Indlæg

Spildt kaffe, fyldte toiletter og tomme dieseltanke. Hop med på vognen, og giv den lidt kærlighed i et af DSB’s klargøringscentre, så togpersonalet igen kan byde kunderne velkommen om bord.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

ET FLOT YDRE

Personalet har to timer til at udføre flere opgaver. Først bliver toget kørt i vaskehal for at komme af med snavs og støv. Lokomotivføreren vælger et vaskeprogram baseret på, hvilken slags tog der skal vaskes, og kører langsomt toget igennem.

TID TIL EN PAUSE

Hver gang et tog når sin endestation, tages det ud af drift for at blive klargjort, inden det igen kommer ud at køre på skinnerne. I Kastrup ligger et af DSB’s i alt fire klargøringscentre, hvor 150 medarbejdere i gennemsnit klargør 40 tog om dagen.

FOR EN SIKKERHEDS SKYLD

Imens toget får nye forsyninger, gør rengøringspersonale toget rent indeni, og lige så snart toget er rent og optanket, bliver det kørt til et opstillingsspor, hvor den indvendige sikkerhed bliver gennemtjekket, inden det er klar til at medtage passagerer igen. Er der for eksempel nødhammer og førstehjælpskasse i toget? Hvis der opdages mere alvorlige fejl på toget, bliver det taget ud af drift og sendt på værksted.

Ud med lortet. Slange til tømning af toiletter.

TANKENS KRAFT

Der bliver fyldt ny diesel på toget, toiletterne bliver tømt, og der bliver fyldt nyt vand på. På klargøringscentret bliver der dagligt fyldt mellem 50.000 og 65.000 liter diesel på togene, mens der bliver fyldt cirka 150 liter vand på pr. vandtank. Det svarer til omkring 6.898.500 liter vand om året eller nok til at fylde næsten ti svømmebassiner. Om nødvendigt bliver der også fyldt ny sprinkler-væske på. Derudover bliver automaterne fyldt op med sodavand og slik. Lokomotivføreren går igennem toget og tjekker, om lyset og andre tekniske funktioner virker, som de skal.

58-årige Jesper Berg Henriksen er lokomotivfører og kørelærer i DSB.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Jens Hasse

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg blev ansat i DSB i 1988. Min nuværende kone og jeg rykkede teltpælene op fra Viborg og flyttede til København, hvor jeg kørte S-tog i to år. Jeg ville tilbage til Jylland på et tidspunkt, og i 1990 fik jeg en stilling som lokomotivfører i Struer. I 2006 kom jeg til Aarhus, hvor jeg uddannede mig til kørelærer og gennem en periode testede IC4-togene. I dag skifter jeg mellem at lave test og køre passagertog og er blandt andet med til at teste det nye signalsystem, vi er ved at rulle ud i Danmark.”

Hvordan var det at gå fra at køre S-tog til regionaltog? 

”Det var en kæmpe om-væltning. Jeg kom fra et pulserende byliv, da jeg kørte S-tog, til at køre på landet, hvor der ikke skete nær så meget. Noget af det første, jeg lagde mærke til, var, at der stadig var stationer, der havde armsignaler og en stationsbestyrer, som kom ud med en stok og gav signal til afgang, når stationen var betjent. Var stationen lukket, var ’juletræet’ tændt – det hed det signal, der betød, at stationen var ubetjent. På mange af aftentogene, for eksempel fra Thisted til Struer, tømte togpersonalet også postkasser.”

Din familie har en speciel forbindelse til DSB, kan du fortælle lidt mere om det? 

”Min farfar var smed på centralværk-stedet i Aarhus, og min far begyndte som trafikassistentelev og har blandt andet været på Det Gule Palæ, hvor jeg også var ovre at besøge ham som barn. (Det Gule Palæ var Københavns Godsbanegårds kommandopost. Den blev brugt i ’Olsen-banden på sporet’, er ikke længere i brug, men står genopført i Gedser, red.). I 1971 fik han arbejde på Viborg fjernstyringscentral, som i dag er blevet nedlagt. Han arbejdede der i mange år, og jeg nåede også at arbejde sammen med ham. Han var stations-bestyrer, og jeg var lokomotivfører. Min mor arbejdede også i DSB, først i telefonomstillingen på banegården i Aarhus, senere i den daværende DSB-kiosk ved Viborg Station.” 

Hvorfor valgte du at følge i dine forældres fodspor og arbejde i DSB? 

”Det var en tilfældighed. Jeg er udlært klejnsmed og ville gerne have været politibetjent, men da jeg ikke er særlig begejstret for vand, bestod jeg ikke svømmeprøven ved politiet, så jeg endte med at søge til DSB som lokomotivfører, hvilket jeg aldrig har fortrudt. Jeg anede ikke ret meget om jobbet, men kan huske, at jeg blev ret overrasket over, hvor meget man skulle igennem af uddannelse. Det var ikke ’bare’ at sætte sig i stolen og køre tog.”

Hvad er det bedste ved jobbet? 

”Jeg elsker at se årstiderne skifte. Jeg synes selv, jeg har verdens bedste kontorvindue. Jeg elsker også den frihed, der følger med jobbet. Når jeg for eksempel har en pause, kan jeg bruge den på det, jeg vil, om det er at handle ind eller sidde og få en is ved Nyhavn.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg kan godt lide at arbejde på mit hus. Så når der er et renoveringsprojekt, går jeg i gang med det. Det kan godt være svært at gå til en fast aktivitet på grund af de skiftende arbejdstider, så jeg kører en del på mountainbike, da det er nemt at tilpasse til arbejdstiderne.”

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

TOBIAS MØNSTER
25 år, selvstændig murer, Køge Station

Det er min anden dag på barsel. Jeg har aldrig haft mere end 14 dages sammenhængende ferie, så jeg skal lige ind i det. Karla Sofie har haft feber hele natten. Men det er sgu okay. Man kan vælge at lade sig påvirke negativt eller finde det gode i dagen.

Jeg kommer fra Solrød, men rykkede til Stevns, da jeg fandt min dejlige kone. Der er fantastisk. God natur. Ikke for tæt bebygget. Vi bor til leje i et rækkehus, men drømmer om et håndværkertilbud, gerne et 70’er-hus, vi kan sætte vores eget præg på. 

I dag er vi i Køge for at finde hvidt tøj til mig – jeg skal til ayahuasca-ceremoni i Jylland. Min barndom var præget af svigt, og jeg havde en vild ungdom. Troede, jeg var en hård negl. Så brød jeg med min omgangskreds og min livsstil. De seneste 5-6 år har jeg brugt på at bearbejde mine traumer, og jeg håber, ceremonien vil give mig mere kontrol over min hverdag, tanker og følelser.

__________________________________

JACQUELINE MOHAITI
53 år, social- og sundhedsassistent, Herfølge Station

Der er rart i Herfølge. Hyggeligt. Stille. Lige nu venter jeg på min datter og mit barnebarn på et år, som kommer med toget fra Nykøbing Falster. Vi skal hjem til mig og spise frokost. Hun ville have noget, hun ikke har prøvet før, så jeg har gjort klar til croissanter med hønsesalat og tunsalat.

For tiden er jeg in between jobs. Jeg arbejdede på et plejehjem i Køge, men da jeg mistede min mand for halvandet år siden, var ledelsen ikke særlig imødekommende i forhold til at give mig lidt længere snor. I samråd med min læge og fagforening sygemeldte jeg mig – og blev fyret. 

Jeg har det marokkanske flag tatoveret på armen sammen med navnet på min otteårige søn, Malik, og min afdøde mand, Karim. Han druknede, da han var ude at dykke med nogle venner. Ingen ved rigtig, hvad der gik galt. Men jeg har affundet mig med, at han ikke er her længere.

__________________________________

NOAH LUND
16 år, skoleelev, Haslev Station

Jeg kommer fra Herlev, men da min mor havde betalt for efterskole til mig og min søster, havde hun brug for at spare nogle penge og flyttede sammen med sin kæreste her i Haslev. Her er meget fint og roligt, men jeg savner vennerne. 

Nu er jeg på vej til København for at mødes med en af dem. Vi tager nok ind på Strøget, spiser noget mad, måske går vi til en fest i aften. Det er tirsdag, men jeg har læseferie. 

Jeg var til mundtlig dansk i går og fik 12. Jeg trak en novelle af Mette Vedsø, ’Nye udfordringer’ hedder den. Efter sommer-ferien begynder jeg på en uddannelse som salgsassistent i Næstved. Jeg kunne godt forestille mig at sælge tøj, men det er faktisk kun min backup-plan. Min drøm er at lave musik. Jeg synger og rapper, det er meget stille og roligt, lidt a la Hans Philip. En gang imellem sender jeg et nummer til nogle musikere, jeg kender, og får noget feedback. Man er nødt til at bygge trinnene, inden man kan gå på dem.

Jernbanen i Danmark undergår store og vigtige forandringer i disse år. Se her, hvordan jernbanen gøres klar til fremtidens tog – og hvordan du kommer frem under årets sporarbejder.
Tekst:RedaktionenIllustration:Jakob Wedendahl

PÅ DEN KORTE BANE

DSB og Banedanmark samarbejder om at afvikle trafikken så effektivt som muligt, mens jernbanen fornyes og fremtidssikres. Frem til efteråret bliver der arbejdet på flere strækninger i Danmark. Det vil ofte betyde ændrede køreplaner med færre tog. Andre gange kan der ikke køre tog de steder, hvor Banedanmark udfører sporarbejde – her vil der blive indsat DSB Togbusser.

Årets største sporarbejder:

1. Frem til august vil der være ændringer og skiftende tider med EuroCity til Hamborg.

2. Frem til og med 25. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København, Slagelse og Odense.

3. Frem til og med 6. oktober er der ændringer mellem Aarhus og Aalborg og ingen tog mellem Aalborg og Aalborg Lufthavn.

4. Fra august og frem til december er der ændringer mellem Roskilde, Ringsted og Næstved.

Følg med 

Med DSB Plus kan du få information om større planlagte sporarbejder. Sørg blot for at købe dine billetter eller dit pendlerkort i DSB App eller på dsb.dk, mens du er logget ind på din profil. Så informerer DSB Plus dig om ændringer på din rejse. Opret profil på dsb.dk/plus, og tjek altid rejseplanen før din rejse for mindre og akutte ændringer.

PÅ DEN LANGE BANE

På vej i bedre form 

Hver dag kører der mere end 3.000 tog rundt i Danmark. Travlheden slider naturligvis på skinnerne, og derfor fornyer Banedanmark sporskifter, sveller og skærver i hele landet, så jernbanen kan komme i bedre form. Arbejdet bidrager til en mere driftssikker jernbane, fordi der vil opstå færre fejl i spor og sporskifter, og det er samtidig en forudsætning for at udnytte det kommende nye digitale signalsystems fulde kapacitet.

Helt elektrisk 

Banedanmark elektrificerer lige nu store dele af det danske jernbanenet for at forberede jernbanen til fremtidens klimavenlige el-tog, der løbende erstatter dieseltog. Arbejdet består blandt andet i at rejse master og ophænge kørestrømsledninger, der skal forsyne el-togene med strøm. Nogle steder ombygges broer, så der bliver plads til kørestrømsanlæg under dem. Elektrificeringen af jernbanen giver – sammen med det nye digitale signalsystem – mulighed for at køre med en højere gennemsnits­hastighed.

Nye signaler 

Signalfejl har været den største enkeltstående årsag til forsinkede tog. Det skyldes, at tiden er løbet fra den analoge signalteknologi, der derfor udskiftes med et nyt digitalt signalsystem, der udrulles strækning for strækning. På S-banen i København blev et nyt digitalt signalsystem fuldt udrullet i 2022, og siden har S-togene kørt med rekordhøj punktlighed. Med det nye signalsystem bliver togene og skinnerne udrustet med nyt teknisk udstyr, som kommunikerer i ét samlet system. Det hele styres digitalt fra de to trafiktårne i København og Fredericia.

Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

DAMP AF!

Vil du nyde en tur i ældre jernbanemateriel og det idylliske landskab langs en museumsjernbane? Mulighederne er mange: Kør for eksempel med damptog og dieseltog i front med over 100 år gamle trævogne på krogen. Lej en skinnecykel, og kør for egen kraft på en nedlagt jernbane ad en naturskøn strækning. Nyd skovens stille ro, kun forstyrret af lyden af jernhjul på skinnerne. Sæt dig på et lille tog på smalle skinner, eller nyd et større landskab i model 1:87.

På hjemmesiden togsommer.dk har Dansk Jernbane-Klub samlet alle attraktioner omkring tog i sommeren 2024 i Danmark. I alt er der over 30 steder, der kan besøges.

PAS TIL DET HELE

Igen i år er der mulighed for at købe rejsepas, som for 399 kroner giver adgang til otte dages sammenhængende rejse i hele landet på tværs af bus, tog, metro, lokalbaner og letbaner fra 29. juni og frem til 11. august. Det bliver sidste år med rejsepas, der blev til som en del af den daværende regerings sommerpakke, da corona-restriktioner fyldte i 2020. 

Der udbydes 75.000 stk., og rejsepasset kan købes fra den 4. juni frem til den 3. august på rejsepas.nu

EN GANSKE SÆRLIG BUS

I mange år hørte busdrift under DSB. 1. juli 1932 indledte DSB rutebildrift i Danmark med ruterne Sønderborg-Skelde og Sønderborg-Gråsten. Blandt de fire første busser var to leveret af Triangel-fabrikken i Odense. På Danmarks Jernbanemuseum kan man se netop sådan en Triangel-bus. Den indgik i 1944-45 i Røde Kors’ hvidmalede flåde af busser, der hentede fanger ud fra koncentrationslejrene. I løbet af 50’erne nåede DSB op på over 500 busser i drift. I 1995 blev DSB Busser A/S udskilt fra moderselskabet til Trafikministeriet og skiftede i 1997 navn til Combus.

TOGSKINNER I ØRET

Vidste du, at toghjul er så tynde, at de  skal bære, hvad der svarer til 60 hanelefanter, på en håndflade? Eller at et tog kan bremse, uden at lokomotivføreren gør noget? Der er tonsvis af let formidling, når Radionauterne i deres populærvidenskabelige podcast fløjter til afgang  – assisteret af lokomotivfører Kim Wadstrup og lokomotivinstruktør Allan Yde Nielsen – begge fra DSB.

Find Radionauterne, afsnit 110: ’Hvordan kan et tog køre’ i din podcast-app.

FYR FYRET

Der er store besparelser at opnå ved at ombygge og opdatere DSB’s eksisterende IC4-tog, så energien udnyttes mest effektivt. Ved at ændre rørføringen og ombygge togets varmesystem kan DSB nu bruge motorvarmen frem for de indbyggede dieselfyr til at opvarme togets vogne og i runde tal spare cirka 550 ton CO2 om året. Desuden sørger en ny software-opdatering for, at tre ud af togets fire motorer automatisk slukker efter seks minutters tomgang, hvilket vil spare over 400.000 liter diesel om året, svarende til cirka 1.000 ton CO2. Alt i alt forventer DSB en årlig besparelse på knap 2.000 ton CO2 de sidste år, IC4’erne skal køre i Danmark. Det er planen, at IC4 skal udfases fra år 2027.

VIDSTE DU, AT …

DSB siden 2022 har betalt for plantning af over 200.000 træer i Danmark via et samarbejde med Klimaskovfonden. Pengene betaler DSB som et klimabidrag for de registrerede solgte erhvervsrejser, hvor der bliver betalt et bidrag til Klimaskovfonden svarende til rejsens CO2-udledning, hvilket beløber sig til 250 kroner pr. ton CO2. For årene 2022 og 2023 har DSB således i alt givet over 3,5 millioner kroner til plantning af ny skov langs togstrækninger over hele landet. 

Snavs, støv og insekter sætter sig fast på togets ydre, når det ruller gennem landskabet. Men DSB sørger løbende for, at toget bliver holdt rent. Tag med på 4 stop gennem vaskehallen, og kom klogere ud på den anden side.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

1. FRI BANE?

Et stop and go-signal viser rødt, hvis vaskehallen ikke er klar til vask, eller hvis sporet ikke er frit. Hvis signalet lyser grønt, vælger lokomotivføreren på betjeningspulten, hvilken slags tog der skal vaskes. Porten åbner, og lokomotivføreren kan køre toget langsomt frem.

2. SÆBE PÅ

Der bliver påført enten et surt eller basisk vaskemiddel. Der skiftes mellem syre og base ugentligt for at sørge for, at man får fjernet både små rustpartikler og almindeligt snavs. Alt vaskemiddel, DSB anvender, er svanemærket. Et undervognsspul monteret på dyser imellem køreskinnerne renser underneden. Det kan også bruges til afisning, hvis der bruges varmt vand.

DET RENE VAND

Togene bliver vasket mindst en gang hvert andet døgn, og DSB har i alt 12 vaskeanlæg rundtomkring i landet, blandt andet i Kastrup, Fredericia og Aarhus, nogle udendørs, andre i haller. Anlæggene bruger så meget regnvand og genanvendt spildevand som muligt. Generelt genanvendes cirka 75 procent af vandet, mens tallet i Kastrup og Næstved ligger på 90 procent, fordi vandet her bliver biologisk renset i såkaldte bio-brønde, som er tanke, hvor mikroorganismer kan fæstne sig på plast- eller skumelementer med stor overflade, og hvor vandet iltes, inden det ledes videre til en pumpebrønd, hvor det er klar til at blive brugt i de forskellige vaskeprocesser.

3. SKRUB, SKRUB, SKRUB 

Roterende børster fjerner mekanisk snavs og belægninger fra togets sider, taget, bagenden og fronten. Antallet og placeringen af de enkelte børster afgøres af, hvilket tog der bliver vasket.

Til dobbeltdækkervogne sidder der en børste højt oppe i vaskehallen, der kan vaske taget. En togvask tager mellem tre og 20 minutter, afhængigt af togets længde. Toget kører 20 meter i minuttet. Stop and go-signaler ved siden af sporet fortæller lokomotivføreren, hvor toget skal standse undervejs.

4. FØNTØRRING 

Tørrehjælp – et kemisk produkt, der får vandet til at samle sig i dråber – påsprøjtes. Tørrehjælpen gør det nemmere for de op til otte kraftige blæsere at blæse vandet væk. Vandet løber ned i tanke, hvor sand og små sten bundfælder sig, inden det bliver hentet af en slamsuger. Det resterende vand bliver genanvendt. Til sidst bliver toget kørt ud, rent og køreklart.

36-årige Mick Kaae Møller er afdelingschef i Materielteknik Vest i DSB og har været med til at sænke IC4-togenes klimaaftryk.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Bjarke Ørsted

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg arbejdede som maskinmester på større passagerskibe, der sejlede til Norge, blandt andet til Bergen. Efter fire år til søs og med et barn på vej kunne jeg mærke et behov for at komme i land, og så faldt valget på tog. De tekniske systemer på tog minder meget om dem på skibe, så det var meget nærliggende. I 2016 så jeg, at DSB havde slået en stilling op som komponentansvarlig for motorerne. Den stilling havde jeg i halvandet år, indtil der blev en stilling ledig på IC4 som materielansvarlig. Det syntes jeg lød spændende, da man ikke kun har ansvaret for motorerne, men også for alle tekniske installationer, sikkerheden i toget, sikkerheden på selve toget og udviklingen af toget.” 

Det er dig og dine kolleger, der har fundet på en ny løsning, der skal sænke CO2-udledningen på IC4-togene …

”Siden jeg startede med at arbejde på IC4-tog, har jeg arbejdet benhårdt for, at klimakomforten skulle blive bedre. Vi er lykkedes med det trin for trin, og senest har vi ombygget togets varmesystem, så vi kan bruge varmen fra motorerne til at opvarme togets vogne. Før var vi afhængige af dieselfyr, nu bruger vi primært motorvarmen. Vi har ikke som sådan fundet på det, mange forskellige transportmidler genanvender varme. Blandt andet skibe og biler, men også andre togtyper som IC3. DSB sparer cirka 550 ton CO2 om året ved at bruge motorvarme. Vi har også udviklet en softwareopdatering, der sørger for, at tre ud af togets fire motorer automatisk slukker efter seks minutters tomgang. Ved at gøre det sparer DSB over 400.000 liter diesel om året, hvilket svarer til cirka 1.000 ton CO2.”

Og nu har du fået en ny stilling …

”Jeg er blevet afdelingschef for materielteknik. Det er en administrativ stilling, men jeg har stadig meget kontakt med driften.” 

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

”Jeg kan godt lide at cykle og deltager også i væddeløb inden for cykling, særligt gravel-cykling, som er en kombination af landevejscykling og mountainbike, hvor man både kører på asfalt og grusveje. Sidste år deltog jeg i et løb under UCI Gravel World Series – hvor både professionelle og amatører kan deltage – i Halmstad i Sverige. Og så kan jeg selvfølgelig godt lide at bruge tid sammen med min familie.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

CHRISTOFFER LYDER
25 år, rejseguide, Nyborg Station

I aften skal jeg af sted på firmatur til Milano, bare en lang weekend med sightseeing. Søndag skal vi ind at se Inter, der spiller hjemme mod Napoli. Det bliver sjovt, men jeg går ikke supermeget op i italiensk fodbold.

Jeg er destinationschef hos de to ungdomsrejsebureauer DUF og Uptours og er af sted 7-8 måneder om året på vores destinationer Sunny Beach i Bulgarien, Magaluf på Mallorca og Ayia Napa på Cypern. Jeg arrangerer events og fester. Pool party om dagen, full moon party om aftenen.

Jeg elsker at give unge mennesker en oplevelse. I Danmark kan de måske være hæmmede, men der-nede får de nye venner og veninder og slår hovedet fra. Jeg elsker at se de mest generte ende med at slå sig løs og gøre noget fucked up – på den gode måde!

Uden for sæsonen rejser jeg selv – jeg har backpacket i Asien og Sydamerika – og indimellem kører jeg bus for min far. Han er afdelingschef for Vikingbus på Langeland og kører blandt andet med specialskolebørn. 

__________________________________

JEANNE BAU-MADSEN 
80 år, kandidat i pædagogik

Jeg hedder Jeanne, ligesom Jeanne d’Arc. Jeg har været i Odense til et møde, fordi foreningen, som jeg er næstformand for, har modtaget nogle EU-midler. Ret mange faktisk, men vi har også arbejdet for det.

Foreningen hedder Folkevirke, holder til i Kvindernes Bygning i København og arbejder for folkeoplysning. Den blev stiftet i 1943 af politikeren Bodil Koch, og tanken var, at kvinderne skulle væk fra kødgryderne – men vi har intet imod mænd, de er meget velkomne!

Som ung rejste jeg en årrække med min mand, der var civilingeniør, i Mellemøsten. Da vi kom hjem, fik jeg nogle vikarjobs og fandt ud af, at jeg kunne lide det og var god til det. Som 40-årig blev jeg uddannet skolelærer, og som 50-årig blev jeg cand.pæd. i historie. Jeg har to børn, syv børnebørn og et oldebarn. Men hvorfor skal alt det dog stå i dit blad?

__________________________________

MARIA CORYDON HELLBORN
28 år, skuespiller, Middelfart Station

Jeg er en del af ensemblet på Folketeatrets iscenesættelse af ’Skatteøen’ og såkaldt understudy for Szhirley, der spiller Mrs. Hawkins. Det vil sige, at jeg tager over, hvis hun bliver syg. I aften optræder vi på Musikteatret i Holstebro.

Min mand er også skuespiller, og han spiller i Aalborg i dag, så jeg har været forbi mine forældre i Middelfart og sætte vores datter af. De bor strategisk ret godt, når man bor i København og rejser rundt i landet og optræder.

Jeg blev uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia i 2017. Det var en dejlig tid. Skolen lå ned til vandet, huslejen var til at betale, og vi blev hurtigt venner på holdet. Skuespil er et lidt usikkert fag, men jeg kan godt lide variationen. Jeg har også sunget backing for Aqua gennem fire år. Den slags gad jeg godt lave mere af.

Her får du junis nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

GODE TIDER

I fjern- og regionaltogstrafikken opnåede DSB en kundepunktlighed på 78,5 procent i første kvartal af 2024. Ifølge kontraktmålet skal 75 procent af kunderne være fremme inden for tre minutter af planmæssig ankomst. Tallene skal ses i lyset af, at året startede med en snestorm, der påvirkede trafikken. I februar og marts har punktligheden i gennemsnit været over 80 procent – højere end samme måneder sidste år.

NYE TIDER

Fra 1. juni til og med 25. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København, Slagelse og Odense på grund af sporfornyelse mellem Slagelse og Korsør. Ligeledes vil der fra 22. juni til og med 6. oktober i perioder blive indsat togbusser på hele eller dele af strækningen mellem Aarhus H og Aalborg på grund af sporfornyelse samt forberedelse til eldrift og – på dele af strækningen – højere hastighed mellem Langå og Aalborg.

Læs mere på dsb.dk/sporfornyelse

GØR DET NU!

I år er sidste chance for at få et rejsepas, som har gjort det nemt og billigt at komme rundt i Danmark siden sommeren 2020. Køb det på rejsepas.nu eller i RejseBillet-appen fra 4. juni, og få otte dages sammenhængende rejse overalt i landet i perioden 29. juni-11. august for 399 kroner, og hop frit på bus, tog, metro, lokalbaner og letbaner.

Fremtiden er elektrisk, og stadig flere tog kører med ledninger – som risikerer at falde ned af og til. Se, hvem lokomotivføreren ringer til, når toget ikke kan komme videre, og læs, hvordan de får det hele til at glide igen.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Jakob Wedendahl

1.

En køreledning er revet ned. Lokomotivføreren ringer til Banedanmark, som har arbejdskøretøjer placeret rundtom i landet, der hurtigt kan rykke ud. Til skader på kørestrømsanlægget bruges special-køretøjet MTW 100, som vejer 42,5 ton. 

2.

Bagefter ringer lokomotivføreren til DSB’s Drift-center Danmark på Københavns Hovedbanegård, som stopper togdriften på strækningen, laver en prognose for, hvornår trafikken kan genoptages, og informerer DSB’s personale og kunderne om ændringerne. Det tager typisk 5-24 timer fra nedrivningstidspunktet, til en køreledning igen er oppe. Hvis nedrivningen er omfattende – for eksempel hvis køreledning og ophæng er filtret sammen og ødelagt, eller køreledningen er filtret ind i toget – bliver sporet lukket i begge retninger.  

3.

Den første kørestrøms-tekniker ankommer inden for en time og jorder* køreledningsanlægget, så ingen kommer til skade. Indtil anlægget er jordet, må passagererne ikke forlade toget, da de risikerer at få stød.

4.

Toget bliver kørt væk, og de nedrevne køreledninger fjernes fra sporet. Ligger der mange meter køreledning på skinnerne, bliver den klippet i mindre stykker og hentet senere.

5.

Teknikerne sætter køreledningen fast igen fra specialkøretøjets arbejdsplatform, som kan køre op, ned og til siderne. Under platformen er der et rum, hvor reservedele og værktøj ligger, samt en førerplads, hvorfra køretøjet styres. Hvis udhængene, som ledningerne hænger i, også er blevet revet ned, skal de også sættes fast igen.

FØLG STRØMMEN

Laserscannere placeret på broer rundtom i landet overvåger togenes strømaftagere, som sørger for forbindelsen mellem toget og køreledningerne. Når skader opdages, får Banedanmark og DSB besked, og det besluttes, om skaden kræver øjeblikkelig handling eller kan vente til togets næste værkstedsbesøg. De mest almindelige årsager til nedrevne køreledninger er defekte strømaftagere, slitage på køreledningsanlægget, løse presenninger og stropper på godstog samt stormvejr og hærværk.

Kilde: Banedanmark, DSB Driftcenter Danmark