Indlæg

Orkanens øje

Ved ekstraordinære hændelser som ulykker med tilskadekomne og døde, terrorsituationer eller coronakrise bliver Krisestabens Operationscenter taget i brug. Bliv klogere på, hvad der sker, når beredskabet aktiveres.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

I DSB’s hovedkvarter i Høje-­Taastrup finder man i kælderen Krisestabens Operationscenter. Den tilknyttede stab er forberedt på det uforudsigelige og klar til at rykke ind i operationscenteret, hvis uheldet er ude, eller en krise er på vej. Det er krise­stabens opgave at samle trådene, holde hovedet koldt og træffe de rigtige beslutninger.

DE 3 TRIN

1. Informationsberedskab: Staben bliver ikke aktiveret, men nøglepersonerne skal være opmærksomme.
2. Stabsberedskab: Staben skal kunne møde op inden for to timer for at koordinere opgaver.
3. Operationsberedskab: Aktiveres, når der er behov for krisestyring. Staben møder op.

Operationscenteret består af tre rum og blev etableret i 2016. Her ses rummet, hvor de endelige beslutninger træffes. Foto: Henrik Sommer/DSB

NØGLEPERSONER

Den administrerende direktør har det overordnede ansvar og er i tæt kontakt med krisestabens formand for at sikre den strategiske retning. Direktøren informerer ministerier, samarbejdspartnere og ekstern presse. 

Formanden for krisestaben skal have overblik over situationen og sikre, at de rette medarbejdere bliver hevet ind for at besvare krisestabens spørgsmål. 

Beredskabschefen løser de opgaver, der opstår. Beredskabschefen skal sikre samarbejdet med eksterne myndigheder som PET/politiet og andre samarbejdspartnere.

Stabschefen skal sikre et samlet overblik over opgaverne. Det er ham, der sørger for, at logførerne bliver tilkaldt og får tildelt opgaver. Han står også for logførernes uddannelse.

Logførere noterer alt, hvad der bliver sagt. Både det, der bliver talt om rundt om bordet, og det, der kommer ind via Teams- og telefonopkald, SINE-radioen og beskeder fra medarbejderne, der bliver trukket ind i lokalerne. DSB har 15 uddannede logførere, der til daglig varetager forskellige job i DSB. 

Pressemedarbejderen sparrer med formanden, så de rigtige budskaber når ud. Budskaberne leveres til kolleger i kommunikationsafdelingen, som sørger for at kommunikere budskaberne ud internt og eksternt.

3 EKSEMPLER PÅ KRISESTABEN I AKTION

Uvejr
Når voldsomt uvejr rammer, kan det få omfattende betydning for togdriften.

Corona
Krisestaben har siden foråret 2020 været aktiveret for at håndtere coronakrisen. I en periode mødtes de hver dag. Behovet for fremmøde bliver ned- og opjusteret i forhold til situationen.

Storebæltsulykken
Under ulykken på Storebælt i 2019 var krisestaben samlet. De var i tæt kontakt med undersøgere fra skadestedet og politiet for at få de rette informationer.

UDSTYR

Dobbelt simkort
Alle medlemmer i krisestaben har en mobil med to simkort og dermed to forskellige udbydere. Hvis den ene går ned, kan de aktivere den anden. 

SINE-radio
Erfaringer viser, at hele telenetværk i et terrorområde kan gå ned. Derfor er medlemmerne af krisestaben udstyret med en SINE-radio, så alle kan have kontakt med alle. Det er den samme radio, som DSB’s kundepersonale har – man kan dermed også komme i kontakt med dem.  

Skærme
I operationscenteret hænger skærme, som giver krisestaben mulighed for at følge nyheder, sociale medier, overvågningskameraer og videoforbindelser. Tv-skærmene er altid tændt. 

Sociale medier
Under en krise florerer der lynhurtigt billeder på nettet. Når kriseberedskabet går i gang, søger et udvalgt team derfor alt frem på de sociale medier og diverse nyhedssider.

/

Posemand

Jesper Vind er projektleder på DSB’s nye, bæredygtige affaldsposer, der bliver taget i brug i februar. Han har tidligere været projektingeniør i LEGO og haft chefstillinger i DSB. I dag er han i flexjob i DSB og arbejder 12 timer om ugen på grund af en sportsskade, som har gjort ham lam i hele venstre side.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Nye affaldsposer i DSB, hvorfor nu det?

”Det er et projekt, vi har vidst, at vi skulle i gang med, men der var ikke nogen, der tog teten. Derfor tog jeg i samarbejde med DSB’s bæredygtighedschef initiativ til det. Jeg blev projektleder og gik i gang i februar 2020.”

Hvorfor?

”Bæredygtighed er en mærkesag for mig og har altid fyldt meget. Da jeg var dreng, rømmede jeg mig, hvis mine forældre ikke sorterede korrekt. Derudover er jeg uddannet produktionsingeniør, og jeg har blandt andet været indkøbs- og miljøchef og kendte en del til processen i forvejen. Der var ikke nogen tvivl om, at jeg skulle have det projekt. Det har været spændende, og  jeg har undersøgt markedet bredt for diverse affaldsposer.”

Hvad er forskellen på de nye og de gamle affaldsposer?

”Den nye pose er lavet af 100 procent genbrugsplast, mens den tidligere kun bestod af 10-20 procent genbrugsplast. Derfor er posens udseende en smule anderledes. De gamle poser har en mere glat og plastiklignende overflade, mens de nye er mere matte og har en anden struktur. Derudover er produktionen rykket fra Kina til Bosnien. Vi sparer dermed både på klimakontoen og transporttiden.”

Er du stødt på udfordringer undervejs?

”Da jeg troede, at alt var klappet og klart, gik jeg på sommerferie. Men så blev jeg kontaktet af min chef, som skulle have afklaret noget omkring indkøb. Det betød, at vi overskred den deadline, der var sat, og det var ret træls.”

Har du set poserne?

”Det har været næsten umuligt at se poserne undervejs. Da det endelig lykkedes mig at få sendt fire styk, gik jeg straks i gang med at teste dem. Jeg købte 18 æbler, nogle pakker brikjuice og bryggede en kande kaffe for at teste, at de både kunne klare frugtsyre, skarpe kanter fra kartonen og en sjat varm kaffe. Jeg hængte de fire nye poser op ved siden af fire gamle og fyldte dem med udskårne æbler, juice og kaffe. Et døgn senere kom jeg tilbage.  Poserne fungerede lige så godt som de gamle.”

Hvordan bliver det at se poserne i togene?

”Det bliver rigtig fedt. Det er et skridt i den rigtige retning mod en mere bæredygtig rejse. Samtidig betyder det meget for mig, at jeg kan vise min datter Liva, at jeg har været med til at lave noget på trods af mit handicap, som jeg fik, da min halspulsåre sprang under en hockeykamp. Jeg er faktisk mere resultat­orienteret nu, end jeg har været tidligere. Aske Wieth-Knudsen, DSB’s bæredygtighedschef, har givet mig en nål med de 17 verdensmål som symbol på min indsats. Den er jeg glad for.”

Hvad skal du lave nu?

”Jeg har fået en anden opgave. Direktionen vil gerne have vandflaskerne i DSB afskaffet. DSB bruger mange penge på at købe vand på flasker, som forurener 900 gange mere end postevand. Det er et spændende projekt. Jeg kan ikke få for meget bæredygtighed.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

NICKLAS TOFT
24 år, lærerstuderende, Valby Station

Jeg er på vej hjem til min mormor, der bor i Brønshøj. Hun har kræft, så jeg har ikke set hende ret meget, siden epidemien startede. Jeg har lige fået svar på min corona-test, og den var negativ, så nu kan jeg besøge hende med god samvittighed.

Jeg læser til lærer på Københavns Professionshøjskole. Ud over at være lærervikar babysitter jeg to små piger for en familie, når jeg ikke læser. Jeg arbejder også lidt i garderoben og i baren i Falkoner Salen – når corona ikke holder os lukket. Sidst, jeg havde en vagt, var i januar sidste år. Dengang gik forestillingen ’Tarzan the Musical’.

Til sommer bliver jeg færdiguddannet som lærer. Jeg skal skrive bachelor om seksualundervisning i folkeskolen – eller manglen på samme. Det er et såkaldt timeløst fag, så lærerne skal selv inkorporere det i undervisningen, men mange gør det ikke. Jeg synes, at børn bør vide mere om forskellige seksualiteter og familieformer. Når jeg arbejder som vikar, oplever jeg, at det stadig er meget tabubelagt.

__________________________________

JULIE SVAN
30 år, pædagogisk assistent, Høje Taastrup Station

Jeg arbejder på en skole i Vallensbæk, hvor jeg er støttepædagog for tre elever. Det er tre måneder siden, jeg blev ansat. Ellers har jeg  arbejdet i daginstitutioner næsten hele mit voksne liv.

For et par år siden slog jeg åbenbart en flig af min hæl. Jeg kan ikke selv huske det. I lang tid mærkede jeg intet, men så begyndte min hælknogle at sidde skævt. Det har taget et år at finde ud af, hvad der var galt. Til sidst betalte jeg et privathospital for at få lavet en operation. De siger, at jeg skal have skinne på i otte uger, men det er vi ikke helt enige om, lægerne og jeg.

Jeg er ikke typen, der kan sidde derhjemme og lave ingenting. Lægerne vil gerne have, at jeg bliver hjemme med foden oppe, men det kan jeg ikke. Der er kun én vej, og det er fremad.

Jeg går til både boksning og Cross-Fit. Normalt løber jeg også meget. For tiden træner jeg siddende og laver mest mave- og armøvelser. Jeg plejer at træne i FitClub Taastrup, men mens der er lukket, træner jeg hos min veninde Sus, der har et fitnessrum. Jeg har også selv en boksepude, en ribbe og andet udstyr derhjemme. Senere i dag skal jeg hjem til Sus og træne.

__________________________________

PATRICK HANSEN
22 år, cater, Glostrup Station

Jeg er taget til Glostrup for at låne mine forældres bil. Det er her, jeg er født og opvokset, men i dag bor jeg sammen med min kæreste Neja i Allerød. Senere skal vi bruge bilen for at køre til Lolland, hvor vi skal besøge nogle af vores venner, som er flyttet dertil fra København.

Til daglig arbejder jeg som vikar i forskellige køkkener. Jeg har blandt andet været i kantinen på en skole og på Gentofte Hospital. Det ene sted stod jeg for den varme mad, det andet sted for den kolde. Jeg er uddannet cater fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby og blev færdig sidste sommer. Det var også her, jeg mødte Neja. Vi har været kærester i næsten et år.

Jeg gik først på HTX i Ballerup, men jeg kunne ikke skrive de lange opgaver. Til gengæld har jeg altid godt kunnet lide at lave mad. Så da min studievejler foreslog cater-uddannelsen, sagde jeg ja. Drømmen er, at jeg en dag får min egen cateringvirksomhed.

/

Her går det glat

Sneploven er klar til at rykke ud, og sporskifterne er opvarmede. DSB og Banedanmark er forberedt, hvis vinteren for alvor bider til med sne og frostgrader. Her er fem kritiske punkter, hvor vinterberedskabet kan blive sat ind.
Tekst:Maja Strøm JensenIllustration:Rasmus Buhl

TEMPERATUR-SKIFTE

Det er særligt sporskifterne, der kan være en udfordring, når temperatu­rerne når under frysepunktet. På de sjældne dage med meget sne kan der falde tunge isklumper ned i sporene, som ikke smelter med det samme. Det er Banedanmarks ansvar at sikre, at de 3.630 sporskifter på den danske jernbane holdes fri for is og sne. 2.243 sporskifter har indbyggede varmelegemer, der selv tænder, når de registrerer kulde. Varmen er indstillet alt efter sporskiftets placering. De sporskifter, der ikke er opvarmede, befinder sig typisk på rangerområder, hvor de varmes op, når der er brug for det.

SNEPOSER & SANDKASSER

Togene er udstyret med koblinger, som bruges, når togsæt skal sammenkobles. Koblingerne, som er udstyret med varme, tåler ikke frostgrader, og når Fjern- og Regionaltogene kø­rer i hård frost og sne med 160-180 km/t, er der brug for noget til at holde på varmen. Derfor bliver koblingerne dækket til med orange sneposer, som skal holde på varmen. På undervognen er monteret en sandkasse, som fyldes med sand. Sandkassen aktiveres af lokomotivføreren fra førerrummet, som kan drysse indholdet ud på skinnerne, hvis de er glatte.

BANENS BEFRIERE

På alle tog er monteret en banerømmer, som i de fleste tilfælde kan rydde sneen fra skinnerne. I tilfælde af at der falder en større mængde sne, vil Banedanmark leje lokomotiver hos DSB, som kan køre strækningerne igennem og holde dem fri for sne. I meget sjældne tilfælde er der behov for det helt tunge materiel. Banedanmark har otte store sneplove, som står i Roskilde, Aarhus, Herning og Odense. Sneplovene, der skubbes foran et lokomotiv, var sidst i aktion i februar 2010. 

LOKUMS-AFTALE

Mange af togets tømme- og vandsystemer, som blandt andet er koblet sammen med toiletterne, er også udstyret med varme, da det skal være muligt at tømme toiletterne uanset vejrforholdene. Varmen bliver automatisk aktiveret, når togets computersystem registrerer, at der er under fem grader udenfor. På den måde er varmen med til at sikre, at fækalie­tankene kan tømmes, når toget kommer frem til klargøringscentrene.

STÅ FAST

For at perroner og trapper på stationerne ikke er glatte, når temperaturen falder, bliver der strøet en kombination af salt og Leca ud. Leca er et keramisk produkt, som ikke påvirker miljøet. Det får ikke sneen til at tø, men det lægger sig som et lag ovenpå og gør overfladen skridsikker. Hvis det bliver tøvejr, vil Leca-flagerne flyde ovenpå, og når frostgraderne rammer igen, vil flagerne lægge sig øverst og have samme effekt. 

PÅ FORKANT

Lave temperaturer kombineret med nedbør og voldsomt blæsevejr kan give udfordringer for togdriften, og i vinterperioden holder DSB og Banedanmark godt øje med vejrprognoserne. Det kan betyde, at nogle togafgange bliver aflyst. Det vil som regel blive afgjort 72 timer i forvejen, så du kan regne med Rejseplanen. 

/

Januar på skinner

Her får du månedens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Svend Rodevang/Jernbanekilder.dk

SPRUNGET OVER

Et godstog med en D-maskine i front igennem Springforbi Billetsalgssted på vej mod Helsing­ør i 1958. Springforbi Billetsalgssted var en station, der lå mellem Skodsborg og Klampenborg og er det eneste faste stop på Kystbanen i Nordsjælland, der nogensinde er blevet nedlagt. Det blev det i maj 1968. 

VIDSTE DU …

… at DSB har 180 stationsbetjente, der dagligt sørger for at holde 290 togstationer landet over pæne og rene? Ud over rengøring står stationsbetjentene for at assistere handicappede, hvis de har brug for hjælp til at komme om bord på toget. 

EN HUND EFTER PLANTER

7-Eleven mærker hver dag danskernes voksende appetit på grønne måltider. Derfor er Green Dog blevet udviklet i samarbejde med virksomheden Naturli’. Det er et 100 procent plantebaseret alternativ til den traditionelle franske hotdog. Den nye hotdog er blevet solgt siden 23. november 2020. I alt har 7-Eleven 29 veganske eller vegetariske madprodukter i sortimentet.

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

JAKOB HØFSTEN
22 år, studerende, Trekroner Station

Jeg skal ind til København for at mødes med min studiegruppe. Vi arbejder på et projekt om anvendelsen af kunstig intelligens i militæret og de etiske dilemmaer, der ligger i det. Det kan sagtens være, at vi tager en øl eller spiser noget mad sammen bagefter.

Jeg går på RUC, hvor jeg læser humanistisk teknologi, som handler om, hvordan vi mennesker bruger teknologien. Jeg er ret glad for det, specielt på grund af gruppearbejdet. Man skal ikke bare sidde og lytte til en underviser. Jeg kunne godt tænke mig at læse videre til programmør og blive softwareudvikler.

I starten pendlede jeg fra mit bofællesskab i Brønshøj, men jeg blev træt af at rejse så meget frem og tilbage, og huslejen var også lidt høj. Så i foråret flyttede jeg til et kollegieværelse her i Trekroner, lige ved universitetet. Nu savner jeg mine venner i Brønshøj lidt. Men jeg kan jo besøge dem i weekenderne.

__________________________________

POUL THAARUP
64 år, servicemedarbejder, Roskilde Station

Jeg bor i Næstved. I dag er jeg taget til Roskilde for at købe plader i butikken Vinylfreak. På en god dag kommer jeg hjem med 10 nye plader, på en dårlig fem. Jeg elsker rock fra 70’erne. Deep Purple, Led Zeppelin og Gasolin, men først og fremmest samler jeg på Black Sabbath. Jeg er ikke til populærmusik. Thomas Helmig synger sådan set godt nok, det er bare ikke noget for mig.

I 45 år har jeg arbejdet hos DSB, blandt andet med kundebetjening, billetsalg og undervisning. Men nu begynder det at lakke mod enden, og i løbet af 2021 går jeg på efterløn. Så får jeg mere tid til min frue og til at besøge familien på Bornholm.

Ellers planlægger jeg at holde nogle flere foredrag. Ud over Bornholm og musik går jeg meget op i frimærker. Jeg har været filatelist siden barnsben og slipper det aldrig. Mine yndlingsmærker er nok de tyske med Graf Zeppelin-luftskibe, der kom i 1920’erne. Jeg kan også godt lide mærket med hovedpostkontoret i Tietgensgade i København, som kom i 1912. Ikke på grund af katalogværdien, men på grund af kunsten. Det er simpelthen så flot tegnet.

__________________________________

KIRSTINE KILHOF-BRENDSTRUP
18 år,  gymnasieelev, Roskilde Station

Jeg er på vej hjem til Køge for at skrive engelsk stil, inden jeg skal på arbejde i Netto. Jeg skal lave et
essay om en sydafrikansk novelle fra apartheid-tiden. Den handler om en familie, hvor faderen er i fængsel. Børnene vil vide, hvor han er, og moderen har svært ved at finde ud af, hvad hun skal sige. Den er ret spændende.

Jeg går i 2. g. Når jeg er blevet student, skal jeg besøge den værts­familie, jeg boede hos, da jeg var på udveksling i Kerkhoven, Minnesota. Der bor 700 mennesker. Jeg vil ikke ligefrem sige, at der er naturskønt. Der er mange marker. Men jeg glæder mig til at se alle mine gamle venner.

Efter et sabbat-år vil jeg gerne ind på Arkitektskolen. Jeg har det med at lave om på mit værelse hele tiden. For tiden er det malet gammelrosa, og jeg drømmer om at blive indretningsarkitekt. Men det er vist svært at finde arbejde, så måske skal jeg hellere studere møbeldesign.

/

Lokomotivets livline

42-åroige Torben Hjorthøj Hansen blev ansat hos DSB i 2005 som lokomotivfører på Lille Syd, strækningen mellem Roskilde og Næstved. I 2013 blev han operativ lokomotiv­instruktør – også kaldet LKI-vagt. Han og 17 kolleger deles om tjansen i Driftscenter Danmark, som er bemandet døgnet rundt.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad indebærer jobbet som LKI-vagt?

”Primært at tage telefonen, når lokomotivførere og togførere rundtomkring i landet ringer ind, fordi de har tekniske problemer med deres tog eller lokomotiv. Det kan for eksempel være, at motoren ikke vil starte, eller en lampe i kontrolpanelet ikke lyser. Når de ringer, fortæller de, hvor de holder, hvad der er galt, og hvad de selv har prøvet for at løse problemet. Herefter er det min opgave at foreslå andre løsningsmuligheder.”

Hvad skal man kunne for at have dit arbejde?

”Det er vigtigt, at man er interesseret i og har en indgående forståelse for teknik, og at man kan omstille sig. Vi har mange forskellige tog og lokomotiver, og jobbet kræver, at du efter at have siddet dybt begravet i én type tog kan omstille dig til en anden. Vi har selvfølgelig opslagsværker, som vi bruger, men vi vil helst undgå at skulle bruge tid på at bladre for meget rundt. Hvis vi har et tog, der holder stille, kan det hurtigt få konsekvenser for resten af trafikken.”

Er der nogle tidspunkter, hvor I har mere travlt end normalt?

”Mandag morgen. Der er mange tog, der er blevet parkeret fredag eftermiddag, og når de skal starte op tidligt mandag morgen, kan der opstå tekniske udfordringer, fordi de ikke kan tåle at stå og hvile. Ellers kan voldsomt regnvejr, blæsevejr, frostgrader og meget varme sommerdage påvirke togene.”

Hvad er en god dag på arbejde?

”Når jeg bruger min uddannelse og tekniske viden til noget, betyder det jo oftest, at der er gået noget galt. Til gengæld er jeg altid parat til at hjælpe, når det sker. Det er fedt, hvis jeg møder ind, og der holder et tog, der skal flyttes. Jeg skal finde ud af, hvad der er galt med toget, og det skal meldes til driftslederen, som samtidig skal have en forventet tid på, hvornår problemerne er løst, da det kan være et tog, der holder i vejen for andre tog, som kan give forsinkelser. Nogle gange kan det være nødvendigt at sende et hjælpetog af sted, som skal trække toget ind til siden eller af sted til et værksted. Det kan være et større koordineringsarbejde, men når det så lykkes, er det en god følelse.”

Hvad laver du, hvis trafikken glider? 

”Hvis der ikke er nogen opkald, bruger vi tid på at læse op på regelværker. Der kommer hele tiden rettelser, som vi skal sætte os ind i. Vi er jo dem, tog- og lokomotivførerne ringer til, når de skal have hjælp, så det er vigtigt, at vi hele tiden er ajour.”

Hvad er det mærkeligste opkald, du har fået?

”På et tidspunkt fik jeg et opkald fra en togfører, der ringede, fordi toilettet var gået i stykker. Jeg får fejlmeldt det i systemet, der taler sammen med værkstederne, som vurderer, hvornår det skal laves, men efter lidt tid ringer togføreren igen og fortæller, at problemet blev løst. Hun havde trukket en plasticpose over hånden, stukket armen ned og trukket et håndklæde op, så nu virkede det igen.”

 

/

Problemløser

50-årige Pia Toft Pedersen har siden 2014 stået for anskaffelsen af de nye elektriske Vectron-lokomotiver, hvoraf de første kom på skinner i slutningen af oktober. Hun er eksportingeniør af uddannelse og arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, kommunikation og økonomi. Desuden er hun specialiseret i projektledelse.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad har din rolle været i anskaffelsen af Vectron-lokomotiverne?

”Som projektleder er jeg en slags administrerende direktør for mit projekt og interagerer med mange forskellige mennesker. Jeg leder projektteamet i det daglige og sørger for et godt samarbejde med vores leverandører. Kontrakten med Siemens, som leverer lokomotiverne, blev underskrevet i marts 2018, og siden har vi – indtil corona forhindrede det – været i Tyskland hver eller hver anden måned for at holde statusmøder, bese produktionen i München og gennemføre kvalitetskontrol. Vi har også haft faste månedlige statusmøder med Siemens i Ballerup om forberedelserne til et vedligeholdelses-­setup, der gælder for de første 10 års drift.”

Hvad kræver det at have dit job?

”Man skal kunne lide, at ens arbejdsdage ofte bliver anderledes end planlagt, og kunne finde gode løsninger på pludseligt opståede problemer, som kan være ret indviklede i et så komplekst projekt. For eksempel skal lokomotiverne køre med vores eksisterende dobbeltdækkervogne. For at være sikker på, at de virkede sammen, skulle Siemens låne en dobbeltdækkerstyrvogn og teste den på en bane i Velim i Tjekkiet i en periode på nogle uger – måske endda ad to omgange. Testbaner er tit optaget og samtidig ret dyre at leje. Og i DSB bruger vi normalt alle vores dobbeltdækkervogne, så det at låne en ud var i sig selv svært at koordinere. Men vi fandt en periode, hvor den kunne transporteres derned, nå hjem igen til en travl periode og derefter sendes derned igen til de sidste test. Det var en meget stram plan, så da transporten til Velim tog længere tid end forventet, og det reserverede tidsrum på testbanen ikke kunne benyttes, endte vi med at måtte undvære vognen i længere tid. Til gengæld forlængede vi perioden, så Siemens kunne teste alt i løbet af én omgang.”

Er der nogle op- eller nedture, du husker særlig tydeligt?

”Det var en virkelig stærk succesoplevelse, da vi kunne sætte de første lokomotiver i drift seks uger før planlagt. Siemens kunne levere lokomotiverne før tid, og Trafikstyrelsen godkendte lokomotivet i september i stedet for november. Så fik vi travlt. Vi skulle nå de samme forberedelser, men på kortere tid. Det drejede sig, blandt meget andet, om at uddanne personale til at drive og vedligeholde de nye lokomotiver, om at tilpasse værksteder, forberede vaskeanlæg, sørge for rigelig sprinklervæske og sand – til at drysse på efterårsglatte skinner – og om at integrere data fra lokomotiverne med DSB’s planlægnings- og driftssystemer.”

Hvordan var det at se lokomotiverne på skinnerne?

”Helt fantastisk og kulminationen af over fem års arbejde. Vi har løbende haft testlokomotiver på besøg, men at se DSB’s helt egne lokomotiver var en virkelig unik følelse.”

 

/

Tronskifte

Den totale udskiftning af DSB’s togflåde blev skudt i gang, da de første af i alt 42 Vectron-lokomotiver blev sat i drift i oktober. De elektriske muskelbundter er miljøvenlige, driftssikre, og mere fleksible. Velkommen om bord!
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:DSB, Bjarke Ørsted, Anders Carlsen, SiemensIllustration:Jakob Wedendahl

DSB har bestilt 42 Vectron-lokomotiver, som den tyske producent Siemens Mobility står bag. Lokomotiverne er bygget på Siemens’ værksted i München, og lokomotiverne er allerede solgt og velafprøvet i blandt andet Tyskland, Polen og Finland. Siemens Mobility præsenterede lokomotivet i 2010, og i dag kører flere end 900 af lokomotiverne rundt i Europa.

Kunderne vil opleve, at punktligheden bliver forbedret, da lokomotiverne kun skal til eftersyn på værkstedet efter hver 37.500 kilometer. De ældre lokomotiver, der nu bliver udfaset, skal til eftersyn, hver gang de har kørt 5.000 kilometer.

El-lokomotivet er et såkaldt standardlokomotiv, hvor grundkonceptet er det samme, men med enkelte variationer. På grund af konceptet har Siemens kunnet opbygge en ’samlebåndsproduktion’. For at lokomotiverne skal kunne køre på den danske infrastruktur, er der lavet nogle tilpasninger, så de kan tale sammen med blandt andet kørestrømsanlægget og det nuværende og fremtidige signalanlæg. 

Dobbeltdækkervognene, som Vectron-lokomotiverne skal trække, er udstyret med en styrevogn, så man i den ene ende har et lokomotiv, mens man i den anden ende har en styrevogn tilkoblet. De nye el-lokomotiver er indrettet, så man kan køre lokomotivet fra styrevognen.

Vectron er indrettet som et to-systems-lokomotiv, der både kan køre i Danmark og Tyskland, og med mulighed for opgradering til at køre i andre lande.

MUSKLER OG FART

Den maksimale effekt på de nye Vectron-lokomotiver – der vil få betegnelsen litra EB – er langt højere end på de ældre, elektriske EA-lokomotiver, som har en maksimal effekt på 4.000 kW. Vectron-lokomotiverne har en maksimal effekt på 6.400 kW, hvilket betyder, at lokomotivet kan holde trækkraften selv på de høje hastigheder. Samtidig er det en forbedring, at Vectron-lokomotivet med sine 8.700 hestekræfter hurtigt kan accelerere, ligesom man hurtigere vil kunne nå tophastigheden på op til 200 km/t og dermed indhente tid mellem stationerne, hvis der skulle opstå forsinkelser.

FARVEL FORURENING

Når Vectron-lokomotiverne er fuldt indfaset, og de diesel-elektriske ME-lokomotiver er ude af drift, anslår DSB, at der vil være sparet cirka 60 procent af den samlede partikeludledning fra togdriften. Ved den fulde indfasning af de nye Vectron-lokomotiver forventer DSB at kunne reducere den årlige CO2-udledning fra togdrift med minimum 13 procent. Det udgør en reduktion på 27.000 tons CO2 årligt. Den årlige reduktion svarer til udledningen fra cirka 231 millioner kilometers bilkørsel, eller 5.700 gange rundt om jorden i en benzin/dieselbil fra 2019. Ud over den mindre partikeludledning vil kunder og naboer til stationer og værksteder også opleve en væsentlig reducering af de støjgener, som ME-lokomotiverne giver. 

UDBUD OG EFTERSPØRGSEL

DSB er underlagt EU’s Forsyningsvirksomhedsdirektiv, når der købes materiel af denne størrelse. Der blev derfor gennemført en udbudsproces, som bestod af flere faser. Først en prækvalifikationsfase, hvor der – ud fra en række udvælgelseskriterier – blev udvalgt tre leverandører til at give tilbud. Tilbudsprocessen foregik over tre runder med to indledende omgange, hvor tilbudsgiverne afleverede deres tilbud på baggrund af DSB’s udbudsmateriale. Efter gennemgang af tilbuddene forhandlede DSB separat med hver tilbudsgiver. I forlængelse af de to runder blev der gennemført en Best and Final Offer-runde, hvor tilbudsgiverne skulle aflevere deres endelige tilbud. 

Siemens, en af tilbudsgiverne, opfyldte alle DSB’s kriterier og fik tildelt kontrakten, som blev underskrevet 26. marts 2018. Det var vigtigt for DSB ved valg af leverandør, at der var tale om et gennemafprøvet produkt med relativt få ændringer til den valgte leverandørs standardplatform. 

DEN RØDE TRÅD

DSB har valgt at få leveret de 42 Vectron-lokomotiver i DSB’s klassiske og velkendte røde farve, som mange danskere forbinder med DSB. Farven er med til at underbygge DSB’s brand, og det er en såkaldt tempofarve, der er enkel, synlig og let at afkode, når et tog for eksempel passerer i høj fart. DSB-logoet er samtidig placeret i forhold til døre og vinduer på Vectron-lokomotivet på en måde, der giver den bedste synlighed. Ud over Vectron-lokomotiverne vil IR4- og S-togene i de kommende år blive malet i samme farve, da flere af dem trænger på grund af vind, vejr og slid.

UD & IND

I takt med at de nye el-lokomotiver indfases over tid, vil DSB’s ældre diesel- og el-lokomotiver blive udfaset. De sidste elektriske EA-lokomotiver, der blev købt til­bage i 80’erne, er de første, der bliver udfaset – det sker ved køreplansskiftet 13. december 2020. I løbet af 2021 vil de diesel-elektriske ME-lokomotiver (ofte brugt i regionaltrafikken) også blive udskiftet med Vectron-lokomotiver.

I den første tid kører el-lokomotiverne alle hverdage mel­lem København og Ringsted. Fra 13. december 2020 kører de nye lokomotiver mellem København-Ringsted-Slagelse. På lidt længere sigt vil el-lokomotiverne komme til at køre til Tyskland og på Kystbanen, hvor de kommer til at erstatte Øresundstog-sættene i takt med, at DSB gradvist overdrager kystbanekørslen til Skånetrafikken. 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ISABELLA KIESHOLM JØRGENSEN
16 år, gymnasieelev, Viby Sjælland Station

Jeg går på handelsskole i Roskilde og er på vej til mundtlig eksamen i ØG, økonomisk grundforløb. Jeg er lidt nervøs, men det skal nok gå, jeg har okay styr på det. Jeg kan godt lide matematik. Det er hyggeligt at finde løsningen på et regnestykke. Når jeg er færdig, skal jeg hjem og slappe af, inden jeg skal tidligt op og arbejde hos bageren i Meny hele weekenden.

Ofte bliver jeg i Roskilde efter skole, mødes med veninder og går på café, som regel Vivaldi. Maden er lækker og ikke for dyr. Veninderne mødte jeg på efterskolen. Det var et mærkeligt år. Vi var hjemsendt alt for længe på grund af corona. Og det har været en mærkelig start i gymnasiet i år. Det er udfordrende at holde afstand og samtidig lære hinanden at kende. Der bliver dog holdt lidt fester.

Jeg har overvejet at blive noget i rejsebranchen. Jeg kan godt lide at opleve nye lande. Det mest spændende sted, jeg har været, er USA. Sidste år var jeg i New York. Manhattan og Times Square gjorde indtryk. Alle de mennesker. Og så mange hjemløse. Det var lidt sørgeligt at tænke på, når man lå der på sit hotelværelse.

__________________________________

ANDREAS MØHL
22 år, studerende, Trekroner Station

Alle, der hører, jeg læser i Trekroner, tror, jeg går på RUC. Men jeg går på professionshøjskolen Absalon lige ved siden af. Jeg læser til pædagog og har godt et år tilbage. Min mor er pædagog, og jeg har altid vidst, at det var det, jeg ville. Hjælpe andre. Gøre en forskel. Jeg har fået alt hjemmefra, men ikke alle har så gode vilkår.

I min fritid laver jeg frivilligt arbejde i organisationen Unge Ravne, der giver en hånd i nattelivet, deler kondomer ud, følger folk hjem, hvis de er blevet for fulde, eller ringer efter en ambulance, hvis der er slåskamp. De fleste tager godt imod os, mange giver os highfives.

Mit færøske fodboldtørklæde købte jeg, da jeg var oppe at udforske den del af rigsfællesskabet. De har en fantastisk natur. Jeg købte også en sweater. Jeg elsker sweatere, det er det bedste, jeg ved – efter kunst. 

Jeg har studiearbejde på Arken i Ishøj, hvor jeg bor. Vestegnen er i sandhed mit hjem.

__________________________________

JETTE ABHYANGA SANDHOLM
51 år,  førtidspensionist, Roskilde Station

Jeg skal hen til Kræftens Bekæmpelse til et kursus i robusthed, hvor man får nogle værktøjer til at tage bedre vare på sig selv, når man har cancer. For otte år siden fik jeg brystkræft. Siden har det spredt sig til knogler og lever.

Jeg bor på det yderste af Tuse Næs nord for Holbæk. Det er et skønt område, hvor jeg har udsigt over fjord og skov. Mine forældre bor tæt på, og vi har en god relation, hvor vi gensidigt er til gavn for hinanden. Min far er 82 og aktiv landmand. Han har over 100 limousiner. Det er godt kødkvæg med dejligt magert kød, og de har et guddommeligt liv i naturen. Man skulle være limousine-ko.

I morgen skal jeg begynde på kemo­terapi. Jeg fik en veninde til at klippe mit hår af i stedet for at gå og vente på at tabe det. Jeg kan få livsforlængende medicin, men de siger, jeg ikke bliver rask. Jeg har tænkt helt til enden. På kister og begravelse. Men jeg vil hellere vaske gulvet og tænke på noget andet. Strikke og skrive digte. Glæde mig til noget. Jeg gider ikke leve i sorg.

/