Indlæg

Mød manden, der sørger for togsikkerheden

Bent Madsen, 54 år, er undersøgelsesleder i DSB og arbejder med at gøre togdriften mere sikker.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”At jeg kan bidrage til større sikkerhed omkring togkørsel. Meget af arbejdet går ud på at undersøge en hændelse for at drage læring af det, der er sket, og sætte barrierer op, så det ikke sker igen.”

Hvad er vigtigt at kunne i dit arbejde?

”Det er vigtigt at kunne bevare overblikket i en stresset situation. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på de menneskelige faktorer i forbindelse med ulykker og hændelser. En menneskelig faktor kan være, at man som lokomotivfører er stresset og derved mere disponeret for at begå fejl. Vi arbejder ud fra filosofien, at det er menneskeligt at fejle – vi skal bare finde ud af, hvordan vi undgår det. Så et eller andet sted skal man også være menneskekender.”

Er der en ulykke, der har gjort særligt indtryk?

”Jeg var så uheldig at skulle køre til Storebæltsbroen den 2. januar 2019, hvor en ulykke kostede otte passagerer livet og kvæstede 18, da et lyntog blev ramt af en løsrevet transporttrailer fra et modkørende godstog. Det, der slog mig, da jeg kom ud på Storebæltsbroen, var, hvor meget det stormede. Al biltrafik var indstillet, og der lød en konstant hylelyd oppe fra køreledninger og fra autoværn. Det var voldsomme kræfter, der havde været i gang, og der lå vragrester spredt ud over et langt stykke. Jeg ankom, inden de sidste passagerer havde forladt toget, men tænkte først og fremmest, at jeg havde en opgave, der skulle løses. Mit arbejde bestod i at fotodokumentere og måle op og danne mig et overblik over, hvad der var sket. Da jeg gik bag ved ulykkestoget og fotograferede vragrester, kom jeg til en damepung, som lå åben, hvori der var et billede af to piger. Det gjorde stort indtryk på mig, fordi jeg selv har to piger. Jeg sidder tilbage med følelsen af, at vi har løst opgaven godt. Vi får altid tilbud om krisehjælp, når der sker sådanne ulykker, men det har personligt ikke været nødvendigt.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg går på jagt og med mine børn til ridning og svømning. Jeg er uddannet svømmedommer og er stadig dommer ved svømmestævner. Derudover kører jeg mountainbike i skoven, og når jeg sidder derhjemme og slapper af, ser jeg serier på Netflix. Jeg kan godt lide ’Breaking Bad’ og har også set ’Homeland’. Derudover ser jeg alle udsendelser, der hedder noget med ’Air Crash Investigation’. Det er en nørde-ting i forhold til jobbet. Jeg kan alle flyulykker i hovedet.” 

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen næste gang?

”Jeg var med mine børn i USA i februar 2019, og der har vi aftalt, at vi helt klart skal tilbage til. Det var en rigtig god oplevelse. Men ellers bliver det en vinterferie på Lanzarote i år.” 

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Arbejdet som undersøgelses-leder i DSB går ud på at undersøge ulykker og sikkerhedsmæssige hændelser. DSB har fem undersøgelsesledere, der dækker hele Danmark. Undersøgelseslederne holder til i Høje-Taastrup og har et satellitkontor i Fredericia, hvor de også har en udrykningsbil, så de hurtigt kan komme frem til ulykker og hændelser rundt om i landet.

/

Kørelys

Der findes over 1.000 signaler i Danmark, der er med til at sikre, at togtrafikken kan køre sikkert og godt. Læs om fem af de vigtigste.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

INDKØRSELSSIGNAL (I-SIGNAL)

Står ved stationsgrænsen, så lokomotivføreren kan aflæse det, inden toget kører ind til stationen. Det har fire lanterner. Hvis det viser to grønne, må toget køre frit igennem stationen, viser det gul-grøn, må toget køre ind på stationen med begrænset hastighed, og hvis det viser gul-rødt, skal toget holde stille ved perronen. Vises der kun ét grønt lys i indkørselssignalet, fortæller det lokomotivføreren, at det næste signal, toget kommer til, kan forventes at stå på stop.

PERRONUDKØRESELS-SIGNAL (PU-SIGNAL) 

Står inde på stationen i udkørselsenden og indeholder en rød og en grøn lanterne og et hvidt lys, der kan fungere som signal i forbindelse med rangering på stationen. Hvis lokomotivføreren får grønt signal i PU-signalet, betyder det, at toget må køre. PU-signalet kan være suppleret med en hastighedstavle, der viser, hvor hurtigt lokomotivføreren må køre.

UDKØRSELSSIGNAL (U-SIGNAL) 

Viser, om lokomotivføreren må køre ud af stationen. Signalet har tre lanterner. Oppefra og ned viser de grønt, rødt, grønt. Nederste grønne lampe tændt betyder ’kør’. Rødt lys betyder ’stop’. Øverste grønne lampe tændt betyder, at næste signal lyser grønt.

VENSTRE IND-SIGNAL (VI-SIGNAL)

Hvis der mellem to stationer er skinnebrud eller andet arbejde i sporet, kan Venstre Ind-signalet, der står nede ved skærverne på en betonblok, dirigere toget ad venstresporet, hvor det kan fortsætte med reduceret hastighed. De to hvide signaler i midten lyser altid og betyder ’forbikørsel forbudt’. Hvis den øverste grønne lyser, betyder det, at toget må køre med lavere hastighed. Hvis de to grønne lyser, må toget køre, og hvis den røde nede i venstre hjørne lyser, betyder det ’stop’.  

AUTOMATISK MELLEMBLOKSIGNAL (AM-SIGNAL)

Står imellem stationerne til højre for sporet. Signalet fortæller, om det næste sporafsnit, et tog kommer frem til, er besat eller forladt af det forrige tog. AM-signalet er til, for at man kan have flere tog ad gangen imellem to stationer og få en tættere toggang. De fleste steder er der omkring tre kilometer imellem dem. 

BLANDEDE SIGNALER

Inden 2030 skal Danmark have indført signalsystemet European Railway Traffic Management System, som bliver brugt i lande som Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Med det nye system vil signalerne blive vist direkte på en skærm i togets førerrum og ikke langs togbanen. Det skal give færre signalfejl og flere tog til tiden. Det nye signalsystem er allerede implementeret på strækningen Roskilde-Køge og Frederikshavn-Lindholm. De gamle signaler bliver taget ned, efterhånden som det nye system tages i brug.

Kilde: Banedanmark

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

SIMON SEJERSEN
22 år, studerende, Kolding Station

JEG GÅR PÅ pædagogseminariet i Kolding, hvor jeg er begyndt i år, og nu er jeg på vej hjem til Fredericia. Der er et godt sammenhold på seminariet. Hvis jeg har haft en sygedag, kan jeg sagtens få en af de andre til at vise mig sine noter. Vi er 27 i min klasse. Kun seks af os er drenge – lige nok til at have et fællesskab – ikke fordi vi opfører os som en kliché og kun taler om drengeemner. Forleden havde vi dog en længere snak om skægtrimmere. Jeg har ikke brugt en i flere måneder. 

VI SKAL SNART i praktik, og jeg vil gerne arbejde med udsatte unge. Jeg overvejer at søge plads inden for specialpædagogik, men det kunne også blive skole- og fritidspædagogik, for eksempel i en SFO. 

I MIN FRITID nørder jeg Dungeons & Dragons sammen med mine venner og arbejder som frivillig for Dystopia Entertainment, som arrangerer såkaldte haunted house-begivenheder i en gammel fiskefabrik i Vejle. Det består blandt andet af skuespillere med blod i hovedet, der springer frem og forskrækker gæsterne. Det er ikke unormalt, at de bliver så bange, at de siger: ”Nu kan jeg ikke længere.” Så hjælper jeg dem med at blive fulgt ud.

__________________________________

DINA LAURSEN
16 år, gymnasieelev, Vejen Station

JEG ER PÅ VEJ hjem fra skole. Vi har haft matematik og fysik. Det interesserer mig ikke så meget, jeg er mere til de sproglige fag. Jeg begyndte på Kolding Gymnasium i år. Det var lidt nervepirrende, fordi jeg ikke kendte nogen, men jeg har mødt vildt mange søde mennesker. Vi er fire piger, der snakker rigtig godt sammen. Desværre skal vi snart splittes op i nye klasser, fordi vores grundforløb er forbi. Jeg frygter, at jeg ikke bliver lige så glad for den nye klasse, jeg skal tilbringe de næste tre år i. 

JEG BOR I Vejen. Det er en flot by med et godt kunstmuseum og en del historie. Men det er også en lille by. Alle kender ikke alle, men det er tæt på. I mange år prøvede jeg at opføre mig og klæde mig, så folk omkring mig ville kunne lide mig. Nu går jeg bare i det, jeg kan lide. Der er lidt mere luft, når man er i Kolding.

JEG ELSKER TEATER og har skrevet stykker til skoleelever i 0.-2. klasse. Min drøm er at blive scenograf. Jeg overvejer også at tage ud at rejse efter gymnasiet, måske til Sydkorea. Jeg har været der én gang og var meget fascineret af kulturen. Den er så anderledes. Koreanerne er på én gang meget udadvendte og meget indadvendte.

__________________________________

LISELOTTE LANGELUND
39 år, butiksassistent, Vejen Station

JEG ARBEJDER I Kvickly, i tekstilafdelingen. I dag har vi lagt varer på plads. Jeg har epilepsi, men blev opereret i hipocampus i hjernen for fire år siden. Før operationen kunne jeg mærke, når et anfald var på vej, og nå at sætte mig ned. Nu får jeg dem slet ikke længere. Det er så dejligt. Men jeg kan stadig ikke arbejde fuld tid. Jeg er i butikken tre formiddage om ugen. 

JEG HAR NOK at gøre. Nu har jeg fri og skal hjem til Brørup og gøre rent og lave mad til mine to drenge. Vi skal have frikadeller. Drengene er 11 år gamle og tvillinger. Vi troede, de var tveæggede, men med tiden begyndte de at ligne hinanden mere og mere, så måske er de alligevel enæggede. Hver anden weekend er de hos deres far, ellers har jeg dem alene. 

DRENGENE HAR HVER sin kanin af løvehoved-racen, der har en slags manke rundt om hovedet. Når de har passet kaninerne, spiller vi spil, eller også ser de noget på deres iPad eller spiller PlayStation. Selv kan jeg lide at slappe af med at læse. Det er næsten altid biografier. For tiden læser jeg om Susse Wold.

/

Hit med godset

Dennis Preston er rejserådgiver på DSB’s hittegodskontor på Københavns Hovedbanegård.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det typisk, folk glemmer?

”Alt! Der er virkelig ikke noget typisk. Vi får kørestole og krykker ind, som man ikke havde troet, nogen kunne glemme. Vi har også fået et køleskab ind og en sofa. Der kommer alt ind, selvfølgelig en masse telefoner og en masse rejsekort og punge. Folk glemmer også cykler på togene, men de bliver sendt direkte til politiet. Vi får omkring 100 ting ind hver dag fra de forskellige depoter rundt omkring i Danmark.” 

Hvad er det sjoveste eller mærkeligste, du har set komme ind? 

”Før min tid var der en, der engang glemte en højre arm på hattehylden i toget. Det var en protese, som vedkommende havde glemt, men som heldigvis endte på hittegodskontoret. En af de sjovere ting, jeg selv har oplevet, var, da der kom en kuffert ind, der indeholdt et modeltog, træsko og pornofilm. Vi søgte på personen og fandt vedkommende, men valgte ikke at ringe ham op. Da han ikke selv meldte sig, røg kufferten videre i systemet.” 

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Ofte er folk i panik over at have mistet deres ting, så det er sjovt at være på arbejde, når de får deres ting igen. Og så er der også lidt smågrin over de ting, der kommer ind, hvilket er med til at gøre stemningen god på kontoret. Man kan tit undre sig over, at kunderne glemmer de ting, de glemmer.” 

Hvad er det værste ved dit arbejde?

”Det værste ved jobbet er, når det ikke lykkes at finde de ting. folk har mistet. Derudover kan ekspeditionstiden være lang, da vi samler hittegods fra hele landet. Det kan til tider være svært for kunderne at forstå, at vi ikke kan hjælpe på stedet.”

Oplever du mange frustrerede kunder? 

”Ja, jeg har tit oplevet, at vi har kunder, der ikke kan komme ud at rejse uden deres kuffert. Nogle gange lykkes det os at få deres ting hurtigt tilbage, hvis vi får kontakt med en lokomotivfører eller klargøringscenteret. Vi gør tit ting ud over det sædvanlige for at få kundernes ting tilbage.” 

Hittegodskontoret ligger ud mod Istedgade, hvor der er meget liv og sjove typer. Hvordan mærker I det?

”Der er mange typer, der kommer ind og siger, at de har glemt ting, som de ikke ved, hvad er, og ikke aner, hvor de har mistet. Men de bliver også lyttet til og får samme behandling som alle andre, og en gang imellem har vi deres ting liggende.”  

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg laver rigtig meget mad. Jeg har været ude af DSB i fire år for at afprøve, om jeg skulle blive kok eller slagter, men jeg kom krybende tilbage, da jeg fandt ud af, hvor godt jeg havde det her.” 

DET GÅR JOBBET UD PÅ

DSB har to hittegodskontorer, et i Aarhus og et i København. Ud over at modtage de ting, folk glemmer i togene, sælger hittegodskontorerne også billetter og laver afregninger med togpersonalet, når de har solgt noget i toget. Når hittegods, der indeholder personoplysninger, bliver fundet, kontaktes ejeren. Hvis man som kunde har mistet noget i toget, skal man gå ind på dsb.dk og lave en efterlysning. De glemte sager ligger på hittegodskontoret i en uge, derefter bliver de kørt til politiet, som opbevarer dem måneden ud og den efterfølgende måned.

/

Januar på skinner

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

NYT SKÆRMBILLEDE

Afgangsskærmene på stationerne får nyt udseende fra midten af 2020. I november og december 2019 er skærmene blevet testet på en række stationer, og skærmene har blandt andet fået et nyt design, der skal gøre trafikinformationen på stationerne mere overskuelig. Blandt andet ved at passagererne på perronskærme kan se, hvor på perronen toget holder, og hvilke dele af toget der kører hvorhen. Testperioden gav masser af tilbagemeldinger fra DSB’s kunder og medarbejdere, og der bliver derfor arbejdet på at forbedre skriftstørrelse, tydelighed og kontrast på skærmene, inden de udskiftes på stationerne. 

SLUT MED KEDELIGE STUDIEREJSER

200 gymnasieelever, DSB-ansatte, lærere, rejsearrangører og klimaeksperter var i slutningen af oktober måned sidste år samlet for at gentænke fremtidens studierejse. Tre ideer skilte sig ud, og der bliver nu arbejdet videre med dem alle, så de forhåbentlig kan blive et reelt tilbud til kunderne i fremtiden. Du kan læse mere om de tre vinderideer på dsbdigitallabs.dk/hackathon.

47 %

Så mange flere interrail-billetter blev der solgt i de første 10 måneder af 2019 i forhold til samme periode året før. 

MINISTERKAMP FOR TOG OVER KATTEGAT

I fremtiden skal det være muligt at krydse Kattegat både i bil og i tog. Det mener transportminister Benny Engelbrecht. ”Jeg vil kæmpe for, at en fast Kattegatforbindelse skal rumme både en vej- og jernbaneløsning, hvis den bliver en realitet. Tænk sig, hvis en fast Kattegatforbindelse kan nedbringe antallet af indenrigsflyvninger,” siger transportminister Benny Engelbrecht til DSB. Ministeren slår dog fast, at der endnu ikke er truffet endelig beslutning om, hvorvidt Kattegatforbindelsen bliver til noget.

GRØNNE MÅL

Selvom toget allerede er et miljørigtigt transportmiddel, kan togtransport blive endnu grønnere. DSB har vedtaget fire konkrete miljømål, som skal nås inden 2030. Inden det nye årtis udgang vil DSB være helt CO2-neutrale, have nedbragt energiforbruget med 50 procent, helt undlade at udlede partikler fra togenes motorer og have genanvendt mindst 90 procent af virksomhedens affald.

TOG TIL TIDEN

Kan du huske de røde IC-tog, ligge- og sovevogne, direkte forbindelser til udlandet og høflige ”Ønsker De at handle?”-spørgsmål fra den rullende togstewardesse. Tiden efter oliekriserne i 70’erne, da statsbanerne sprang ud med nye ideer, nyt design, nye farver og nyt materiel, er portrætteret og illustreret i bogen ’Der kommer flere tog’. Værket, skrevet af togkenderen Flemming Søeborg, beskriver Danmark som togland 1970-90, og har man, her i 2020’ernes spæde begyndelse, hang til en god omgang nostalgi, er det bare med at fugte bladrefingeren og gå i krig.

Bogen er udkommet.

 

/

Logo-fører

DSB’s logoer har haft mange ansigter gennem årene. Engang signalerede vinger hurtighed og drømmen om at rejse. I dag er det en sekskant, der skal få folk ud på skinnerne. Ud & Se tager dig med på en logoistisk tidsrejse.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Danmarks Jernbanemuseum, Christian Bruun, DSB

Vingehjulet er DSB’s første logo – et symbol på, at det går hurtigt og lige gennem luften, når man kører med tog. DSB blev grundlagt i 1885, og anvendte vingehjulet på uniformen fra cirka 1887. Vingehjulet blev brugt på knapper, kasketter, kravedistinktioner, stempler og segl fra 1880’erne, og på tryksager og køreplaner i 1890’erne. 

Det oprindelige vingehjul findes i flere forskellige udformninger. Der lå ikke en central designstrategi bag brugen af logoet, og man ved ikke, hvem der tegnede det første vingehjul. Der eksisterer så mange udgaver af vingehjulet, at det er svært at sige, hvem der har tegnet hvad. 

Først i 1970’erne ville DSB vise, at virksomheden var kunde- og serviceorienteret. Man var til for passagererne. Derfor blev det besluttet at lave en radikal ændring af DSB’s image, og man lavede om på både uniformer og logo. En såkaldt designmanual blev lavet for første gang.

I 1972 valgte man logoet ’DSB’ i skriften Rail Alphabet, som man lånte fra British Rail. Med det nye logo kørte DSB ind i de moderne tider og forenklede virksomhedens image. 

Sidst i 90’erne ville DSB have et nyt designprogram. Man lavede en rundspørge, og på trods af, at der var gået mange år, associerede en overvejende andel af de adspurgte stadig vingehjulet med DSB. Derfor blev vingehjulet genindført i en mere moderne udformning. 

Ideen bag var drømmen om at rejse. Med logoet ville man vække kundernes rejsedrømme – logoet skulle appellere til folks følelser. Logoet er blevet brugt både i grøn, blå og rød, og kronen blev brugt i officielle sammenhænge. 

11. september 2014 lancerer DSB sit nuværende logo. Logoet er en kombination af S-togslogoet og skrifttypen fra vingehjuls-logoet. Man vægter enkelhed, og bruger den røde ’S-togs-farve’. Overflødige aktiviteter skæres samtidig fra, og DSB fokuserer 100 procent på kerneforretningen: togdrift. Det nye logo er et udtryk for denne oprydning. 

Skrifttyper og bogstaver kan ofte sige mere end det, man bare ser og læser. Er de vellykkede, har de en lang levetid og bliver ofte universelle. Blandt andet derfor valgte man til det nuværende logo at fortsætte med den samme skrifttype. Samtidig ville man låne af S-tog og S-togstrafikkens goodwill. Selvom S-togene kun kører i hovedstadsområdet, har S-togsskiltet en følelsesmæssig og landsdækkende anerkendelsesgrad. Tidligere bestod DSB-logoet af to elementer, som man skulle skabe kendskab til – et vingehjul og et navnetræk (DSB). Mange forskellige fortolkninger blev knyttet til 90’ernes vingehjul, der var abstrakt i sin form.

I det nye logo er symbol og navnetræk integreret i ét samlet logo, som fungerer på alle kontaktflader, er let at afkode i sin form, og skaber et entydigt billede. Det nye logo er symmetrisk, det er let at sætte på et tog, og det gør, at toget også ser symmetrisk ud, når man ser det forfra.

Kilder: Frederik Birkholt Kolding, Dansk Jernbanemuseum og Bo Linneman, Kontrapunkt.

 

/

Mød togentusiasten, der blev lokomotivfører

25-årige Kenny Kariyawasam var glødende togentusiast, inden han blev lokomotivfører i DSB.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvornår startede din interesse for tog?

”Den har altid været der. Da jeg var helt lille, tog mine forældre mig ned på Ballerup Station for at se på tog, når jeg ikke ville spise. Jeg var så opslugt af togene, at de kunne proppe alt i mig. Det er fascinerende, at de kører stærkt, og jeg elsker lyden, når det suser forbi. Jeg bor tæt på jernbanen og kan høre togene fra min altan. Jeg kan høre, hvilket tog der kører forbi, og er det et tog, jeg ikke kender, skynder jeg mig ud på altanen for at se det.” 

Hvordan var det at gå fra togentusiast til at være lokomotivfører?

”Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Fra jeg begyndte i skole, har jeg altid gået målrettet efter det. Dengang var kravene for at blive lokomotivfører hårdere. Man skulle have en uddannelse inden for el eller metal, så jeg gik på industriteknikeruddannelsen i fire år. Da jeg var færdig, havde jeg tre fridage, så startede jeg hos DSB. Det passede perfekt.”

Var det nemmere for dig at lære at køre tog, da du allerede havde så stort kendskab til tog? 

”Det kan godt være. Inden jeg startede, spillede jeg meget Train Simulator, et spil, hvor du kører tog og selv kan lave dine egne ruter. Jeg ved ikke, om det har gjort, at jeg er god til det, men mange af mine kørelærere har sagt, at jeg kører rigtig fint, med god komfort for passagererne og er god til at overholde tider.”

Hvad er det bedste ved at være lokomotivfører?

”Udsigten! Især om efteråret, når man kan se årstiderne skifte. Derudover elsker jeg også, at det hele går som en leg, bare du passer dit arbejde. Du kan sidde for dig selv i førerrummet og koncentrere dig om dit arbejde, uden at der er nogen, der snakker og forstyrrer. Jeg arbejder nok bedst alene.”

Det værste? 

”Jeg har heldigvis ikke oplevet det, men frygter stadig at komme til at køre en ned. Statistikken siger, at hver eneste lokomotivfører får mindst én personpåkørsel i sit arbejdsliv, så jeg frygter, at det vil ske for mig. Det ville være det absolut værste.” 

Har du et favorittog? 

”Det elektriske EA-lokomotiv, som kører på Sjælland og trækker dobbeltdækkervogne,  er så flot, og jeg elsker at køre med det. Jeg har prøvet det med en kørelærer, men ellers ikke. Det er mere de garvede lokomotivførere, der kører det.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg kan godt lide at klippe og redigere film og har en YouTube-kanal, som hedder Kennys Film, hvor jeg laver videoer og reportager. Jeg har lavet en om Ringsted Station med en masse research og historie og også en om metroåbningen her i efteråret, som jeg er glad for. Og da min kæreste og jeg var på Interrail, havde vi en video-log, hvor mange så med.”

Hvilke ruter vil du så anbefale? 

”Tag til Schweiz og Østrig, og se bjergene. Særligt udsigten omkring Innsbruck er fantastisk. Hvis man er til højhastighedstog, skal man til Italien, hvor de kører 300 km/t mellem Milano og Rom. Eller til Tyskland, hvor man kan prøve det mellem Frankfurt og Køln.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Jobbet som lokomotivfører varierer meget. Kenny Kariyawasam kører både på Kystbanen og over Storebælt til Esbjerg, Fredericia og Aarhus. På grund af de forskellige arbejdstider, som forskellige ruter giver, kan han den ene uge arbejde to dage, mens han andre uger arbejder seks dage.

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

SCOT SCHÄFER
42 år, sælger

JEG BOR MED min kone og vores fire børn i Stoughton, Wisconsin, men kommer oprindelig fra Racine, som har en større dansk befolkning, der er kendt i hele USA for sin kringle. Jeg sælger sandpapir, værktøj og alt muligt andet til virksomheder. Jeg begyndte på lageret og arbejdede mig op, og nu har jeg været i firmaet i 25 år. Der er godt gang i forretningen, men som mange andre firmaer i USA har vi slanket organisationen og er færre ansatte om at klare det samme arbejde. 

MIN KONE og jeg er i Danmark for første gang for at besøge vores danske veninde i Kolding. Hun var udvekslingsstuderende i Racine som ung. I går var vi i Aarhus, det er en lækker by, vi var meget imponerede. I dag er vi på vej til København. Vi har ikke nogen planer, vi vil bare daske rundt. 

I AFTEN flyver vi til Düsseldorf. Vi skal til Essen, til verdens største brætspilsmesse, Spiel. Brætspil er min store hobby, og jeg håber at købe en udvidelse til spillet Food Chain Magnate, et strategispil, der handler om at opbygge en fastfoodkæde. Det kan godt være, min kone ikke er med på hele messen. Måske tager hun en af dagene til Køln og ser domkirken.

__________________________________

VICTORIA NELLEMANN-PAARUP
20 år, studerende

JEG BOR I Gredstedbro, cirka 30 kilometer uden for Esbjerg. I dag har jeg ikke nogen lektier for, så jeg tror bare, jeg skal slappe af og se Netflix.

JEG HAR HAFT svært ved at finde ud af, hvad jeg skal i mit liv. Jeg har gået på produktionsskole og været i praktik i nogle butikker, blandt andet hos H&M. Jeg har en passion for mode, og det var let at få pladsen, men det var ikke særlig fedt arbejde. Nu er jeg begyndt på FGU (forberedende grunduddannelse, red.), og i dag har jeg haft samfundsfag, som interesserer mig. Jeg håber, at den nye regering vil gøre noget for os unge, for eksempel fjerne uddannelsesloftet og kontanthjælpsloftet. Efter den her uddannelse vil jeg gerne tage en HF. Med sådan en kan man få noget basal viden og komme okay langt. 

JEG SKAL BARE lige finde ud af, hvad jeg drømmer om. Derhjemme synger jeg Adele- og Ed Sheeran-sange, men min yndlingsgenre er egentlig heavy rock, og mit favoritband er Deftones. Nu leder jeg selv efter et band. 

__________________________________

SUHUUR AVDIRIZIAK-ALI
21 år, studerende

JEG VILLE GERNE uddanne mig til noget, hvor jeg kunne arbejde med mennesker og gøre en forskel. Og sygeplejerske skulle det ikke være, for jeg interesserer mig ikke særlig meget for anatomi og biologi, så nu er jeg begyndt at læse til socialrådgiver i Esbjerg. 

TIDLIGERE ARBEJDEDE jeg hos Hunkemöller ovre i storcenteret, hvor vi solgte undertøj og nattøj til kvinder. Men nu har jeg fået studiejob på noget, der hedder Det Alternative Plejehjem, det er meget mere spændende. Det er et plejehjem for misbrugere. I starten syntes jeg, det var lidt mærkeligt, at vi ligefrem skulle give beboerne deres alkohol eller stoffer eller cigaretter – jeg har blandt andet en kvinde, der skal have seks cigaretter i timen. Men de har jo opbygget nogle meget stærke behov, så hvis ikke vi giver dem det, får de abstinenser. Vi forsøger gradvist at nedtrappe deres doser, så de kan få det bedre.

JEG ER PÅ VEJ hjem til Varde, hvor jeg bor med min mor og tre søskende. Det er et godt sted at vokse op, men efterhånden føles det lidt småt, så jeg glæder mig til, at jeg en dag kan flytte til Aarhus eller København.

 

/

Kampen mod tiden

Hvor hurtigt kan man rejse til samtlige S-togsstationer i hovedstadsområdet? Nanna Heinicke og Thorbjørn Randrup har prøvet kræfter med The Copenhagen Challenge, og Ud & Se var med på verdensrekordforsøget, der nu er til eftersyn hos ’Guinness rekordbog’.
Tekst:Annelise Hartmann EskesenFoto:Thomas Nielsen

HAN SAD oppe til klokken 23 i går for at lave planen om. 23-årige Thorbjørn Randrup havde lige udtænkt en endnu hurtigere måde at nå alle 85 stationer i S-togsnettet på kortest mulig tid. 

Ruten printede han ud til sig selv og til sin 23-årige veninde, Nanna Heinicke.

Den største udfordring, der er indbygget i planen, er Frederikssund Station – her er der præcis nul minutter til at skifte tog.

På jodel.com har Thorbjørn Randrup spurgt de andre brugere, om det er muligt at nå C-toget 14:10, når man ankommer med et H-tog 14:10. ”Selvfølgelig kan du ikke det,” og ”det ville jeg ikke satse på,” svarede brugerne på chat-appen, mens en tredje spurgte, hvorfor han dog ville det, når Frederikssund er en endestation.

Men det vil Thorbjørn Randrup. For sammen med Nanna Heinicke vil han i ’Guinness rekordbog’ som de to danskere, der hurtigst har nået at ankomme eller afgå fra samtlige S-togsstationer i København og på Sjælland.

Ved hvert af de 85 S-togsstop noterer Thorbjørn Randrup ankomst- og afgangstidspunkt målt i sekunder.

Inspirationen til The Copenhagen Challenge er hentet fra London og New York, hvor folk siden 60’erne har forsøgt at besøge alle stationer i byerne på kortest mulig tid kun med fødderne og anden offentlig transport som hjælpemidler.

De to rekorddeltagere er mødt op på Køge Station i god tid en kold og klar mandag i oktober, lige efter myldretiden. Bib-bib-bib, dørene lukker. Thorbjørn koncentrerer sig om at føre venstre pegefinger ned til telefonens stopur præcis i det sekund, toget i et stille hvin sætter af fra perronen.

Klokken 9:06 trykker han på knappen. Og ånder lettet op.

”Dér, godt, phew. Er du klar til seks timer i tog?” 

”Ja,” siger Nanna uden at kigge op fra køreplanen.

Nanna har en time og tre kvarter til skole hver vej, men det generer hende ikke. Tiden bruger hun ikke på at læse op på de fag, hun er på vej til. Hun vil hellere kigge ud eller læse bøger.

TUBE CHALLENGE

Siden 1959 har rejsende i Londons underground konkurreret om, hvem der på kortest mulig tid har kunnet rejse til samtlige stationer i ’The Tube’. Rekordforsøgene har været registreret hos ’Guinness Book of World Records’ siden 1960.

Reglerne siger, at man skal have besøgt samtlige stationer og kun må bevæge sig enten med tog, til fods eller med anden offentlig transport mellem stationerne. Eftersom antallet af stationer har varieret over årtierne, er det ikke muligt at sammenligne rekorderne direkte, men den hidtil hurtigste tid (270 underground-stationer) blev sat i 2016 og var på 16 timer, 20 minutter og 27 sekunder.

”ØLBY,” LYDER det kort efter fra højttaleren. Thorbjørn kigger på stopuret og noterer med en af sine 10 medbragte gule skoleblyanter, at toget ankom til perronen 2 minutter og 28 sekunder inde i dagens rekordforsøg og afgik 21 sekunder senere. Det er tre sekunder længere end den gennemsnitlige tid, Thorbjørn har regnet ud, at et tog bør holde på perronen. Det stresser ham. Bliver tidsplanen ved med at skride på den måde, kan det sætte rekordforsøget over styr.

Der findes en uofficiel rekord på 5 timer og 56 minutter, og ifølge planen kan Thorbjørn og Nanna nå alle stationer på 5 timer og 52 minutter.

Thorbjørns kæreste synes, han er skør. Men ”vi har alle sammen vores ting,” som han siger og glæder sig over, at veninden Nanna havde lyst til at tage med på turen. Til daglig studerer Thorbjørn forhistorisk arkæologi og bor i Albertslund, hvorfra han hver dag pendler til sit studie på Amager. Derfor har han et ungdomskort, hvormed han frit kan benytte hele S-togsnettet. I sommerferien glemte han at sætte kortet i bero. 30. juni blev der trukket 650 kroner på hans konto, og det skulle udnyttes: ”Jeg tog en tur til alle S-togsstationer, bare for sjov, og tog tid på det.” 

Det tog ham 6 timer og 16 minutter at nå alle stationer, og han spekulerede på, om andre havde gjort forsøget før ham. På nettet stødte han på fænomenet Tube Challenge. Det viste sig, at samme koncept kun var afprøvet få gange i København og Danmark, og derfor satte Thorbjørn Randrup sig for at slå rekorden i disciplinen. 

”Første fejl,” siger Thorbjørn på vej mod Solrød Strand. ”Vi skal sidde på de yderste sæder, så vi er tættest på døren.”

De rykker sig. Thorbjørn noterer ankomsttidspunktet. En ung fyr med håret strøget tilbage læser en bog på sædet ved siden af, en mand omkring de 30 får en lur udstrakt, og en ældre herre kigger på sin mobiltelefon.

”Greve,” lyder det i højttaleren. Solen banker ind ad vinduet, og kulden strømmer ind i kupeen, hver gang døren går.

Thorbjørn og Nanna går mod skydedørene.

”Et godt trick er at holde knappen inde, lige inden toget holder. Så åbner døren med det samme, og vi sparer tid,” siger Thorbjørn.

Thorbjørn Randrup bruger sin daglige togtur fra Albertslund til Islands Brygge på at løse sudoku, høre musik eller podcasts.

KLOKKEN 9.31 kører toget ind på Vallensbæk Station. Vil nogen have en karamel? Nej, der er ikke tid. Thorbjørn har travlt med at notere tidspunkter, Nanna tjekker rejseplanen på sin mobil for at finde en hurtigere rute omkring Klampenborg.

På Friheden Station holder toget et helt minut. Thorbjørn virker urolig og kigger over skulderen ud på perronen. Da toget endelig kører videre, siger han til Nanna: ”Det er meget sjovt, ik’?”

”Jo, men jeg bliver stresset, når jeg ikke kender stationerne og skal lave om i ruten så hurtigt,” siger Nanna Heinicke, der bor i Næstved og pendler hver dag til København, hvor hun læser grønlandske og arktiske studier på Københavns Universitet. Det var her, hun mødte Thorbjørn, der gik der, inden han skiftede studie. Hendes første minde om ham stammer fra rusturen, hvor Thorbjørn midt ude i skoven pludselig åbnede sin rygsæk og hev termokander med varm kaffe frem til hele holdet. Kort efter åbner han sin rygsæk på Hellerup Station og skænker kaffe i medbragte plastickrus.

Thorbjørn Randrup elsker planlægning, og han elsker systemer. Derfor passer udfordringen godt til ham. Så meget af hans liv som muligt er organiseret i Excel-ark.

”Jeg har et kæmpe livsark, kalder jeg det, der går fra gymnasiet til forventet ph.d. Der står, hvilke fag jeg har haft og forventer at tage på hvilke semestre,” siger han, ”og mine 136 bøger er sorteret efter DK5-systemet, som man kender fra biblioteker, hvor man rangerer bøger efter emnekoder.” 

Med i rygsækken er der køreplaner, blyanter, viskelædere, ostemadder, varm kaffe, småkager og powerbank.

SUBWAY CHALLENGE

Også i New York, der har 472 subway-stationer, forsøger passagerer at komme hurtigst frem til alle stationer og at komme i ’Guinness rekordbog’. Den seneste rekord er fra 2016 og på 21 timer, 28 minutter og 14 sekunder.

EFTER ET SKIFT på Hovedbanegården går 17 børnehavebørn i to kolonner ind i toget. Det tager langt mere end de gennemsnitlige 18 sekunder.

”Sådan er det jo. S-toget er for alle,” siger Thorbjørn overbærende, men følger dem med øjnene, til sidste barn er inde, og dørene kan lukke i.

Siden 2006 har Nanna samlet på ’Guinness rekordbog’. Hvert år til jul fik hun sidste nye eksemplar og tilbragte resten af aftenen med at se, hvor høje tårne børn kunne bygge i Lego, og undre sig over den kvinde i verden med de længste negle og de brødre, der havde mest hår i ansigtet. Som Thorbjørn pointerer, er der ikke længere noget nyt land at opdage, hvis man vil optages i rekordbogen.

”Det, vi er i gang med nu, er lægmandens historieskrivning,” siger han.

”Uanset om vi slår rekorden eller ej, er det en dag, vi vil huske,” siger Nanna. 

Personligt måler Thorbjørn al succes på, hvor meget han har grinet, og Nanna siger: ”Det er altid sjovt med dig.”

Det røde S-tog skærer igennem den kolde luft og standser på Nordhavn, der ifølge Thorbjørn ”helt klart ligger på den flotteste del af S-togsnettet”. Over det store havnebassin kan man se Trekroner og bagved Sverige. 

”Gud, hvor er det gået hurtigt,” siger Nanna, da hun kort før Svanemøllen kan konstatere, at de har kørt en time.

PÅ HELLERUP STATION er tiden knap. Nanna og Thorbjørn står klar ved trykknappen, inden toget holder. De løber, da dørene begynder at åbne, med rygsækkene hoppende på ryggen, ned ad trappen, gennem en mørk tunnel og op til næste spor, helt forpustede. Det viser sig, at der er næsten to minutter til næste tog. De får pusten foran en plakat over tognettet.

”Jeg drømmer om sådan en plakat. De skal skiftes ud på grund af de nye metrostop og det nye stop Køge Nord, så jeg har spurgt DSB, om jeg ikke må få en. Den er så flot.”

Klokken 10:22 ankommer toget til Klampenborg Station. Under gamle hvælvede lofter og store kuppellamper med udsigt til Dyrehaven på den ene side og Bellevue Strand på den anden får Thorbjørn og Nanna en banan i solskinnet. Thorbjørn tager en trøje af, inden de går ind i toget efter den nye rute, Nanna lige har ændret. Desværre er toget forsinket.

”Det gik jo galt på Klampenborg,” siger Thorbjørn 24 minutter senere, da de kører fra Jægersborg Station. Han er stille, bider i sin gule blyant.

På strækningen mellem Allerød og Hillerød er der store marker uden for togruden.

”Vi, der kommer syd- og vestfra, kommer jo sjældent herop,” siger Thorbjørn.

”Man tænker, at Nordsjælland er lig med rige mennesker og Strandvejen, men her er jo mere alsidigt. Det her landskab ligner jo Næstved. Det er meget godt at se i virkeligheden,” siger Nanna.

Ifølge Thorbjørn bruger mange pendlere for meget energi på at være frustrerede over S-togene, der indimellem kører med store forsinkelser.

”Jeg synes ikke, at folk sætter nok pris på S-toget. Alle bruger det som sådan en ting, man bare tager for givet. Jeg tænkte, at hvis vi bruger seks timer på at befinde os i det, kan det være, vi vil se anderledes på det bagefter,” siger han.

8 minutter og 39 sekunder inde i rekordforsøget ankommer Thorbjørn og Nanna til Hundige Station.

STEMNINGEN BLIVER afslappet på Birkerød Station. Måske lidt for afslappet. Thorbjørn og Nanna sænker skuldrene og glæder sig over ikke at skulle notere tidspunkter.

”Vi har 10 minutter, nice,” siger Thorbjørn og løsner sølvpapiret om en stor stak ostemadder. Han tager en mad ud og tager en bid. De skal med bussen til Farum, hvilket er i fuld overensstemmelse med reglerne. Ifølge planen er tiden knap i den anden ende. De skal løbe 400 meter på fem minutter.

”Velkommen om bord,” siger en venlig kvindelig buschauffør med rød læbestift.

Thorbjørn og Nanna finder et sæde bag i bussen og hiver en pakke cookies frem. Thorbjørn har kun 18 procent strøm tilbage på sin mobil, der stadig styrer stopuret, der er afgørende for rekordforsøget. Han slutter mobilen til en skriggul powerbank fra rygsækken og putter den og telefonen i forlommen på sin anorak.

Bussen nærmer sig stoppet nærmest Farum Station. I god tid går de mod midterdøren. De trykker stop, stiger ud og sætter i løb. Rygsækkene hopper endnu mere rundt på ryggene, da de nærmest i sprint passerer Vallensbæk Bilcenter.

Nanna sakker bagud, mens det langsomt går op for Thorbjørn, at de er kommet til at stige af et stop for tidligt. ”Fuck, det er pinligt, mand,” siger han.

Han stopper op, lægger armene bag hovedet og peger albuerne i vejret. Der er cirka tre minutter til afgang og stadig flere hundrede meter til stationen. 

”Jeg tror sgu ikke, vi når det,” siger Thorbjørn uden at løbe. Han vil have Nanna med, om det så betyder, at de ikke når toget. Hun er langt tilbage med røde kinder.

Thorbjørn løfter blikket og får øje på, hvad der må føles som en oase på en ørkenvandring: et rødt og hvidt S-togsskilt. De giver det et skud. Nanna accelererer, finder flere kræfter. Thorbjørn danner fortrop. Han løber, men kigger sig hele tiden tilbage efter sin makker. Han passerer S-togsskiltet, kan se perronen og toget, hvis døre lige har givet lyd fra sig som tegn på, at de lukker. Han spæner, ligger næsten vandret i luften.

Med armen strakt foran sig, klar til at trykke på knappen, løber han mod togdørene, der nu er lukket i. Da han når perronen, trykker han på døren, mirakuløst går den op. Nanna er ikke til at se, det er begrænset, hvor længe han kan stå og spærre dørene. Med det ene ben inde i toget og det andet på perronen kigger han efter sin ven. Pludselig løber hun, med nyfundne kræfter, rundt om hjørnet og det sidste lille stykke hen ad perronen, ind ad togdørene, der to sekunder efter lukker i. Toget kører, de nåede det.

REKORDTID

Thorbjørn Randrup og Nanna Heinicke har indsendt deres dokumenterede rekordforsøg til ’Guinness World Records’, der i første omgang har accepteret ansøgningen. Om verdensrekord-forsøget endeligt godkendes og optages i rekordborgen, afgøres i januar 2020.

INDENFOR nærmest kaster de sig ned på gulvet. Der går flere minutter, før de siger noget. De skal lige finde pusten. Nanna har røde kinder, og på Thorbjørns pande pibler sveden frem.

”Undskyld,” siger hun. 

”Det er min fejl,” siger Thorbjørn om det forkerte busstop: ”Jeg giver en bajer senere. Men vi klarede den.”

Toget kører fra Farum, over Værløse og Hareskov til Skovbrynet. Hele ruten er omsluttet af skov.

”Så er vi halvvejs,” siger Thorbjørn ved Buddinge Station og tilføjer, at han har skullet tisse siden Klampenborg. 

Kort efter kører Thorbjørn og Nanna ind på Flintholm – ’Fremtidens station’, som de kalder den med al dens glas og de mange spor, der krydser over og under hinanden. 

”Det er meget fedt, at man snart kan sige, at man har besøgt alle stationer,” siger Nanna.

Efter Valby kommer to unge piger ind i toget. Klædt i ens pelskrave og sorte kondisko diskuterer de, hvor det er bedst at stå af, når man skal på Burger King. To fyre i trediverne sidder i sæderne mod det andet vindue og taler om opskrifter på hummus. Den ene har ring i øret, den anden i næsen.

Et sted mellem Rødovre og Brøndbyøster er der gået fire timer.

’Verdensmestrene’ Thorbjørn Randrup og Nanna Heinicke på Vigerslev Allé Station.

NANNA HEINICKE kigger på den printede plan. De nærmer sig Frederikssund, hvor de skal lave det skift, der er fuldstændig afgørende for rekordforsøget. De har nul minutter til at skifte. 

Ved Egedal, to stop før dagens store prøvelse, stiller Thorbjørn og Nanna sig klar i midtergangen. Her spotter de en togfører.

”Undskyld, jeg forstyrrer,” siger Thorbjørn, forklarer udfordringen og spørger togføreren, om han tror, at det kan lade sig gøre, og hvor det er bedst at stå.

”I skal ud ad dén dør her, og så skal I løbe stærkt,” siger togføreren, der tvivler på, at det er realistisk at ankomme 14:10 og afgå 14:10. Men som Thorbjørn optimistisk pointerer, er det heldigt, at toget ikke kører efter en rejseplan på sekunder.

”Det er den eneste forsinkelse, vi håber på i dag,” siger Nanna.

Klokken 14:10 standser toget. Thorbjørn og Nanna står helt fremme ved ruden og spurter ud mod en perron, der ligger skråt bagud. Toget holder der allerede. Det tager cirka 10 sekunder at løbe derhen, 10 sekunder, hvor de ikke ved, om dørene er låst eller bare lukkede. Thorbjørn trykker på knappen, da de når frem. Dørene går op. 

”YES!” råber han og flår armene i vejret.

”Ej, hvor fedt, så nåede vi det sgu,” siger Nanna stolt, da de er kommet ind i toget.

”Den er ikke hjemme, før den er hjemme,” husker Thorbjørn hende og sig selv på.

”Jeg tror, at den er rimelig meget hjemme.”

Han logger på jodel.com og skriver en opdatering til sin tråd: ”Jeg fucking klarede det, h8ers” – efterfulgt af en smiley med solbriller på. Helt rolige går de kort efter ind et vilkårligt sted i det sidste tog, der kører dem til stop nummer 85 på dagens rute.

”Vigerslev Allé,” lyder det fra højttaleren.

”Klar, parat … og stop,” siger Thorbjørn på vej ud på perronen og placerer venstre pegefinger på stopuret på sin mobiltelefon.

5 timer, 53 minutter, 32 sekunder og 92 hundrededele.

”Vi klarede det,” siger han og giver Nanna et kram.

”They said it couldn’t be done,” bliver han ved.

“Haters gonna hate,” siger Nanna og griner.

De tager en vinder-selfie foran en grå væg på perronen og ringer Thorbjørns kæreste op på medhør.

”Hej smukke, så er Nanna og jeg sgu blevet verdens-mestre!”

/

December på skinner

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Cobe, Dissing+Weitling og Cowi

PLANMÆSSIGT

Der er flere minutter at spare i rejsetid flere steder i landet, når den nye togkøreplan for 2020 bliver lanceret i midten af december. For eksempel sparer kunderne fem minutter mellem København og Odense og fire minutter mellem København og Aarhus. 

”Med K20 (2020-køreplanen, red.) høster vi de første tidsgevinster med den nye bane via Køge Nord. Nogle af nyhederne er, at lyntogene gøres hurtigere, og der kommer direkte tog til Hamborg fra København via Storebælt,” siger Mikkel Gram Colding, der er underdirektør for planlægning i DSB og ansvarlig for den nye køreplan.

75 %

… af klagerne hos DSB’s kundeambassadør handlede om kontrolafgifter. 13 procent handlede om DSB’s produkter, mens 12 procent handlede om episoder undervejs på rejsen. 

286

 … DSB-togstationer findes der rundtomkring i Danmark. 26 af stationerne står for 55 procent af kunderne.  

LAD DET DRYPPE

UNICEF hjælper børn i nød, og 9.-15. december kan du støtte arbejdet ved at købe en verdensgave i DSB 7-Eleven til 10 kroner. Der er to forskellige verdensgaver at vælge imellem: fire portioner livreddende nøddemos eller 1.600 liter rent vand. Begge dele gør en forskel for verdens udsatte børn. Du kan også støtte UNICEF’s arbejde med et bidrag på MobilePay 37380.

GLASKLAR TILFREDSHED

Pilen peger i den rigtige retning, når det gælder kundetilfredsheden på landets togstationer. Fra 2012 til 2018 er den steget fra 7,4 til 8,1 på en skala, der går til 10. Underdirektør i DSB Aske Wieth-Knudsen forklarer stigningen med en målrettet indsats på flere områder. Blandt andet har DSB arbejdet med at skabe mere gennemsigtighed på stationerne ved at bygge venterum i glas, ligesom der er blevet skiftet til LED-belysning flere steder, fordi det minder mere om dagslys.

VIDSTE DU

… at der årligt er 3.000 togafgangepå de danske jernbaner, og at de sammenlagt transporterer 196 millioner passagerer og otte millioner ton gods?

/