Indlæg

Marts på skinner

Her får du marts' nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

HOVEDRENOVERING AF HOVEDBANEGÅRD

I 2025 går DSB i gang med en omfattende renovering af Københavns Hovedbanegård for at give en bedre rejseoplevelse. Den største forandring er, at DSB fjerner to af fire butikscentre, så banegården bliver delt op i to. Renoveringen giver en ny, lys og åben rejsehal, et godt udsyn og overblik til sporene. Samtidig skal en butikshal med to store butikscentre sørge for, at man stadig kan få det vigtigste med til rejsen. Ombygningen skal efter planen være færdig i 2028.

NYE KLIMA-REJSENDE

DSB og film- og serieinstruktør Jonas Risvig har indgået et samarbejde om produktionen af instruktørens ungdomsserie ’Evigt’. Samarbejdet skal – med de unges egne ord – være med til at skabe en samtale om toget som det nemme, grønne valg. Du kan streame ungdomsserien ’Evigt’ på Jonas Risvigs YouTube-kanal, der følger Klaras mission om at gå mere op i klimaet i en sommerferie i selskab med gymnasievennerne.  

TONSVIS SPARET

DSB’s klargøringscenter i Kastrup er overgået fra gas til fjernvarme, hvilket halverer DSB’s samlede gasforbrug og sparer cirka 650 ton CO2 om året – det samme som det årlige forbrug i 200 parcelhuse med gasfyr. DSB’s klargøringscenter får dermed ikke bare en CO2-besparelse på omkring 80 procent om året, men DSB’s forsyningssikkerhed sikres også i tilfælde af gasmangel. I 2030 skal alle ejendomme, som DSB selv anvender, være opvarmet med fossilfri energikilder.

PENGE TIL PENDLERNE

I 2023 betalte DSB 40 millioner kroner i kompensation til pendlere, der er tilmeldt rejsetidsgaranti-ordningen. Det er 64 procent mere end i 2022, og stigningen skyldes blandt andet Banedanmarks omfattende sporarbejder, der satte sit præg på punktligheden. I 2024 har DSB’s kunder endnu bedre muligheder for kompensation, da kravene for udbetalinger er skærpet i den nye trafikkontrakt mellem staten og DSB, der kom på plads ved årsskiftet.

Læs mere om rejsetidsgarantien på dsb.dk

LANG LUKSUS GENNEM LANDSKABET

Til efteråret kan du blive flot kørende, hvis du skal syd for grænsen med tog. DSB har fået leveret den første af 16 vognstammer af de nye EuroCity-vogne, som fremover bliver en del af DSB’s togflåde. Toget skal blandt andet indgå på ruterne til Hamborg – i første omgang fra København og senere Aarhus. En vognstamme består af 15 vogne og bliver dermed DSB’s længste vognformation på 209 meter med 492 sæder fordelt på 442 standardsæder og 50 førsteklassessæder. Toget vil de kommende måneder gennemgå forskellige test, inden det bliver godkendt af de danske myndigheder.  

/

Det grønne bevis

På skinnerejsen mod en grønnere fremtid håber DSB – i samarbejde med en række aktører – at vinde ikke blot guldmedalje, men platin i bæredygtige værksteder. Bliv klogere på DSB’s nye grønne værksted ved Aarhus, der er seedet til den eksklusive placering.
Tekst:Esben VestergaardIllustration:Rasmus Buhl

SPOR, STØRRE, STØRST

1. Værkstedet koster cirka 2,3 milliarder at etablere.

2. Første spadestik blev taget i sommeren 2023.

3. Det samlede areal for værkstedsområdet er cirka 300.000 m2 – det samme som 42 fodboldbaner. 

4.  Bygningsarealet dækker 18.000 m2.

5. Otte spor inde i værkstedet vil have plads til et togsæt i hvert spor.

6. I alt er der knap ni kilometer elektrificerede spor på området.

EIN GANZ BESONDERES STEMPEL 

DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er oprindeligt en tysk godkendelse, men DGNB er i dag en verdens-anerkendt certificering af byggerier, bygninger og byområders bæredygtighedstiltag, som i Danmark udstedes og udvikles af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Det er muligt at opnå tre certificeringer inden for DGNB: sølv, guld og platin. DSB’s nye værksted i Aarhus har en målsætning om at opnå platin som det første af sin slags i Danmark. Nye DSB-værksteder i København og Næstved forventes at opnå guldcertificering.

I første omgang er værkstedet ved Aarhus – kaldet ARL – præcertificeret til platin. Det forventes, at værkstedet opnår platin-certificering, når det står færdigt.

GRØNT LYS FOR ENDEN AF TUNNELEN 

I forbindelse med anlægsarbejdet skal 350.000 m3 jord flyttes – det svarer til cirka 10 gange Amager Strandpark. Overskudsjorden bruges til jordvolde omkring værkstedet, så veje og miljø ikke bliver belastet af trafik til bortskaffelse.

Solceller på tage og overdækkede parkeringsarealer vil dække op til 40 procent af værkstedets energiforbrug, og  hver femte parkeringsplads er med el-ladere til biler.

Såkaldt begrønning (beplantning) af facader sker til gavn for biodiversiteten. Grønne sedumtage vil opfange regnvand og aflaste behovet for bortledning af overfladevand. Dermed fremmes levevilkår for insekter og fugle, som kan bidrage til øget biodiversitet.

FUNKTIONSDYGTIG FREMTID 

1. Værkstedet skal servicere og vedligeholde fremtidens eltog (IC5).

2. Værkstedet har kapacitet til at vedligeholde 80 togsæt om ugen.

3. Separat bygning til hjul-afdrejning samt parkerings-, klargørings- og forsyningsfaciliteter.

4. 62 medarbejdere forventes tilknyttet værkstedet pr. holdskifte.

5. Værkstedet er ifølge planen klar til brug i 2026.

Kilder: Nye Grønne Værksteder DSB og Rådet for Bæredygtigt Byggeri 

/

Tjek på teknologien

44-årige Emil Møller Marker er underdirektør i strategisk AI for DSB. Han bruger kunstig intelligens både i DSB og derhjemme, når han læser godnathistorier for sine børn.
Tekst:Esben VestergaardFoto:Søren Rønholt

Hvad laver du i DSB?

”Helt overordnet har jeg ansvaret for den strategiske retning for anvendelse af kunstig intelligens. Det kommer nok bag på mange, men vi har arbejdet med kunstig intelligens i mange år i DSB. Vores prisberegner til Orange-billetter var den første, vi implementerede for otte år siden. Nu arbejder vi med alt fra ChatGPT-løsninger til forudsigelse af forsinkelser i trafikken. Men der er mange andre anvendelsesmuligheder.”

Hvad er baggrunden for din interesse i teknologi? 

”Jeg er uddannet fra CBS, men har altid interesseret mig for teknologi og legede med computere, da jeg var yngre. Min far fik en computer, da jeg var ni, og den var jeg meget nysgerrig på. I starten var det spil og at lære den at kende.Da jeg blev ældre, fik jeg også programmeret og kodet lidt. Jeg synes, det er spændende, men er mere optaget af menneskelig interaktion, og hvordan man skaber noget sammen frem for at sidde med det selv.”

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder? 

”Siden jeg var 27 år, har jeg været leder. Jeg tror, at vi trives bedst med tillid begge veje. Så jeg stoler på, at mine medarbejdere er den bedste version af sig selv, hvis jeg giver dem de bedste forudsætninger som for eksempel fleksibilitet og tiltro. Vi lykkes sammen, og det handler om at få vores fælles kompetencer i spil. Det synes jeg er utrolig inspirerende.”

Hvordan forudser du fremtiden? 

”Uha, det er svært at sige. Det sker utrolig meget inden for teknologien omkring kunstig intelligens i disse år. Jeg tror, at udviklingen kan være med til at løse mange udfordringer, men teknologien er ikke perfekt. Måden, hvorpå vi bruger teknologien, er afgørende. Det er lidt som en superheltedragt, man kan tage på. Den forstærker din intention. Du kan se længere, du kan flyve højere, du kan arbejde hurtigere. Det er ikke en terminator, der kommer for at udrydde os, og teknologien har ikke onde hensigter. Men vi skal være opmærksomme på moral og etik, så den menneskelige kontakt ikke går tabt.”

Roder du også med teknologi, når du har fri? 

”Børnene har droner og VR-headsets, og jeg holder mig opdateret ved hjælp af podcasts og programmer om udviklingen. Jeg bruger også kunstig intelligens til godnathistorier for mine børn. Så sidder vi sammen og laver sjove historier, hvor vi gerne vil have et eventyr med en bestemt hovedperson. Det er meget underholdende.”

Hvad er din yndlingsaktivitet? 

”Jeg elsker foråret, hvor naturen vågner fra vinterdvale. Jeg er med på Vild Med Vilje-bølgen, og dele af vores have gror vildt. Nogle kalder det ukrudt, men jeg synes, det er en fornøjelse at se forskellighederne i naturen. I sommer byggede jeg en træterrasse ved vores sommerhus. Ellers nørder jeg lidt insekter. Jeg har flere hundrede billeder af insekter, som jeg prøver at identificere og blive klogere på ved hjælp af kunstig intelligens.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

FREDERIK SCHEBYE
26 år, i beskyttet arbejde, Humlebæk Station

Jeg er lige kommet fra job, og nu skal jeg hjem og hente min hund, som min mormor passer for mig. Det er en 16 år gammel dansk-svensk gårdhund, den er vist lidt dement og går ikke så hurtigt længere. Jeg bor selv sammen med min mor, men kunne godt tænke mig mit eget sted, helst på samme vej, det ville føles mest trygt.

Jeg har ADHD og autisme. De er i hver sin ende af et spektrum, og jeg kan svinge fra at være hu-hej-vilde-dyr klar til at fortælle vittigheder til det næste øjeblik ikke at ville have noget at gøre med nogen. Der er dem, der synes, det er forvirrende, andre finder det forfriskende, at jeg viser, hvordan jeg har det.

Jeg har altid været glad for træsløjd og har nu været to år i snedkerværkstedet hos Cabas, et samværs- og aktivitetscenter i Espergærde. Jeg laver mange forskellige ting. Fuglehuse og bord-bænke-sæt. Og jeg har lavet et flot skærebræt til min far i to træarter. Ask og eg.

Jeg har tatoveret logoet for festivalen CopenHell på mit håndled. Jeg tror snart, jeg har været der 10 gange.

__________________________________

CECILIE BÜRON
21 år, pædagogmedhjælper, Helsingør Station

Jeg er på vej på arbejde på Hørsholm Skole. Jeg fik jobbet lige efter gymnasiet og har været der to år nu. Jeg har mit eget krea-værksted for 3.-5. klasse og er rigtig glad for at være sammen med børnene. Jeg kan godt lide at male og farvelægge sammen med dem.

Jeg kunne også lide at spille fodbold med dem, men det gør jeg ikke mere, efter jeg er blevet gravid. Jeg er i andet trimester nu og har det bedre end i det første. Jeg føler mig friskere. Ideen om fødslen kan godt skræmme lidt, men jeg håber, det går fint. Jeg er også spændt på, hvordan min hverdag bliver, når barnet kommer. Min kæreste er også pædagogmedhjælper. Vi mødte hinanden på skolen, og nu bor vi sammen i Helsingør.

Det er en hyggelig by med små gader og mange turister, der kommer for at se Kronborg. Men om aftenen er de væk igen, så er her ro. Da jeg skulle flytte hjemmefra, overvejede jeg København, men jeg syntes, det blev lidt for stort. Jeg kan godt lide at tage ind til København og komme hjem igen bagefter.

Jeg drømmer om en dag at blive wedding planner. Jeg kan godt lide at gøre andre glade. Det er faktisk lidt underligt, for jeg har aldrig selv været til et bryllup.

__________________________________

HANS-VERNER NEUMANN
76 år, pensionist, Helsingør Station

Jeg er på vej til Teknisk Museum. Jeg er medlem af museets venskabsforening, og i dag bliver vi vist rundt af nogen fra Ingeniørforeningen. Jeg kommer helt fra Taastrup, men teknik interesserer mig meget, og de har en fin udstilling af automobiler, fly og gamle cykler.

Jeg kommer fra Als, men har boet i københavnsområdet siden 1971. I 43 år arbejdede jeg som psykiatrisk plejer på hospitaler i henholdsvis Glostrup og Gentofte. Men da amterne blev nedlagt, blev jeg fritstillet. Regionen havde ikke længere råd til mig.

Nu bruger jeg min tid på at tage rundt på Sjælland og nyde naturen eller se et museum. Og så er jeg cyklist. Før i tiden tog jeg på arrangerede cykelrejser. Jeg har cyklet over det kendte bjergpas Col du Galibier i Alperne. Og så var der dengang, hvor vi cyklede rundt i Pyrenæerne, og jeg stak af fra gruppen, fordi jeg ville op til toppen af Pic du Midi de Bigorre. Jeg nåede tilbage til spisetid på hotellet. Men jeg nåede ikke at skifte tøj.

/

Februar på skinner

Her får du februars nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Realdania

BEVAR OS VEL

Mange gamle stationer sygner hen, men i Gelsted på Fyn – på strækningen mellem Odense og Middelfart – går det den anden vej. Stationsbygningen fra 1911 er restaureret af Realdania By & Byg, og bygningen får nu en fremtid med bolig og erhverv med afsæt i fortiden. 4. februar kan man få et kig ind i stationens gamle og nye liv, og samme dag kan man – i samarbejde med Jernbanemuseet – stige på DSB’s ikoniske MY 1135-lokomotiv og i vogne fra 50’erne tage fra Odense til Gelsted.

Foto: DSB

SUPER STATION

”Næste station: Favrholm.” Sådan har det lydt i højttalerne siden midten af december i S-togene på linje A. Favrholm Station bliver nærmeste nabo til det kommende supersygehus, Nyt Hospital Nordsjælland, der åbner i slutningen af 2026. Den nye station binder S-tog og lokaltog sammen på en ny måde, så kunder, der skifter mellem lokaltog og S-tog i Favrholm, får et hurtigere skift og op til 10 minutters kortere rejsetid.

GRØNT LYS TIL TOGDRIFT

DSB får lov til at køre tog i Danmark i 10 år mere. DSB og Transport-ministeriet underskrev en trafikkontrakt i slutningen af december, som betyder, at DSB skal køre togene gennem de kommende års modernisering af jernbanen for – sammen med Banedanmark – at levere fremtidens bæredygtige, hurtige og punktlige togrejse.

Foto: Traingamia.dk

MODELKONKURRENCE

Find din indre lokofører, og giv modeltoget i dig – og dine børn – fuld gas. På Amager, tæt ved Øresund Station, har forlystelsen TrainGamia netop åbnet et banebrydende toglandskab, hvor besøgende kan dyste mod hinanden i at styre modeltogene, holde tidsplanen, bremse i tide, åbne dørene og trutte i hornet. Teknologien bag de fysiske tog er den samme som i et computerspil, og det er angiveligt første gang, at man på den måde kan spille modelbane. Alle kan være med, lover folkene bag, og op til seks ad gangen kan køre og spille mod hinanden.

Se mere på traingamia.dk

/

Omkring bæltestedet

Arbejdet som togfører kræver mere end et venligt smil. For at løse de mange forskelligartede opgaver er DSB’s togpersonale udstyret med teknologiske hjælpemidler i et bælte eller i en bæltetaske. Bliv klogere på de digitale redskaber, der holder dig og toget kørende.
Tekst:Esben VestergaardIllustration:Rasmus Buhl

BIG BILL

Billetteringstelefonen – eller ’Bill’ – bliver også kaldt togførerens schweizerkniv på grund af dens mange funktioner:

1. Bruges til at validere tid, sted, passagerer, serviceniveau samt billetstatus. 

2. Kan også bruges til kontrolafgifter, salg af varer og andre administrative opgaver.

3. Registrering af passagertal, så trafikselskaber kan dele relevant data. 

4. Tjek af køreplan, så personalet kan holde øje med afgang. 

5. Indeholder et voucher-system, som togføreren kan udlodde til passagerer i forbindelse med for eksempel forsinkelser. Det kan være alt lige fra pølsehorn til kaffe i 7-Eleven.

VIDEREGÅENDE OPTAGELSE

Kropskameraer blev indført i 2022 for at forebygge og opklare hændelser med vold og trusler mod personalet. 

1. Det er en valgfri ordning. For nogle kan det føles som overvågning. Cirka 120 ud af knap 900 DSB-ansatte togførere bærer krops­kameraet. 

2. Kameraet er tændt og optager hele tiden, men gemmer kun optagelsen, når der bliver trykket på den største knap. Efter en gemt optagelse ryger den videre til overvågningsafdelingen i realtid.  

3. Der sker mindst én hændelse om dagen, der påvirker DSB-personalet. Dog bliver alle hændelser ikke optaget.

SKÆRMSMART PÅ FARTEN

Ud over billetteringstelefonen bærer togføreren også en iPhone, hvori der blandt andet findes:

1. En ’Lost and found’-app, hvor fundne og glemte genstande bliver registreret og via track and trace kan følges tilbage til passageren. Togføreren har mulighed for at udlevere fundne sager allerede i toget. Ellers bliver genstandene sendt til Hittegodskontoret i København. 

2. Appen ’DriftPortal’ med adgang til data, som personalet kan få brug for undervejs. Det kan være køreplan, togmateriel, grupperejser og togets personale. 

3. En app kaldet ’Den Digitale Indmelding’ (DDI), som giver personalet mulighed for at indmelde til baglandet. For eksempel kan togføreren her fejlmelde materiel til værkstederne. 

DET SIDSTE BLÆS

Togføreren bærer også en fløjte til afgangsprocedure. Under corona blev den elektronisk for at undgå smitte. 

1. Den elektroniske fløjte har, eller havde, en knap, hvorpå man trykker, og herefter lyder et højt fløjt. 

2. De elektroniske fløjter er ikke så holdbare som de normale, og derfor udleveres de ikke længere som en del af standardudstyret. Fløjten er nu oftest en ganske normal fløjte, som man kender den fra sportens verden.

/

Rap i replikken

47-årige Maria Dahl er lokomotivfører og styrer toget som kvinde i et mandsdomineret job.
Tekst:Esben VestergaardFoto:Jens Hasse

Hvad går dit arbejde ud på? 

”Jeg er lige blevet uddannet lokomotivfører efter knap et år på skolebænken, og jeg sidder i førerrummet og styrer toget. Jeg elsker udfordringer og er lidt en perfektionist. Nu har jeg jo forholdsvis sent i livet lavet et radikalt karriereskift, men jeg håber meget på at få lov at slutte her i DSB.”

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg er uddannet socialrådgiver og har arbejdet på et jobcenter i mange år. Efter nogle år med to gange stress fortalte min læge mig, at jeg var nødt til at finde noget andet at lave. Jeg har altid brændt for at lære fra mig og hjælpe andre mennesker, så min drøm var egentlig at blive lærer. Men der ville jeg nok blive lidt udfordret på min tålmodighed.”

Hvordan kom du videre? 

”Til at starte med havde jeg ikke energi til så meget. Jeg kunne ikke overskue at tage på arbejde eller dagligdagsting som at tømme opvaskemaskinen, og i det hele taget var jeg meget trist. Så jeg blev nødt til at ændre nogle ting. Første skridt var, at jeg så et stillingsopslag på Facebook, hvor DSB søgte lokomotivførere. Det passede mig perfekt. Jeg bliver stolt, når jeg trækker i DSB-uniformen med ansvaret for toget. Det er svært at forklare, men det er lidt en følelse af at repræsentere noget større.”

Du har flest mandlige kolleger – hvordan er det? 

”Det er spændende. Det er en fordel at være lidt rap i replikken. Alt er ment med et glimt i øjet, og når man har haft en hel dag alene i førerrummet, er det rart at komme ind og få grint lidt af det hele. Der er plads til alle her, men jeg synes godt, der kunne komme endnu flere kvinder. Heldigvis bliver det bedre, og det er noget, vi er opmærksomme på. Det kan godt komme bag på folk, at kvinder styrer toget, fordi de er vant til mænd. Det er også mænd i højttaleren, så den holdning vil jeg gerne være med til at rykke lidt på. Kønnet har ingen betydning for, hvor god en lokomotivfører man er. Mit motto i arbejdet er, at kvinder helt sikkert også kan køre tog.”

Hvad laver du, når du har fri? 

”Vores arbejdstider er omskiftelige, så det kan være lidt svært at planlægge. Men jeg er frivillig på Godset, som er et spillested i Kolding, hvor jeg bruger en del tid. Vi har blandt andet haft Andreas Odbjerg og Jonah Blacksmith til at spille. Jeg elsker musik og lytter til meget forskelligt. For mig var det en god måde at få et netværk på, da jeg flyttede til Kolding for syv år siden. Og så har jeg fået nogle rigtig gode venner der. Derudover er jeg vild med at fordybe mig i kreative projekter. Jeg hækler meget i perioder. Især under corona, hvor jeg fik hæklet nogle store tæpper til mine børn. Jeg kobler fuldstændigt fra, når jeg er kreativ. Det er en form for terapi for mig.”

 

/

Januar på skinner

Her får du januars nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Cobe & Dissing+Weitling

KØGE NORD MED GUITAR OG ORD

Forstadsromantik og undergangsfornemmelser. Bandet Scala, der står bag sangen ’Space Camp Køge Nord (Nye rejsende)’, siger selv, at de er lyden af en hverdagsbrandert, men også af 00’ernes håbefulde optimisme og overgangen til voksenlivet i en tid med kriser og krig, hvor alt synes for sent. Find bandets debut-ep ’Husets vin’ på Spotify, og hør selv Køge Nord-nummeret, der er inspireret af Søren Ulrik Thomsens digt ’Toget passerer den sidste forstad’.

Sjællandsk landstation i 1930’erne med standard-emaljeskilte. Foto: Jernbanemuseet

BLIKFANG

Vidste du, at der i 150 år har været reklameskilte på jernbanestationer rundtom i landet? I begyndelsen var reklamerne bemalede blikskilte i forskellige størrelser, men fra 1928 til 1965 målte alle emaljeskilte standardstørrelsen på 58 x 58 cm. 66 forskellige emaljeskilte hang år efter år på de samme stationer, indtil de blev afløst af plakater. Danmarks Jernbanemuseum har halvdelen af alle kendte skilte i sin samling, og 20 vises i museets udstilling.

Se mere på jernbanemuseet.dk

Foto: DSB

DOBBELT OP

DSB er i øjeblikket i gang med en større kosmetisk opgradering af de 113 dobbeltdækkervogne, som findes i togflåden. Det indebærer blandt andet udskiftning af ruder, nyt stof på stolene og rødmalede døre. Opgraderingen skal gøre dobbeltdækkervognene mere synlige og genkendelige og sikre et mere ensartet look på tværs af alle DSB’s togtyper. Opgraderingen er færdig i løbet af første halvår af 2024. Efter planen skal vognene køre på de danske jernbaneskinner indtil 2040.

427 MILLIONER KRONER

Så stort var DSB’s overskud i årets første ni måneder af 2023. Det er en stigning på 10 % i forhold til 2022. Alene i tredje kvartal var antallet af rejser på 39,9 millioner – 3 % flere end i samme kvartal 2022. Også passageromsætningen har i 2023 været positiv. I årets første ni måneder var den 9 % højere end den tilsvarende periode i 2022. Bundlinjeoverskuddet er påvirket af en erstatning fra en tidligere DSB-leverandør på cirka 200 millioner kroner.

Foto: DSB

UD OG LEJ

DSB og delebilsordningen GoMore udvider det forsøg, der gennem et halvt års tid har givet togkunder i Nyborg, Vejle og Kolding mulighed for at leje en bil fra stationen. Fra januar og til udgangen af maj kan man også leje GoMore-biler fra stationerne ved Esbjerg, Randers og Slagelse. Udlejningen sker ved at reservere bilen via GoMores app eller hjemmeside. Via appen kan bilen låses op, og alle udlejninger skal ende på den station, hvor bilturen begyndte. 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ALEXANDER SZIGETHY 
34 år, tennistræner, Helsingør Station

Jeg er på vej på arbejde i Hørsholm-Rungsted Tennisklub. Jeg spillede selv elitetennis som ung, men da jeg var 16, døde min morfar, som også var min coach, og jeg havde ikke lyst til at røre ketsjeren igen.

Siden blev jeg produktionsteknolog og arbejdede med maskinoptimering og planlægning for forskellige virksomheder, en glasfabrik blandt andet. Det var et udmærket job, men i det lange løb lidt travlt og ikke så vellønnet.

Under corona sagde min kæreste en dag: ”Hvad skal vi lave?” Jeg foreslog, at vi gik ned og spillede tennis. Alle slagene sad stadig på rygraden, og bagefter foreslog hun, at jeg søgte arbejde som tennistræner. Jeg spurgte i min barndomsklub, og de gav mig et job med det samme. I dag træner jeg alle mellem seks og 80 år. Det er det, jeg vil resten af mit liv.

For et par år siden fik jeg kræft, blev opereret i øret og mistede synet på mit ene øje. Det betyder ikke så meget for tennissen. Jeg tror næsten, jeg kunne spille med lukkede øjne.

Og efternavnet? Ja, min søster hedder Amalie og er kendt fra tv.

__________________________________

ANNA LINDING RYDENG 
20 år, kulturmedarbejder, Kokkedal Station

Mine venner kalder mig ’Ding-Deng’. På grund af efternavnet. 

Jeg er på vej til Hel­sing­ør, hvor jeg arbejder på Toldkammeret. Det er en slags kulturhus med særligt fokus på unge, og jeg laver en podcast sammen med en god veninde. Vi kalder den ’Dagligstuen’. 

I dag skal vi snakke om sabbatår. Er det en blindgyde eller noget, man kan bruge til noget? Jeg blev selv student i sommer, er i gang med mit eget sabbatår – og næsten lige kommet hjem fra en Interrail-tur til Italien, Frankrig og Tyskland. Det sted, der gjorde størst indtryk, var nok Firenze – en meget smuk by med lækker mad. 

Ifølge Mette Frederiksen er det vigtigt at arbejde – mindre vigtigt, om man føler arbejdslyst, åbenbart. Jeg kunne ikke være mere uenig. Jeg har svært ved at se mig selv i noget, jeg ikke synes er sjovt. Jeg drømmer om at lave teater eller underholdning. Søge ind på Scenekunstskolen eller DR Talentholdet. Ellers kan man vel altid blive journalist.

__________________________________

SOPHIE SIMPSON
52 år, yogainstruktør, Humlebæk Station

Jeg bor i Philadelphia og er i Danmark for at besøge min ældste datter, der studerer folkesundhed og er på udveksling i København. I dag har jeg været en tur på Louisiana alene. Jeg så udstillingen om Pussy Riot. Der var videoer, håndskrevne ting og kunstværker. Det var meget multimedie. I det hele taget var det en smuk dag at besøge Louisiana. Min far er billedhugger, og jeg elsker Giacometti, så jeg nød virkelig at gå tur i skulpturparken.

Derhjemme arbejder jeg som yogainstruktør. Som ung var jeg dan­ser og boede i New York, men på et tidspunkt fik jeg lyst til at lave noget mere spirituelt og blev oplært instruktør på et yogastudie, der hed ­Laughing Lotus. Nu har jeg været instruktør i 20 år.

Jeg hygger mig i København og har stadig et par dage tilbage i byen. Jeg vil gerne en tur op i Vor Frelsers Kirkes tårn og se byen fra oven. Men jeg får nok svært ved at lokke min mand med. Han har højdeskræk. 

/

Icebreaker

Sne, slud og hård frost kan få mekaniske dele på S-toget til at fryse fast, når det kolde vejr melder sin ankomst. Følg med her, og bliv klogere på, hvordan DSB sørger for køreklare S-tog året rundt ved hjælp af et såkaldt anti ice-anlæg.
Tekst:Esben VestergaardIllustration:Jakob Wedendahl

ISMASKINE

Selvom det måske ikke tyder på en iskold vinter, testes anti ice-anlæggene hvert år i starten af november, så eventuelle frostgrader ikke kommer bag på DSB. Ligesom andre transportmidler skal S-toget løbende på værksted, og sidder der meget is under toget, kan der gå lang tid, før al isen på undervognen er tøet op, og håndværkerne kan begynde deres arbejde. Derudover betyder anti ice-behandlingen, at undervognen ikke beskadiges af is.

Anlæggene blev taget i brug i 2012. Inden da brugte DSB-medarbejdere mange timer på at fjerne sne og slud manuelt med glykolvæske og koste. 

Man har i nogle tilfælde oplevet S-tog køre rundt med 10 ton sne som dødvægt. Det kunne medføre udfordringer og forsinkelser i driften, ligesom toget brugte unødig strøm på driften.

SÅ KAN DU GODT TØ OP! 

Når der er frostgrader og sne i vejrmeldingerne, startes anlæggene op. Fra Trafik- og Kontrolcentret giver besked, kan der gå op til 12 timer, før glykolen i de to anti ice-anlæg har den rette temperatur. Anlæggene er på standby, og efter 3-4 timer er anlæggene klar til at modtage S-tog.

Når kriterierne er opfyldt for at iværksætte anti ice-behandlingen, begynder S-tog at køre gennem de særlige anti ice-spor med lav hastighed, mens dyser sprøjter den varme glykol op under toget. 

Efter turen forbi anlægget testes S-togets bremser. I løbet af en uge har alle 135 S-tog været forbi enten Dybbølsbro eller Taastrup – hvor anlæggene ligger – for at blive anti iced.

START OG OPSTART

Man opstarter anti ice-anlægget ved minusgrader over tre dage. Man starter anti ice-anlægget, hvis temperaturen er under 0 i mere end 48 timer, og der kommer mindst 15 centimeter sne i denne periode.

UNDERVOGNSBEHANDLING

Sne og is samler sig typisk under toget og ved dørene, hvor passagerer ofte stamper is og sne af skoene. Derfor er anlægget designet til at sprøjte frostvæsken op under og på siden af toget. Når S-toget ankommer til anlægget, sprøjter de mange dyser glykolholdig frostvæske op i undervognen og langs togets sider.

DRYP, DRYP, DRYP 

Frostvæsken bliver opsamlet i drypbakker, så væsken kan genbruges til det næste tog, der skal gennem en anti ice-behandling. Selve væsken er en blanding af vand og glykol, som man kender det fra biler og fly. Frostvæsken sikrer, at frysepunktet er under 0, og dermed fryser is ikke fast på og under S-toget.

/