Indlæg

Her får du decembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

STATIONÆRT BYGGERI

Da jernbanen i 1870 lagde vejen forbi, voksede Haslev fra landsby til foretagsom stationsby. Ud over den nye stationsbygning skød rådhus, tinghus, butikker, teater, håndværksvirksomheder og industri op i de følgende år, primært omkring stationen og langs handelsgaden Jernbanegade. I dag har Haslev knap 12.000 indbyggere og er Faxe Kommunes største by og administrative centrum. Måske er travlheden ikke overvældende på alle tidspunkter af døgnet, men nu kan Haslev prale af titlen som Danmarks Smukkeste Stationsby efter en offentlig afstemning, hvor godt 6.000 mennesker online pegede på deres favorit blandt 10 stationsbyer udvalgt af foreningen Historiske Huse.

Se flere stationsbyer på Historiske Huses YouTube-kanal.

TÆNK PÅ BØRNENE

Millioner af børn mangler lige nu mad og rent vand på grund af coronakrisen.  I de to første uger af december kan du støtte UNICEF’s arbejde for verdens børn ved at købe en verdensgave til 10 kroner i DSB 7-Eleven på stationerne. For 10 kroner kan du donere enten 2.000 liter rent vand eller fire pakker livreddende nøddemos. Tre poser nøddemos om dagen i tre uger er nok til at redde et barns liv. Du kan også støtte UNICEF’s arbejde på MobilePay 37380.

TUNNELSYN

Har du også bemærket, at gåturen under Middelfart Banegård er blevet piftet op? De nye malerier, som man kan se i tunnelen, hvis man løfter blikket, er skabt af kunstner Berit Lysdal Bærentsen i samarbejde med to patienter fra den lokale psykiatriske afdeling og skal udtrykke, hvordan de går og har det, og hvad de drømmer om.

DER KOMMER ALTID ET LYNTOG OG EN PIGE TIL

Fra 14. december har DSB indsat endnu flere og hurtigere tog mellem København, Odense og Aarhus. Det nye koncept InterCityLyn+ kører otte gange dagligt på de mest travle tidspunkter af dagen – fire gange i hver retning. InterCityLyn+ kører cirka en halv time forskudt af de allerede eksisterende InterCityLyn, så København, Odense og Aarhus får halvtimesdrift med de hurtigste tog i myldretiderne. Mellem Odense og Aarhus er InterCityLyn+ cirka 10 minutter hurtigere end InterCityLyn.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

CHARLITE GOTTLIEB
25 år, studerende, Vejle Station

Jeg er lige kommet fra Aarhus, hvor jeg studerer serviceøkonomi. Jeg vil gerne arbejde med events og oplevelses­økonomi, og som en del af studiet skulle jeg have hjulpet til ved Northside Festival i Aarhus, men den blev aflyst på grund af corona. 

På et senere semester skal jeg i praktik. Jeg drømmer om at komme til London og arbejde for et engelsk bræt- og rollespilsfirma, der hedder Modiphius. Jeg har aldrig været i London, men jeg har en veninde i byen og elsker engelsk kultur, bøger og mode. Jeg går altid i de her uniformsjakker, jeg har fire forskellige. De passer aldrig i snittet, fordi de er syet til mænd. 

Jeg kommer fra Amager og bosatte mig i Vejle, da jeg begyndte at studere i Aarhus, fordi det er nemmere, billigere og federe at få en lejlighed i byen. Jeg elsker den og planlægger at få nogle flere venner her. 

__________________________________

GUSTAV LEVIN ANDERSEN
22 år, studerende, Jelling Station

Jeg er født i Jelling, mine forældre bor i Jelling, og da jeg skulle flytte hjemmefra, valgte jeg et kollegium i Jelling. Det var rart, at det ikke var superlangt væk. Jelling er en utrolig god by. Hyggelig og med meget historie. Folk, man møder – om det er et match på Tinder eller nye studiekammerater – spørger altid: ”Jelling … er det ikke noget med en sten?” Det er de færreste, der ved, at vi har to runesten. 

Jeg gik længe og tænkte over, hvad jeg skulle lave, og så en morgen vågnede jeg op og tænkte, at man jo også kunne blive revisor. Nu læser jeg en finansbachelor i Herning. Mit mål er en dag at blive statsautoriseret revisor. Det er ikke den høje løn, der er hovedmotivet, jeg er bare utrolig glad for tal. 

Jeg har læst alle mine lektier før tid, så i dag har jeg ikke noget særligt for. Måske går jeg hjem og tegner. Jeg tegner alt, der falder mig ind. Superhelte, samuraikvinder og for tiden rigtig mange ’World of Warcraft’-karakterer.

__________________________________

THERESE BRUHN UDBY
24 år, lærer, Herning Station

Jeg studerede spansk og kinesisk i Aarhus, men det blev lidt drænende, og jeg droppede ud med en plan om at blive skuespiller. Jeg ville gerne på en etårig uddannelse på Det Danske Filmskuespillerakademi i København, men havde ikke de 117.000 kroner, det koster. Jeg gav mig til at spare op, men mistede mit job i en skobutik i Aarhus, da corona kom. Så flyttede jeg hjem til mine forældre i Brande, hvor jeg bor sammen med min lillebror, der snart er færdiguddannet som autolakerer. 

Vi har et godt forhold, og det er meget okay at bo hjemme – selv om jeg aldrig har forstået, hvorfor mine forældre har bosat sig nærmest så langt fra vandet, som man kan komme i Danmark. Nu arbejder jeg som spansk­lærer i Herning og i en bager i Brande.

På mandag skal jeg spille en lille rolle i ’Sygeplejeskolen’, der kører på TV 2 Charlie. Måske har jeg også en rolle i en McDonald’s-reklame på vej. 

53-årige Lars Maymann Johansen er tidligere lokomotivfører og har været ansat i DSB i 30 år, de seneste 12 som gruppeleder i Helsingør for 45 lokomotivførere. Han og 21 andre ledere i afdelingen Togdrift Fjern- & Regionaltog deler påkørselsvagten i DSB.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad er din funktion som påkørselsvagt?

”At sikre, at medarbejderne bliver støttet, når de har været ude for en ubehagelig hændelse såsom en personpåkørsel. Når jeg modtager et alarmopkald fra Driftscenter Danmark, skal jeg have styr på fakta, inden jeg kontakter medarbejderen, der har haft oplevelsen. Min blok ligger klar på køkkenbordet hele døgnet, så jeg hurtigt kan få skrevet det vigtiste ned. Herefter er det min opgave at få fat på lokomotivføreren og vurdere, hvordan vedkommende har det. Er der tale om en personpåkørsel, møder jeg altid op på stedet bagefter.”

Hvad taler I om, når du ringer op?

”Hvis man har oplevet at påkøre en anden person, vil de fleste lade følelserne tale. Det er helt naturligt, og det giver mig mulighed for at vurdere, hvordan vedkommende har det. Inden jeg lægger på, er jeg altid grundig med at fortælle, hvor lang tid der går, før jeg er hos dem. I mellemtiden vil politiet eller andet togpersonale være ankommet og kan tage over, indtil jeg er fremme. Mens jeg er på vej, ringer jeg hyppigt medarbejderen op, så vedkommende ikke føler sig alene. Jeg sørger også for, at de ikke kommer hjem til et tomt hus, og i de fleste tilfælde tager jeg med dem hjem, drikker en kop kaffe og får talt med dem og deres pårørende om alt og intet. I nogle tilfælde tager det længere tid, før de er parate til at komme tilbage på skinnerne, og nogle medarbejdere har brug for yderligere hjælp, end vi kan give. Vi har desværre også nogle, som må stoppe på grund af de traumer, de har fået. Der er stor forskel på, hvordan man håndterer det.”

Hvordan ved du, hvad du skal sige?

”Alle ledere i påkørselsvagten er tidligere lokomotivførere, og flere af os har prøvet en personpåkørsel, så vi ved, hvad det handler om. Vi har været på kursus i, hvordan man debriefer medarbejdere, som har haft et traume. Jeg har selv haft tre personpåkørsler, så jeg trækker meget på egne erfaringer. Jeg ville selvfølgelig helst have været foruden de oplevelser, men jeg tror, det betyder meget for medarbejderen, at jeg kan sætte mig ind i situationen.” 

Kan du huske dit første opkald?

”Da jeg indtrådte i vagtordningen, syntes jeg,  det var stort, at andre kunne bruge mig i en så sårbar situation. Jeg gik og håbede på, at der ville komme et opkald.  

Da det kom, tænkte jeg: ’Åh nej, hvad nu hvis jeg gør noget forkert.’ Men jeg var blevet klædt godt på af mine kolleger og fulgte den tjekliste, jeg havde fået udleveret. Det virkede heldigvis. Men det kan være et meget hårdt arbejde. Jeg er ikke nogen supermand og kan sagtens blive vemodig en gang imellem, når jeg har afleveret medarbejderen hjemme ved familien. Når lokomotivførere påkører en person, deler de ofte døden med dem, de påkører. De fleste, der har været udsat for en personpåkørsel, kan ikke lade være med at tænke: ’Hvorfor gjorde du det på mit tog?’” 

Her får du novembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

HVERDAGSHELT

DSB-togfører Bjarne Vesterbrandt modtog i starten af efteråret hædrende omtale og en beskeden dusør af Fyns Politi for sin indsats på det tog, som var involveret i Storebælts-ulykken den 2. januar 2019. Den 54-årige togfører ydede livreddende førstehjælp, fik talt passagererne om bord på toget til ro og sørgede for, at ingen forlod det havarerede tog, før det var sikkert.

100 PROCENT

I øjeblikket består den affaldspose, som du putter dit æbleskrog eller din brugte kaffekop i, når du kører i InterCity-tog, af 20 procent genbrugsplast. Det bliver anderledes fra februar 2021, når DSB modtager nye poser i ren genbrugsplast fra producenten. Tiltaget understøtter FN’s globale verdensmål. DSB bruger syv millioner affaldsposer årligt, hvilket svarer til 19.000 poser om dagen. 

BANESÅR

Mange af Danmarks godt 500 danske stationsbyer er i dag hensygnende og præget af butiksdød. Nogle steder er de engang så karakteristiske stationsbygninger blevet revet ned, og endestationen for de små bysamfund lurer forude. Men bytypen, der vandt frem i årene 1880-1920 i takt med udbygningen af jernbanen, har både arkitektonisk og samfundsmæssig værdi. Det mener man hos nonprofitorganisationen Historiske Huse, der har udskrevet konkurrencen Danmarks Smukkeste Stationsby for at gøre politikere, kommuner, bygningsejere og borgere opmærksom på, at der skal handling til, hvis ikke stationsbyerne skal forbløde. Som en begyndelse kan du gå ind på historiskehuse.dk og stemme på din favorit blandt de 10 byer Skørping, Vinderup, Sindal, Bramming, Odder, Lunderskov, Brenderup, Aarup, Haslev og Tølløse, som er blevet nomineret af et ekspertpanel.

Vinderbyen offentliggøres på historiskehuse.dk 13. november.

GAVER PÅ SKINNER

1. december og pakkekalendertid venter fremme ad sporet. Danmarks Jernbanemuseum har en webshop fuld af ideer til små og store togelskere. Hvad med en Thomas Tog-tandbørste, højtlæsningsbøger, lokomotiv-nøgleringe og -spillekort, historiske plakater, en jernbanekasket, en uniform eller måske et Märklin-tog?

Find dem på jernbane-museet.dk/webshop/

TAG TESTEN

DSB har udviklet et såkaldt Ungdomskort Tjek, hvor du i løbet af to minutter kan finde ud af, om det kan betale sig for dig at købe et ungdomskort. 

Tjek det på dsb.dk/ungdomskort 

PENDLERHJÆLP

Til december får passagererne på S-togsnettets potentielt længste strækning – dem, der benytter Frederikssundbanen – en mere regulær 10-minuttersdrift, flere hurtigtog og færre stoptog. Også de store stationer Flintholm, Vanløse, Herlev, Ballerup og Malmparken får flere hurtigtog. De går fra at have tre hurtigtog og seks stoptog i timen til at få seks hurtigtog og tre stoptog i timen i den nye køreplan for S-tog, der træder i kraft 14. december i år. 

Se køreplan på rejseplanen.dk

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

THOMAS OLESEN
45 år, lærer, Vejle Station

Jeg bor i Vejle. Af en eller anden grund vender jeg altid tilbage hertil. Som ung blev jeg soldat og senere befalingsmand og rejste rundt til forskellige kasernebyer. I 1999-2000 var jeg med til at uddanne soldater, der blev udsendt til Kosovo.

Under en øvelse fik jeg en dag en 60 kilo tung armeret plade i nakken. Jeg var tæt på at brække halsen, og det krævede megen genoptræning, men i dag har jeg kun cirka fem procent mén. Det er mest i koldt og fugtigt vejr, jeg mærker noget nakkestivhed. 

Efter arbejdsskaden blev jeg en slags evighedsstuderende, endte med en bachelor i filosofi og en overbygning i statskundskab. Så blev jeg elektriker – der bliver uddannet alt for mange akademikere. Jeg kontaktede Elforbundet, der fortalte, at der var under én procent arbejdsløshed i Trekantområdet, så jeg bosatte mig i Vejle igen. Nogle år senere blev jeg elektrikerlærer på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten. Jeg har været der to et halvt år og er glad. Men livet kan skyde mange sten og muligheder efter én. Jeg holder alle døre åbne.

__________________________________

TAMILSELVAN NAGAMANY
20 år, studerende, Herning Station

Jeg er vist opkaldt efter en soldat, en krigshelt fra borgerkrigen på Sri Lanka, som mine forældre flygtede fra, men jeg synes, navnet er for besværligt at sige, så jeg kalder mig bare Selvan. 

Jeg er født i Fredericia. Min far ejer en kiosk, min mor er hjemmegående, og min storesøster og storebror er flyttet til Aarhus for at studere. 

Efter gymnasiet ville jeg prøve noget større. Nu er jeg begyndt at læse til diplomingeniør i forretningsudvikling i Herning og pendler fra Fredericia. Men jeg har skrevet mig op til nogle lejligheder i Herning. Efter universitetet vil jeg gerne til en større by, måske endda til udlandet. Jeg drømmer om at starte min egen virksomhed, jeg skal bare lige have fundet ud hvad for en slags. Engang stod jeg på skateboard, men jeg faldt ud af det og begyndte at prioritere studierne. Lige nu har jeg for travlt til fritidsinteresser. Jeg er kommet ind på det studie, jeg gerne ville, og jeg er nødt til at være streng ved mig selv. Hvis du falder bagud, kan det være umuligt at indhente det forsømte. Specielt når det drejer sig om matematik.

__________________________________

SILJE FACIUS
32 år, illustrator, Herning Station

Jeg er ved at åbne en webshop med mine tegninger og kunsthåndværk, men arbejder deltid som museumsvagt på Klosterlund Museum. Vi har arkæologiske fund og udstillinger om tørvehistorie. Jeg arbejder også på Tekstilmuseet i Herning, begge dele under Museum Midtjylland. Det er helt nyt, jeg er stadig i oplæring. 

I marts flyttede jeg fra min hjemby Stavanger i Norge til Danmark sammen med min mand, min bror og mine forældre. Min mor er fra Herning, men jeg har aldrig boet her. 

Jeg kan godt lide den danske hygge. Også boligpriserne er meget hyggeligere. Mine forældre bor i Kibæk, og min mand og jeg har fundet en gammel ejendom i landsbyen Skarrild. 

Det er lidt svært at forstå, hvad min mand laver, men det er noget med IT-simulering af vindmøller for et offshore­firma i Esbjerg. Vi har ikke børn endnu, men vi har vores kat, Whisky, en rødhåret fidus. Det er mest min mand, der nyder whisky. Selv er jeg mere til portvin.

I 60’erne var det en drengedrøm at have kælderen fyldt med modeltog. Siden fik hobbyen konkurrence fra fjernstyrede biler, computerspil, sociale medier, droner og andre tidsrøvere. Men nu sælger modellerne igen, denne gang blandt de voksne.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Privat

DER BLEV SENDT lange blikke, når de knæbukseklædte klassekammerater trådte ud fra legetøjsbutikkens skatkammer med en ny skinnende pakke stikkende ud under det islandske sweater-ærme. På nogle stod der Fleischmann, på andre Märklin, alt efter hvad man nu samlede på. Men når det kom til stykket, var der ingen tvivl: Märklin var det foretrukne mærke.

60’erne var modeljernbanernes storhedstid, og Märklin var Europas største modeljernbaneproducent. I årtierne efter fik legesyge piger og drenge stadig flere tilbud fra stadig flere kanter, og med Magic-kort, Game Boys, Pokémon og andre diller blev mange miniaturelokomotiv­æsker efterladt uåbnede på butikkernes hylder.

For 10 år siden blev Märklin erklæret insolvent – for at blive reddet på målstregen af Sieber-familien, der ejer Tysklands største legetøjsvirksomhed, Simba Dickie Group. De seneste to år er salget steget med henholdsvis 30 og 37 millioner kroner, og i det seneste regnskabsår kunne Florian Sieber, direktør for Märklin, glæde sig over en samlet omsætning på 870 millioner kroner.

”Hele markedet mærker en opgang,” fortalte han til Süddeutsche Zeitung. 

Også hos butikken Hobbykæden, der ligger i hjemlige Nørresundby, har man bemærket efterspørgslen.

”Vi har faktisk oplevet en fremgang hvert år, siden vi startede vores forretning for 15 år siden,” siger indehaver Ken Rosa, der dog mærkede et dyk under finanskrisen og også kunne mærke et omsætningsdyk omkring Märklins insolvens.

”Men efterfølgende har vi igen oplevet en fremgang, også i vores salg af Märklin-tog.”

Hos Hobbykæden forhandler man både modeltog i en fysisk butik og gennem en webshop. Og digitaliseringen har i det hele taget været et aktiv for hobbyen, mener Ken Rosa:

”Den stigende interesse har nok noget med den kolossale udvikling af modeltog at gøre, hvor alle nye lokomotiver er blevet digitaliseret, så man kan styre dem med en styreenhed, som er tilkoblet modeljernbanen.”

Men også coronakrisen har sat ekstra skub i salget af modeltog, siger han:

”I dag sælger vi 25 procent mere på vores webshop end før, pandemien brød løs – samtidig med at salget i den fysiske butik nogenlunde opretholder samme omsætning som før.”

Ud over modeltogenes udvikling har forbrugerne også fået flere penge på lommen og flere år på bagen. I dag koster et lokomotiv typisk omkring 2.000 kroner, men der findes også nogle, som man skal give et femcifret beløb for at få fat i. Kernekunden er manden på 40 år og opefter. Typisk er børnene flyttet hjemmefra, og måske samlede han selv som barn. Men der findes også kvinder blandt samlerne, og af og til ser Ken Rosa, at det er en fælleshobby for par.

DANMARKS ÆLDSTE hobbybutik, BETO, ligger i Odense. Her bliver der både solgt nye og antikke modeltog. Ved disken står 66-årige Peter Hede, som har haft butikken siden 1998, hvor han ellers var på jagt efter en ny fiskekutter, men kastede sin kærlighed efter hobbyforretningen på Sdr. Boulevard. 

Som barn brugte Peter Hede mange timer på banegården i Esbjerg, hvor han iagttog godstog og drømte om et værelse fyldt med Märklin:

”Da jeg blev 11 år, fik jeg mit første modeltog i fødselsdagsgave. Det var et brugt optrækstog, og selvom det ikke var elektrisk, var jeg glad for det. I løbet af 60’erne flyttede vi til Bogense, og her kunne jeg og mine søskende tjene lommepenge i sommerferien, hvis vi hjalp til på jordbærmarken. Det gav mig penge til mit første elektriske tog.” 

Lokomotiver, vogne, jernbaneskinner og landskaber. Samlingen blev større med årene, ikke lige så stor som nogle af kammeraternes, hvis forældre havde flere penge at rutte med, men på sin tre kvadratmeter store spånplade fik han sig med årene en pæn bane. Som 19-årig kom han som soldat til at bo på en kaserne i Odense, og i et anfald af lommesmerter solgte han sin modeltogssamling, så han og kammeraterne kunne invitere nogle piger i byen. 500 kroner fik de at solde for.

”Jeg har aldrig fortrudt noget så meget. Men jeg har heldigvis fortrængt, hvor stor min samling var,” siger Peter Hede, som lagde modeltogene på hylden, indtil han en dag blev far og indrettede et værelse i huset, hvor han og sønnen kunne leve sig ind i deres egen verden af miniaturebaner og -togstammer. En kærkommen virkelighedsflugt for Peter Hede, der dengang arbejdede som fisker, når han kom hjem efter en lang arbejdsdag på havet.

I dag er sønnen for længst flyttet hjemmefra, og for Peter Hede er hobbyen blevet hans profession, men han samler da stadig lidt, selv om samlingen i dag er så stor, at han har svært ved at komme på et nyt modeltog, han drømmer om at eje.

MY-LOKOMOTIVET var det første danske dieselelektriske lokomotiv. DSB fik bygget 59 af dem i årene 1954-65, da man gik væk fra damplokomotiver. I det mindre Märklin-format er det også lokomotivet, som flest danske samlere drømmer om at eje på trods af, at der findes både større og dyrere samleobjekter. Jørgen Andersen, har samlet på Märklin, siden han var 12 år og husker, hvordan han som dreng stod på Odense Banegård og betragtede MY’erne. 

”I dag er de efterhånden en saga blot inden for DSB, men en sjælden gang imellem kan man spotte dem på skinnerne, og jeg får næsten tårer i øjnene, når jeg hører lokomotivet,” siger 71-årige Jørgen Andersen.

I dag rummer hans 20 kvadratmeter store hobbyrum syd for Odense en selvbygget togbane i tre planer og en samling af modeltog, der efter hans temperament er tæt på komplet. Alligevel sker det af og til, at han bliver fristet til at føje nyt til. Senest har han investeret i en biltogsvogn med lokomotiv og personvogne som et minde om en god ven, som han indimellem kørte til Nibøl i det nordlige Tyskland med for at iagttage biler, der blev lastet på togene. 

Vennen døde i februar, og Jørgen Andersen har allerede besluttet, hvem der skal arve hans samling, når han selv en dag ikke er her længere. Den skal nemlig gå til nogle yngre venner, der er som en slags børnebørn for ham, fortæller han:

”Det giver en ro i maven at vide, at samlingen ender et sted, hvor den er værdsat.”

MODELLER I LANGE BANER

Modelbane Europa
I Hadsten kan man gå på opdagelse i 100 års jernbane­historie og opleve flere end 80 modeltog, der baner sig vej gennem flotte landskaber og realistiske gadebilleder og kører ind på Københavns Hovedbanegård med dens 11 spor.

Miniatur Wunderland
I Hamborg findes verdens største modeltogsanlæg, hvor det er muligt at opleve alt fra Egeskov Slot til farverige Las Vegas og Markuspladsen i Venedig.

Märklineum
I efteråret 2020 åbner et museum for fans i byen Göppingen, hvor man kan gå på opdagelse i 160 års fabrikshistorie.

Alle medarbejdere i DSB’s togdrift har et nummer, der er koblet til deres identitet, som de kan opgive i tilfælde af, at kunderne vil klage. På den måde kan de beholde deres anonymitet, så de undgår at få kunderne i røret i deres fritid. ’R68’ har været S-togsrevisor siden februar 2017.  I oktober 2019 var hun på kursus i menneskelig adfærd, som gav hende lov til at arbejde som civil S-togsrevisor.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”At kontrollere billetter og hjælpe kunderne i toget, hvis de har spørgsmål. Det kan både ske i civil og uniform. Hvis vi ikke er i togene, kan man finde os i Københavns Lufthavn på DSB’s områder, hvor vi blandt andet hjælper politiet med grænsekontrollen. Andre gange hjælper vi på Københavns Hovedbanegård, hvis de mangler infoguider i ankomsthallen i orange vest. Nogle gange hjælper vi lokomotivførerne med at give signal til afgang.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Tale med mennesker, være rummelig og tålmodig. Vi hører rigtig mange undskyldninger hver dag om manglende billetter, men det er vores opgave at nedtrappe konflikterne i stedet for at skabe dem. Jeg forsøger at tale på lige fod med den, der ikke har en billet. Det er en af fordelene ved at være i civil, fordi uniformen virker mere autoritær.”

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Friheden. Der er ikke nogen chef, der kigger mig over skulderen, når jeg arbejder. Vi får at vide, hvilken linje vi skal billettere på, men det er op til os, hvornår vi stiger af og på, hvilket også afhænger af kunderne. Nogle gange kan vi være nødt til at stå af toget for at udstede en kontrolafgift, og så hopper vi på det næste tog.”

Hvordan klæder du dig, når du er i civil?

”Vi har ikke nogen bestemt dresscode, vi skal følge, men vi skal se anstændige og ordentlige ud, og det skal være noget, vi kan røre os i. Der er flere, der tror, at vi er fra politiet, men når vi træder ind i toget, fortæller vi, at vi kommer fra DSB, og at vi er civile billetkontrollører. Det er langt de fleste, der har en billet, så det betyder ikke så meget for dem. Indimellem kan vi få en negativ kommentar med på vejen, som ofte handler om, at DSB kan tjene flere penge på civilkontrol. Men det er ofte dem, som bevidst kører uden billet, der udtrykker deres ærgrelse.”

Hvilke teknikker bruger du til at spotte gratisterne?

”Det er sjældent, at vi ikke kan spotte dem. Der er nogle typiske mønstre, de bruger gang på gang. Nogle begynder at gå ned i den anden ende af toget, når de får øje på os, mens andre stiger ud, går længere ned ad perronen og stiger ind i toget igen. Jeg tror ikke, de ved, at vi ser dem, men når de nærmest flyver ud ad døren, når vi træder ind med vores uniform på, bliver det meget tydeligt. Når vi billetterer i civil, er det dem, der går i fælden, fordi de ikke kan se os, før det er for sent.”

Føler du dig nogensinde utryg?

”Det er sjældent, jeg ender i ubehagelige situationer med kunder, der vil diskutere eller ikke fjerner deres sko fra sæderne, når jeg beder dem om det. Jeg har altid en radio på mig, hvor jeg kan få kontakt til mine kolleger, lave nødopkald til en indsatsleder eller få politiet med på linjen, så nej, jeg føler mig aldrig utryg på arbejde.”

 

Når bladene blæser af træerne, kan de ende som en fedtet substans på skinnerne. Se her, hvad DSB gør for at fjerne hindringen og bringe dig sikkert gennem efteråret.
Tekst:Maja Strøm JensenIllustration:Jakob Wedendahl

SAND HISTORIE

På lokomotiver, dobbeltdækkervogne og S-tog er der monteret en lille sandkasse på undervognen. Når løvfaldssæsonen nærmer sig, bliver der påfyldt sand, som kan blive drysset ud på skinnerne foran toget, mens det kører. Lokomotivførerne skal manuelt aktivere sandet ved at trykke på en knap i kontrolpanelet. Sandet giver et bedre ’vejgreb’, som gør det nemmere for togene at sætte i gang og bremse, når skinnerne er glatte.

KULDEDRØMME

Løvfaldsperioden begynder normalt i oktober og varer cirka 6-7 uger. Hård blæst og frostgrader vil gøre løvfaldssæsonen kortere, hvorimod et vindstille og lunt efterår vil forlænge sæsonen. DSB og Banedanmark foretrækker derfor på kundernes vegne blæsevejr og frostgrader.

BLADSMØRERE

Problemet med løvfald er ikke, at der kan falde mange blade på én gang, men at bladene indeholder en væske, som bliver trykket ned på skinnerne, når toget kører henover. Hvis det regner, vil det forstærke effekten og give togene svært ved at få den rette kontakt med skinnerne. Det kan give fornemmelsen af, at der er smurt brun sæbe på skinnerne, og det tager længere tid for toget at komme op i fart og bremse igen.

SKARPRETTER

I løvfaldsperioden vil hjulene på toget være ekstra udsat for slitage på grund af hårde opbremsninger, hvor hjulene bliver slidt. Derfor skal togene oftere forbi værkstedet. Justeringen af hjulene kalder man også for hjulafdrejning, som foretages på hjuldrejebænken i København, Taastrup eller Aarhus. Togsættene bliver kørt ind i noget, der minder om en vaskehal, og bliver så løftet og spændt fast, hvorefter hjulene bliver slebet med drejestål. Så er de klar til at komme tilbage på skinnerne.

MÅNESKINSARBEJDE

Tidligere brugte man en såkaldt løvfaldstrolje, en vogn med en højtryksspuler, der spulede de fedtede skinner med vand med et tryk på 100 bar. Troljen kørte om natten på de mest udsatte strækninger. Det har dog vist sig, at effekten ikke kunne dokumenteres, og derfor spules der ikke længere.

Fire strækninger er særligt ramt af løvfald, da de ligger i skovområder eller kuperet terræn: Helsingør – København H, Fredericia – Aarhus H, Vejle – Jelling, Odense – Svendborg. Kilder: Banedanmark og Tony Bispeskov, informationschef i DSB. 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DAVID NEDERBY JESSEN
48 år, radiovært, Frederikssund Station

Jeg er opvokset i Frederiksværk. Jeg blev adopteret fra Thailand, da jeg var to år gammel. Indtil 1989 kunne jeg se lidt lys og farver, men så fik jeg grøn stær og mistede synet helt. Min far var formand for en kristen radio, og ad den vej kom jeg ind i at lave radio. Jeg kørte teknikken for ham. Han døde for et par år siden af kræft – skodsygdom! Men min mor bor stadig i Frederiksværk, hun er pensioneret.

Radioværter er ikke så gode, som de var engang. Jeg lyttede meget til Christian Flagstad fra P3, men han døde i 1987. Michael Juul Sørensen, der var på P3 indtil slutningen af 90’erne, har jeg også fået inspiration fra.

I dag arbejder jeg på en lokalradio i Slangerup, Mix FM. Jeg er på vej hen for at oplære en ny vært, der også er blind. Hvordan afvikler man radio, når man er blind? Det skal næsten ses, for at man kan forstå det. Men vi har en mixerpult og en computer og et program med en masse genvejstaster. Vi spiller hitradio. Ed Sheeran, Justin Bieber og den slags. Det føler jeg mig lidt for gammel til. Stod det til mig, ville jeg spille noget mere soul og R&B: James Brown, The Whispers, The Jacksons.

__________________________________

RIKKE ØREBRO
34 år, pædagog, Ølstykke Station

Felix kravler og piller ved alting. Han blev opereret i hjertet i fredags, men er slet ikke påvirket af det. Han er 10 måneder gammel, men allerede da han var fem uger, hørte lægerne en mislyd på hans hjerte. Det viste sig, at der var et hul, og at hans hjerte var på overarbejde. Han bliver nemt forpustet og sveder hurtigere. Vi har kæmpet for at fede ham op inden operationen, og vi har været i isolation fra september sidste år og indtil januar. Så kom corona, og vi var i isolation igen. 

Operationen foregik gennem lysken. Heldigvis var de ikke nødt til at åbne hans brystkasse. De har sat et såkaldt device på hullet, som huden skal vokse hen over. Det bliver i kroppen og vokser med. Nu glæder vi os til kontrollen om tre uger, hvor vi får at vide, om det vokser sammen, som det skal.

Jeg er født på Als og flyttede til Thy, da jeg var 13 år. Min mand er fra Københavnsområdet. Vi mødte hinanden i Thy gennem en familieorganisation, hvor vi har arbejdet frivilligt med aktiviteter, sommerlejre og træf. Vi flyttede til Ølstykke, fordi der var flere jobmuligheder i området, og jeg har fået arbejde i en vuggestue i Smørum. Det er et fint sted at bo. Her er grønne omgivelser, og efter 21 er her helt stille. Ikke engang toget kan vi høre.

60-årige Vibeke Garde Hansen er vagthavende leder af DSB 1’ Loungen på Københavns Hovedbanegård.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”At servicere gæsterne og skabe god stemning. Der er mange af stamgæsterne, der bestiller billetter hos mig i stedet for at bruge billetautomaterne. Derudover sørger jeg for, at her er pænt og rent. Som DSB 1’-kunde har man mulighed for at booke vores mødelokale, og så er det min opgave at dække op og rydde af.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Være serviceminded. Jeg tror, at det enten ligger naturligt eller fjernt for én. På samme måde som frisører skal jeg kunne tale med gæsterne om stort og småt. Jeg har tidligere været i billetsalget, og da jeg for 10 år siden blev spurgt, om jeg ville være med til at starte loungen op, var jeg skeptisk. Skulle jeg nu til at servicere forretningsmænd i jakkesæt?”

Hvem er det, der kommer i loungen?

”Jeg har rigtig mange stamgæster. En stor del af dem er forretningsfolk, og min skepsis blev gjort til skamme, for de er rigtig søde. Mange af dem rejser fra Jylland og Fyn og er taknemmelige for, at de kan få en kop kaffe, lidt frugt og læse avisen, inden de skal videre. Ellers er der også ældre og turister, der gerne vil have den ekstra luksus. Derudover er der mange politikere, skuespillere, sangere og andre kendte, der bruger loungen. Det er altid tydeligt, når der er regeringsskifte. De politikere, der har brugt loungen, kommer pludselig ikke længere, fordi de får ministerbiler, mens den tidligere regering vender tilbage. Man kan sige, at jeg får nye gæster hvert fjerde år.”

Har der været nogle sjove episoder med dine stamgæster?

”Jeg har en gæst fra Schweiz, som rejser til Oslo et par gange om året. Når han kommer til København, kommer han forbi mig med en chokoladebar fra Schweiz. Den kan jeg selvfølgelig ikke beholde, fordi vi ikke må tage imod gaver i DSB. En anden episode var, da Lotte Heise, som har været stamgæst i loungen, kom forbi til min jubilæumsreception og med sit gode og frimodige humør holdt en improviseret tale og takkede for vores mange snakke. Det var en god dag.”

Er der en dag, du husker særlig godt?

”En dag havde jeg et kor på besøg. De var her næsten hele dagen, men indimellem tog de af sted og kom tilbage. Jeg kunne se, at de hviskede nede i den anden ende, og inden de gik, stoppede de mig for at spørge, om de måtte synge en sang for mig som tak, fordi jeg servicerede dem. Det var en stor og smuk oplevelse.”

Hvem vil du gerne have besøg af i loun­gen?

”Kronprins Frederik skal være meget velkommen til at komme forbi. Det er ikke, fordi jeg er royalist, men jeg er helt vild med Kronprins Frederik. Jeg synes, han virker som et fantastisk menneske, og jeg kan godt lide, at han er så nede på jorden.” 

SERVICE-MENNESKE

Vibeke Garde Hansen kunne i år fejre sit 40-årsjubilæum i DSB. Hun arbejder som vagt-havende leder af DSB 1’ Loungen, som ligger på første sal over Salg & Service på Københavns Hovedbanegård. Hun var selv med  til at starte loungen, hvor alle kunder med DSB 1’-billet er velkomne.