne er støbt i beton og beklædt med jernplader. 

Foto: F. Søeborg.

TILSNEET TILBAGEBLIK

Sneploven af træ, som ses her til højre, blev bygget af Jysk-Fyenske Jernbaner i 1869 og blev først taget ud af drift i 1966. De historiske sneplove fandtes i flere udformninger, men de fleste var lavet i træ med jernbeklædning foran. For at give sneplovene ekstra tyngde, så de ikke ’hoppede’ af skinnerne, fyldte man plovene op indvendigt med skinnestumper og andet jern.

Hvis sneploven kørte fast, var der behov for at tilkalde lokal arbejdskraft, som måtte arbejde sig gennem snemasserne med skovl for at rydde sneen.

Kilder: Banedanmark og Jernbanemuseet

/

”Det er lidt ligesom at arbejde på en brandstation”

59-årige Frede Skaaning er perronmanager på stationerne i Fredericia og Odense.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvor længe har du arbejdet i DSB? 

”I 33 år. Jeg begyndte som togfører og besad den stilling i 25 år. Jeg fik lyst til at prøve noget andet og overvejede noget forskelligt. Så åbnede der sig en mulighed for at blive perronmanager, og det har jeg været i lidt over otte år nu. Jeg har ikke fortrudt min beslutning. Det kan være hårdt, men der er også masser af perioder, hvor det hele kører stille og roligt.” 

Hvad laver en perronmanager? 

”Først og fremmest er det vores job at sikre, at togene kører til tiden. Vi sikrer blandt andet, at stationens skærme virker, og at togpersonalet er til stede. Hvis noget går galt, er vi driftscenterets øjne og ører på stedet og hjælper med at løse problemet. Og sker der en større hændelse, for eksempel en påkørsel, er vi med til at organisere togbusser til kunderne.” 

Hvordan er man som perronmanager med til at skabe tryghed? 

”Ved at vi er til stede i uniform på stationen og er tilgængelige. Vi er ikke vagter, men vi er gode til konflikthåndtering, og på den måde kan vi være med til at dæmpe gemytterne. Når der er brug for at indsætte togbusser, skaber det forståeligt nok frustration hos mange. Det kan føre til situationer, hvor nogle bliver konfliktoptrappende og måske forsøger at presse sig frem i køen. Jeg tror på, at vores tilstedeværelse hjælper meget, ved at vi forsøger at løse problemet og viser, at vi anerkender deres frustration.” 

Hvilke egenskaber er gode at have som perronmanager? 

”Det er vigtigt, at man har overblik og kan agere i pressede situationer, samtidig med at man kan bevare roen. Som perronmanager skal man hele tiden være foran. Man skal vide, hvordan trafikken ser ud hele tiden. Hvis et tog for eksempel pludselig bryder sammen, og en masse passagerer skal over i et andet tog, duer det ikke, at man ikke ved, hvornår det næste tog kommer.”

Hvad er det mest spændende ved dit job? 

”Jeg kan nemt være i, at det hele bryder sammen. Det er lidt ligesom at arbejde på en brandstation. Det brænder ikke hele tiden, men man ved, at branden opstår på et tidspunkt, og så skal man være klar. Jeg elsker også at løse problemer for folk og se, at man rent faktisk gør en forskel. ” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har i snart 25 år været aktiv i en forening, som arrangerer feriekolonier på Fanø og Nordfyn for børn med særlige behov. Jeg er selv med på sommerkolonierne. Derudover bruger jeg meget tid med min familie. Vi har et kolonihavehus i Odense tæt på, hvor vi bor, som vi går og pusler om.”

/